Din dobbeltgænger kan ændre dit liv

Din hjerne elsker ansigter

Dobbeltgængere er et par af ubeslægtede mennesker, der ligner hinanden – primært i ansigtet.

Vores hjerner er suveræne til at aflæse og genkende ansigter. Og ansigter gør stort indtryk på hjernen. Forskning har vist, at mens mange mennesker snildt kan glemme detaljer om en person som fx navn og beskæftigelse, så kan de alligevel genkende ansigtet.

Når vi møder et ansigt, bearbejder hjernen på et splitsekund et væld af informationer, som er afgørende for den sociale interaktion. Ansigtet afslører personens identitet, alder og køn, og vi kan med det samme aflæse personens følelsesmæssige tilstande fra ansigtets udtryk.

Sandsynligheden for, at to ansigter er fuldstændig identiske ned til mindste detalje, er dog lille.

Ifølge en analyse af forskere fra The University of Adelaide i Australien er chancen for, at du kan finde et ansigt, som er præcis magen til dit eget, mindre end én ud af en billion.

I en verden med omkring otte milliarder mennesker er sandsynligheden for, at der overhovedet eksisterer et par af dobbeltgængere på Jorden dermed kun én ud af 127.

I analysen var blot én millimeters forskel i størrelsen på ører, næse eller mund dog nok til at diskvalificere et par. Og det kriterie er faktisk unødvendig strikt, hvis du leder efter en dobbeltgænger.

Selvom hjernen analyserer små detaljer i ansigtet – fx afstanden mellem øjnene – ser den også på helheden og kan derfor opfatte to ansigter som ens på trods af små afvigelser.

Den kendsgerning kom bl.a. til at spille en uhyggelig rolle i sagen om Richard Anthony Jones. Men den var også afgørende for et årtier langt projekt, som nu har resulteret i en banebrydende videnskabelig opdagelse.

Dobbeltgængere har samme dna

Rundtom i verden har hundredvis af mennesker haft held med at finde deres dobbeltgænger – bl.a. via tilfældige møder, gennem fælles bekendte eller på nettet.

Parrenes ansigter er muligvis ikke et millimeterpræcist match, men vores hjerner har alligevel svært ved at skelne mellem dem – det viser en forbløffende serie af billeder taget af den canadiske fotograf François Brunelle.

Han har siden 1999 fotograferet omkring 250 par af dobbeltgængere i et projekt kaldet “I’m not a look-alike”.

Brunelles billeder er i sig selv fascinerende, men nu har de også dannet grundlag for en vigtig videnskabelig undersøgelse.

Et hold af spanske forskere kastede sig i 2022 over Brunelles fotografier. De analyserede billederne og udvalgte 32 par, hvoraf 16 havde særlig mange ligheder i ansigtet, mens de resterende par kun lignede hinanden i mindre grad. De 32 par blev derefter bedt om at udfylde spørgeskemaer og fik foretaget en række tests, bl.a. kortlægning af deres dna.

Resultaterne bekræftede, at ingen af testpersonerne var nært beslægtede. Men dna-prøverne afslørede ikke desto mindre, at de mest ensartede par havde langt mere tilfælles end bare deres udseende. De havde også usædvanlig store ligheder i deres dna.

Ni af de 16 par havde mindst 19.277 variationer i dna’et tilfælles – markant mere, end hvad forskerne ville forvente blandt folk, der ikke er nært beslægtede. Mange af genvarianterne var relateret til ansigtets udformning – fx formen af næse, mund, læber, øjne og knoglestrukturer i ansigtet. Og de inkluderede både gener og områder af dna’et, som styrer, hvordan gener udtrykkes.

Forskernes analyser viste desuden, at andre faktorer såsom kroppens bakterier kan være med til at skabe ligheder i ansigtet. Bakteriefloraen i vores mund og tarm spiller en vigtig rolle i nedbrydningen af mad, og den præcise sammensætning af bakterier kan påvirke, hvor meget fedt vi tager på. Det har indflydelse på vores udseende, fordi fedtniveauet i kroppen præger vores ansigtstræk.

Mere overraskende var det måske, at dobbeltgængerne ofte var nogenlunde lige høje og havde ligheder i adfærdsmæssige træk som rygning og uddannelse. Det tyder på, at de genetiske ligheder ikke kun påvirker ansigtet, men også andre dele af kroppen samt hjernen.

Det er muligt, fordi gener ofte har mere end én funktion i kroppen. Et gen, der er med til at forme næsen, kan dermed potentielt også have indflydelse på hjernens udvikling eller lårbenknoglens vækst.

De mange uventede ligheder mellem dobbeltgængerne kaster nyt lys over Richard Anthony Jones’ tragiske historie. Hans dobbeltgænger i fængslet lignede ham nemlig ikke bare i ansigtet. De to mænd vejede begge omkring 90 kilo, var ca. 180 centimeter høje og havde samme hudfarve, det samme skæg og den samme frisure.

Lighederne mellem de to mænd var så gennemgående, at de nemt kunne have snydt ethvert øjenvidne.

Vidner kunne ikke se forskel

Brikkerne begyndte så småt at falde på plads, da Richard Anthony Jones hørte om sin dobbeltgænger. Han kontaktede det såkaldte Midwest Innocence Project – en organisation, der kæmper for uskyldigt dømte – og de fandt til sidst frem til Jones’ levende spejlbillede: Ricky Lee Amos.

Jones’ advokater udnyttede som de første nogensinde en ny amerikansk lov, der gjorde det muligt at genoptage gamle sager. Og de præsenterede de gamle øjenvidner for billeder af Jones og Amos. Ingen af vidnerne var i stand til at kende forskel på de to mænd.

Kunne Amos have været gerningsmanden?

Da overfaldet fandt sted, var Ricky Amos 22 år gammel – kun et år yngre end Jones – og han boede i nærheden på en adresse, som tilmed var koblet til sagen.

Det var nemlig på denne adresse, at et af øjenvidnerne havde samlet en mand op, der lignede Jones, inden de sammen kørte til gerningsstedet kort før røveriet.

Advokaterne fra Midwest Innocence Project havde med andre ord god grund til at tro, at Amos var den sande gerningsmand. Desværre var sagen nu så gammel, at Amos ikke længere kunne retsforfølges for forbrydelsen – og han nægtede sig desuden skyldig.

Men Jones’ indsats var alligevel ikke spildt. De nye beviser i sagen var nok til at få ham frifundet – og i 2017 var han en fri mand. Dermed blev han endelig genforenet med sine to døtre, som nu var 18 og 23 år gamle – og han kunne møde sit første barnebarn.

Han modtog desuden en erstatning på 1,1 million dollars for sin uretfærdige straf.

Jones’ historie er et uhyggeligt eksempel på, at dobbeltgængere kan få afgørende betydning for vores liv. Heldigvis findes der også lykkeligere eksempler.

Dobbeltgængerne i fotografen François Brunelles projekt knytter ofte nære venskaber – måske fordi de ligner hinanden både udenpå og indeni. Og hvis du vil gøre dem kunsten efter, har du rig mulighed for det.

I dag findes der nemlig en række algoritmer på nettet, der kan hjælpe dig med at søge gennem millioner af billeder for at finde din dobbeltgænger. Måske leder din dobbeltgænger allerede efter dig.