Små korte videofrekvenser krydret med musik, filtre, emojis og animerede giffer, der især henvender sig til familiens yngste.
App’en TikTok har på rekordtid vundet indpas i snart sagt hele verden med sit farverige underholdningsunivers.
Eller det vil sige, farverigt og underholdende er universet i hvert fald i Vesten.
I Kina, hvor app’en er blevet udviklet, er TikToks pendant, Douyin, nemlig ganske anderledes skruet sammen.
Som TV2 har kunnet dokumentere, adskiller den kinesiske version af TikTok sig både fra den vestlige app ved at præsentere brugerne for væsentligt færre videoer, indlagte pauser - og ved at lægge vægt på mere læringsorienteret indhold.
Det har vakt forargelse og fået eksperter til at stemple mediet som et våben i en “kognitiv krig”, der har til formål at forme vestlige børns hjerner via en kraftfuld, afhængighedsskabende algoritme.
En anden risiko, der er blevet fremhævet i den forbindelse, er den potentielle fare for, at den statskontrollerede kinesiske app i princippet kan udvælge indhold, der har til formål at påvirke brugernes holdninger og verdensopfattelse.
Harmonerer dårligt med rigt børneliv
Og der er ganske givet ulemper ved den linde strøm af tomme underholdningskalorier, som vestlige børn præsenteres for på det sociale medie.
Sådan lyder det, hvis man spørger Andreas Lieberoth, der er forsker og lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet med speciale i teknologiens betydning for børns adfærd.
Men han stejler alligevel over brugen af begreber som “afhængighedsskabende” og “skadelig,” for TikTok påvirker ikke børns hjerner. I hvert fald ikke rent biologisk.
App’en former snarere et medieforbrug i en ung alder, der for mange forældre harmonerer dårligt med ideen om et rigt børneliv:
“Når børn bliver vant til at få serveret den her stykvise, hurtige, ultratilfredsstillende, nemme underholdning, har de sværere ved for eksempel at bruge deres fantasi til at finde på en leg eller gå udenfor og finde på noget at lave." Andreas Lieberoth, forsker og lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet.
“Når børn bliver vant til at få serveret den her stykvise, hurtige, ultratilfredsstillende, nemme underholdning, har de sværere ved for eksempel at bruge deres fantasi til at finde på en leg eller gå udenfor og finde på noget at lave," forklarer han.
"For når man får serveret nem underholdning i en lind strøm, bliver det sværere at underholde sig selv, og hjernen skaber nogle forventninger, som en leg med legoklodser overhovedet ikke honorerer,” lyder det fra Andreas Lieberoth, der understreger, at der foreløbig kun findes begrænset forskning på området.
Blandt andet en tysk undersøgelse, der viser, hvordan børn, der er vant til at få serveret deres underholdning på en hurtig, let-fordøjelig måde, er langsommere til at danne fantasibilleder inde i hovedet end andre børn.
Kun i 40 minutter om dagen - i Kina
- TikTok er en kinesisk opfindelse, men i Kina bruger man ikke TikTok, men derimod pendanten Douyin.
- I Kina er børneudgaven af Douyin sat op, så børn under 13 år kun kan bruge den i 40 minutter om dagen - og kun i tidsrummet mellem klokken 06.00 om morgenen og 22.00 om aftenen.
- På verdensplan er Tiktoks app downloadet 2,6 milliarder gange, og i marts 2023 var der cirka én milliard aktive brugere på verdensplan. Kilde: TV2 Danmark
“Hvis man f.eks. siger, kan du forestille dig en lyserød tuba, så tager det dem længere tid. Vi taler ikke om en forskel på minutter, men man kunne påvise en lille forskel,” siger Andreas Lieberoth.
Bremseklodser er en hjælp
Rent objektivt mener han, at der er en fordel ved den kinesiske version af app’en. Nemlig dens bremsefunktion, der automatisk indlægger pauser på et par sekunder i den visuelle strøm af videoer.
“For der er er ret god adfærds-evidens for, at hvis noget er meget nemt og relativt tillokkende, som videoerne på TikTok er, så ser man dem uden at tænke videre over det, også selvom man egentlig ikke har et ønske om det. Så nogle små bremseklodser kan være fine til at sætte bevidstheden tilbage i førersædet,” siger han.
Generelt understreger han, at forskningen ikke har påvist nogen nævneværdig sammenhæng mellem børns medieforbrug og andre væsentlige parametre som deres sundhed eller kognitive evner.
Mest af alt tyder det på, at børns skærmforbrug resulterer i såkaldte “træningseffekter.” Eller sagt med andre ord: hvis børn bruger meget tid på at tegne eller læse en bog, bliver de dygtige til det. Hvis de derimod bruger meget tid på at spille computer, tager det tid fra andre ting, som man ikke øver sig i, og derfor ikke bliver lige så god til, forklarer han.
Hvis man som forælder vil styre, hvad ens barn bruger sine vågne timer på, handler det derfor om at sætte nogle grænser, mener han. Og det kan man allerede gøre i dag:
“Både Google Play og Apple Family har jo systemer, så man som forældre kan bestemme, hvor meget tid børnene må bruge på TikTok,” siger han.