Det kan vi lære af fortidsmennesker om at opfostre børn
Mange børn og teenagere i dag har det svært - måske vi har glemt de gamle, succesfulde metoder til børneopdragelse fra jæger-samlerkulturer.
I jæger-samlersamfund sov børn sammen med deres forældre igennem hele barndommen.
På rigtig mange områder er mennesker i dagens moderne samfund langt bedre stillet end deres urfædre. Men et sted ser den rivende udvikling ud til at være kørt i grøften. Meget tyder nemlig på, at den måde vi opfostrer børn i den velstillede, vestlige verden, er behæftet med så mange mangler, at den får alarmklokker på stribe til at bimle.
Måske skal vi vende blikket bagud og lade os inspirere af de metoder, jæger-samlerfolk har benyttet sig af og stadig anvender til at give deres børn den rigtige ballast her i livet.
Langt mere fysisk kontakt
Dr. Nikhil Chaudhary, som er evolutionær antropolog, har nærstuderet BaYaka-folket, der er et eksisterende jæger-samlerfolk i Congo. I samarbejde med Dr. Annie Swanepoel, som er børnepsykolog, har han sammenlignet jæger-samlersamfundets opfostringsmetoder med de metoder, som bliver anvendt i vestlige, industrialiserede og højtuddannede samfund. Det er der kommet nogle interessante og samtidig tankevækkende observationer ud af.
Først og fremmest oplever børn i jæger-samlersamfund en høj grad af fysisk kontakt med de voksne. De bliver holdt eller båret i en slynge en stor del af dagen, de bliver ammet helt op til fireårsalderen, og de sover sammen med deres forældre igennem hele barndommen. Desuden bliver der reageret hurtigt, når de græder, og det er yderst sjældent, at de får skældud for noget.
Alle er med til at passe på børnene
Ganske vist dør cirka 40 procent af børn i jæger-samlersamfund, inden de fylder 15 år, så her har børn i højtudviklede samfund en klar fordel. Men børn i jæger-samlersamfund har en helt anden og mere nær kontakt ikke bare med deres egne forældre men med andre voksne, der fungerer som en form for ekstraforældre. Hele landsbyen er så at sige en stor samlet forældreflok, hvor alle er med til at passe på børnene.
”Moderne forældre får langt mindre hjælp til børnepasning fra deres familier eller sociale relationer end tidligere i evolutionen. Muligheden for at blive hjulpet af andre omsorgsgivere ville kunne mindske de negative effekter, som forældrestress kan påføre kernefamilien. Samtidig reducerer det risikoen for en fødselsdepression, der kan være skadelig for et barns velbefindende og kognitive udvikling”, forklarer Dr. Nikhil Chaudhary.
Ældre søskende hjælper også til
En anden karakteristisk ting ved jæger-samlersamfund er, at de ældre søskende i stort omfang tager sig af deres yngre søskende. Der er eksempler på, at børn helt ned til fire-årsalderen passer på mindre børn. I det moderne samfund kan dette naturligvis ikke lade sig gøre, da de ældre søskende skal passe deres skolegang så opgaven vil typisk blive overdraget til en babysitter eller au pair-pige.
”Måske burde vi undersøge muligheden for, at ældre søskende kunne indtage en større rolle som aflastning for deres forældre ved at tage sig af deres mindre søskende. Det ville muligvis også stimulere deres egen sociale udvikling”, mener Dr. Nikhil Chaudary
Lærer igennem leg og udforskning
En anden markant forskel imellem jæger-samlersamfund og moderne samfund er indlæringsprocessen. Børn i jæger-samlersamfund lærer af hinanden igennem leg og udforskning. I virkeligheden er leg og indlæring en og samme ting.
Ifølge Nikhil Chaudharys og Annie Swanepoels undersøgelse er denne indlæringsmetode med til at gøre børnene mere robuste og øge deres selvsikkerhed og er desuden forbundet med mindre stress samt øget motivation og forbedret præstation. Dog medgiver de to forskere, at metoden ikke umiddelbart kan overføres til det moderne samfund.
Vigtigt at forske mere i emnet
Der skal mere forskning til for at afdække forskelle på mental sundhed og børneudvikling i henholdsvis jæger-samlersamfund og moderne samfund som de vestlige.
De to forskere håber derfor på, at eksperter indenfor områder som psykiatri og evolutionær antropologi vil arbejde sammen for at øge vores forståelse for dette vigtige emne og indarbejde nogle af de ting, som er gået tabt hen ad vejen, men som rent faktisk ser ud til at gavne.