Denne 75-årige kvinde har aldrig følt smerte - og nu ved forskerne hvorfor
Hun har gennemgået store operationer og fødsler uden behov for smertestillende - og nu er forskerne blevet endnu klogere på, hvorfor Jo Cameron fra det nordlige Skotland tilsyneladende er gået igennem livet uden at føle hverken smerte eller angst.
Da Jo Cameron som 30-årig skulle føde sit første barn kunne hun godt mærke, at hendes krop var ved at forandre sig, men hun følte ikke smerter. "Jeg kan kun beskrive det som den følelse, man får, når man som barn putter fingrene i munden for at strække det til et sjovt ansigt," har hun tidligere udtalt.
Den svedne lugt af brændt hud er ofte det første, der får den 75-årige Jo Cameron til at stoppe op og kigge ned over sin krop, når hun engang imellem kommer til at læne sig opad familiens varme støbejernskomfur i hjemmet i det skotske højland.
Indtil da har den pensionerede skolelærer ikke opdaget de begyndende forbrændinger, der langsomt men sikkert arbejder sig ned i lagene i hendes væv - hvilket også betyder, at hun efterhånden har indkasseret en god samling ar gennem årene.
“Jeg er veganer, så lugten er ret tydelig,” har hun tidligere udtalt. "Der er ikke meget andet kød, der bliver brændt af her i huset."
Jo Cameron er som kun en ud af to mennesker på kloden indehaver af en ekstremt sjælden genetisk mutation, som gør, at hun praktisk talt ikke føler hverken smerte, voldsom angst eller frygt.
Kan gøre kroppen bedre til at hele
Tilstanden blev først opdaget sent i hendes liv, da hun som 65-årig opsøgte en læge, der med stor overraskelse kunne konstatere, at hendes ene hofte var så ødelagt og nedbrudt, at den for længst burde have efterladt hende med invaliderende smerter.
Da hun et år senere gennemgik en større operation i sin hånd, som er en af de mest nervetætte områder på vores krop, og takkede nej til smertestillende medicin, blev hun henvist til et hold af forskere på University College London, der netop arbejder med at forstå biologien bag smerte og berøring.
I 2019 offentliggjorde de en undersøgelse i British Journal of Anaestesia, som udpegede årsagen til Camerons sjældne tilstand: Et gen, forskerne kalder FAAH-OUT.
Vi har alle FAAH-OUT-genet, men i Camerons tilfælde kunne forskerne se en mutation, der fjernede dele af genet og på en eller anden måde efterlod hende smertefri. Forskerne mener også, at mutationen kan gøre hendes krop bedre til at hele hurtigere end andre og samtidig gøre hende mere glemsom og mindre angst.
Nu har samme hold af forskere så igen kigget nærmere på den genetiske mutation og forklaringen bag hendes ikke eksisterende smertetærskel.
"Skruer ned" for smertegen
I den nye undersøgelse, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Brain, ville forskerne forstå, hvordan FAAH-OUT fungerer helt nede på et molekylært niveau.
Derfor lavede de en række eksperimenter, blandt andet med genredrigeringsværktøjet CRISPR, som skulle efterligne mutationen og dens effekt på andre gener. De analyserede også på, hvilke gener, der var aktive i forbindelse med smerte, humør og heling.
Medicin sætter prop i smerten
Dine celler får dig til at lide, men du kan svare igen. Almindelig smertestillende håndkøbsmedicin såsom ibuprofen kan trænge dybt ind i cellerne og sætte en stopper for deres smertende aktivitet. Lægemidlet fungerer som en prop, der afbryder strømmen af smertestoffer og får dine følsomme nerver til at slappe af.
Betændelse sætter enzym på arbejde
En betændelse eller skade på dit væv får cellemembranen på nærliggende celler til at frigive den umættede fedtsyre arachidonsyre (rød) til cellernes indre. Enzymet cyklooxygenase (COX) (sort) omdanner fedtsyren til stoffer kaldet prostaglandiner (gullige), som cellen derefter frigiver til sine omgivelser.
Smertestoffer gør nerver følsomme
Prostaglandinerne når frem til vævets smertefølsomme nerveceller og binder sig til receptorer på deres overflade. Receptorerne sørger derefter for, at nervecellerne bliver følsommere over for påvirkninger udefra. De følsomme celler begynder at sende flere signaler, og du føler mere smerte.
Ibuprofen blokerer smertende enzym
Lægemidlet ibuprofen (hvid) virker på selve skade-stedet ved at trænge ind i cellerne og blokere COX-enzymet. Enzymet kan ikke længere danne prostaglandiner, som derefter langsomt forsvinder fra vævet. Uden prostaglandiner vender de smertefølsomme nerveceller tilbage til deres normale aktivitet, og smerten lindres.
En af opdagelserne var, at mutationen i det såkaldte FAAH-OUT-gen "skruer ned" for FAAH-genet, hvilket også har en betydning for de molekyler, der er forbundet med blandt andet sårheling og humør.
"FAAH-OUT-genet er kun et lille hjørne af et stort kontinent, som denne undersøgelse er begyndt at kortlægge," lyder det fra Dr Andrei Okorokov, som er førsteforfatter bag undersøgelsen i en pressemeddelelse.
Han og resten af holdet håber, at deres arbejde med Jo Camerons sjældne mutation og mekanismerne omkring den en dag kan få betydning for smertebehandlingen af patienter verden over.
"Den oprindelige opdagelse af den genetiske rod til Jo Camerons unikke egenskaber var et aha-øjeblik og ekstremt spændende. Men de nye opdagelser er der, hvor det virkelig bliver interessant" lyder det fra Professor James Cox, som også er en af forskerne bag undersøgelsen i en pressemeddelelse.
"Ved at forstå præcist, hvad der sker på et molekylært niveau, kan vi begynde at forstå den biologi, der er involveret. Og det åbner muligheder for lægemiddelopdagelser, der en dag kan have vidtrækkende positive virkninger for patienterne," lyder det fra Professor James Cox, som også er en af forskerne bag undersøgelsen.