Og det medfører blandt andet, at det bliver sværere at gennemføre forandringer i samfundet.
“Tendensen er tydelig, på trods af, at mange af byerne faktisk har brug for flere indbyggere,” skriver Saleena Ham fra University of Southern Quensland i The Conversation.
Social status
Med udgangspunkt i interviews af lokale og tilflyttere i to landsbyer med under 2000 indbyggere i den australske delstat Queensland, har Saleena Ham blandt andet fundet frem til, at de lokale ofte har højere social status.
Det kommer eksempelvis til udtryk ved, at de ofte har mere gennemslagskraft, når der skal træffes beslutninger i lokalsamfundet.
“Når tilflyttere oplever, at deres ideer eller erfaringer bliver negligeret, så skyldes det ofte, at de lokale gerne vil bevare tingene, som de er,” skriver Ham.
Og det er der en helt særlig grund til.
Hvorfor denne fjendtlighed?
Det kan synes ulogisk, at mindre samfund, som har brug for arbejdskraft og nye generationer for at sikre sin overlevelse, ikke altid tager imod tilflyttere med åbne arme.
En del af forklaringen skal ifølge Ham findes i, at indbyggere i små samfund ofte føler sig meget tæt knyttet til lokalmiljøet og derfor også kan tage det personligt, når der kommer nye mennesker til, som gør tingene på nye måder.
“For nogle kan det føles som et angreb på deres værdier, historie, status og privilegier, og så begynder de at forsvare deres unikke samfund mod det udefrakommende,” skriver Ham.
Undersøgelsen peger ikke på, at potentielle tilflyttere får lettere ved at integrere sig i landlige lokalsamfund fremadrettet, men med imødekommenhed og gensidig forståelse kan man komme ganske langt.
"Næste gang du hører om et lille samfund på landet, som ikke tager sig godt af nytilkomne, så husk, at det måske drejer sig om, at det i virkeligheden forsøger at beskytte sin egen, unikke status,” slutter Ham.