De fleste af os kender følelsen af at være kortvarigt stresset - måske op til en eksamen eller en vigtig deadline, hvor hjertet begynder at banke lidt ekstra hårdt og hænderne ryster en smule.
Men for en betydelig del af verdens befolkning kan den kortvarige og gode stress, der skal hjælpe os med at præstere, udvikle sig til en langvarig og ødelæggende tilstand med store konsekvenser for helbredet.
Derfor er det også vigtigt at opdage fx arbejdsrelateret stress så tidligt som muligt. Og nu har en gruppe forskere fra Schweiz fundet en overraskende ny metode.
Ved hjælp af såkaldt machine learning har forskerne fra [Swiss Federal Institute of Technology i Zurich] skabt en model, der kan afsløre hvor stressede vi er - alene ud fra, hvordan vi bevæger musen, når vi arbejder ved en skærm.
“Måden, vi bruger vores tastatur på og bevæger vores mus ser ud til at være en bedre til at vise, hvor stressede vi er i et kontormiljø end vores hjerterytme,” lyder det fra Mara Nägelin, som er matematiker og forsker bag undersøgelsen i en pressemeddelelse.
Forstyrrede deltagere undervejs
Som en del af undersøgelsen observerede forskerne 90 forsøgsdeltagere, mens de udførte kontorpgaver så tæt på virkeligheden som muligt.
Det kunne fx være opgaver som at planlægge aftaler eller at analysere data.
Undervejs målte og registrerede forskerne deltagerne bevægelser med musen og tastaturet sammen med deres hjerterytme. Forskerne spurgte desuden flere gange til, hvor stressede forsøgspersonerne følte sig i løbet af forsøget.
En gruppe af deltagerne fik lov til at arbejde uforstyrret, mens andre også lige skulle tage del i en jobsamtale undervejs. Halvdelen af dem blev desuden gentagne gange forstyrret med forskellige chat-beskeder.
Oftere og mindre præcist
Forskerne kunne se, at de deltagere, der følte sig stressede, også bevægede musen anderledes end de afslappede.
"Folk, der er stressede, bevæger musemarkøren oftere og mindre præcist og tilbagelægger længere afstande på skærmen. Dem, der er afslappede, tager derimod kortere mere direkte ruter hen til deres destination og tager også mere tid om det," forklarer Mara Nägelin.
Stress gør dig gammel
Kronisk stress angriber de forsvarsværker, der skal beskytte dit dna – og resultatet er, at du ældes hurtigere. Heldigvis kan terapi vende udviklingen.
Desuden kunne forskerne se, hvordan de stressede deltagere også lavede flere fejl, når de skrev på tastaturet, og havde en tendens til at tage mange korte pauser. De afslappede deltagere tog langt færre pauser, når de skrev på tastaturet. Til gengæld var pauserne længere.
Mara Nägelin og kollegerne tester nu deres model på schweiziske medarbejdere, der har givet tilladelse til, at en app må registrere deres muse- og tastaturbevægelser sammen med deres hjerterytme.
Men netop beskyttelsen af medarbejdernes data skal være helt på plads, inden forskerne vil udbrede teknologien.
"Vi ønsker at hjælpe medarbejderne med at opdage stress tidligt - ikke skabe et overvågningsværktøj for virksomhederne," lyder det fra psykologen Jasmine Kerr, som også er en af forskerne bag undersøgelsen.