Da verden i foråret 2020 lukkede ned på grund af corona, skyndte vi os som vilde horder sig i supermarkederne og efterlod hylderne tomme for alt fra madvarer til toiletpapir.
Varerne vendte siden tilbage til butikkerne, og vi blev bedre til ikke at hamstre, men det afslørede, hvad der sker, når en befolkning går i panik.
I evolutionær sammenhæng er panik en af de mest uforståelige af alle følelser, som mennesker og andre dyr kan opleve.
Jill Byrnit er forfatter og medforfatter til adskillige fagbøger og videnskabelige artikler om sociale relationer hos mennesker og andre primater.
Vi kan opleve følelser, der er behagelige, lystfyldte, oprørende eller decideret ubehagelige, men alle tjener et formål og skal motivere os til at handle – eller undlade at gøre noget bestemt. Følelserne er og har altid været et evolutionært svar på udfordringer, som vores forfædre stod overfor.
Uden frygt uddør arten
Frygt er den vigtigste undvigefølelse, vi har. Panik er frygt i yderste instans og opstår, når du ikke kan undvige det, du frygter. Et levende væsen, som ikke kan føle frygt, vil nærme sig farlige individer eller situationer og overlever ikke længe. Derfor findes frygt, så vidt vi ved, i en eller anden form hos stort set alle dyrearter. Et hvilket som helst insekt vil fx reagere med frygt, mens en vandmand muligvis er et sjældent eksempel på et dyr, der ikke reagerer med frygt.
Frygt kan være medfødt og sikre mod rovdyr eller farer udefra, men den kan også være tillært som at brænde sig på en varm kogeplade og derefter være bange for at nærme sig kogeplader. Fordi frygt grundlæggende handler om overlevelse, er der også mange tankevækkende og irrationelle varianter i dag.
Lad os tage fobier, altså artsspecifikke, medfødte frygtlidelser over for genstande eller situationer.
De kan fx handle om frygten for edderkopper (araknofobi) eller frygten for små rum (klaustrofobi). Faktisk er edderkoppen det dyr af alle, vi frygter mest. En edderkop på vejen kan få mange mennesker til at gå i en bue udenom, men det ville give langt mere mening at have en fobi for uheld i trafikken, sygdomme eller partikelforurening for den sags skyld.
Langt flere mennesker dør af de tre sidstnævnte forhold, men vores urmenneskeindstillinger slår ud over for edderkopper, selvom de som oftest ikke er farlige. Og det er ekstremt svært at ændre på.
Frygt er svær at fjerne
Basal indlæringspsykologi viser, at artsspecfikke, medfødte fobier – i modsætning til frygt, der opstår ved dårlige oplevelser – ikke kræver nogen former for dårlige oplevelser for at opstå, ikke kan tales væk og i det hele taget er meget svære at få til at forsvinde, uanset om vi lader os eksponere over for oplevelsen.
Følelser er skabt som svar på en virkelighed, der har eksisteret i vores evolutionære fortid, ikke vores nutid.
Panik er en frygtreaktion i yderste potens. Jill Byrnit
Edderkoppearterne har som smittebærere udgjort et reelt problem for menneskeheden engang – og selvom det stadig er en trussel i en del af klodens varmere lande, er det ikke længere en trussel mod artens overlevelse. Frygt for edderkopper har derfor været en evolutionær selektionsparameter, og da det højst er ubelejligt, ikke skadeligt, stadig at frygte edderkopper, har der ikke været evolutionært pres på at bortselektere frygten.
Panik, derimod, er en frygtreaktion i yderste potens. Hvor frygt er den stærkeste undvigefølelse – og skal få os til at styre uden om noget – er panik en form for frygt, hvor du ikke kan undvige det, der skal undviges.
Frygten har mange ansigter
Edderkopper giver fobier
En fobi er en meget stærk frygt, som ikke nødvendigvis er begrundet i en nutidig fare. Flere dyr udvikler ligefrem artsafhængige fobier. Mange mennesker vil fx reagere fobisk på småinsekter og edderkopper, mens kattedyr frygter genstande, som ligner en slange.
Angsten er abstrakt
Hvor frygt er en reaktion på specifikke farer, er angst frygten for det objektløse som fx at vide, vi skal dø, frygten for at være alene eller følelsen af meningsløshed. Angst er en abstrakt type frygt, som mange mennesker forsøger at dulme, bl.a. ved kunstneriske udfoldelser.
Panik er så voldsom en reaktion på frygt, at den kan virke enten handlingslammende eller føre til så intense reaktioner, at du spænder ben for dig selv. Viden på området stammer mere fra anekdoter og dagligdagsobservationer end egentlige forsøg, da vi af etiske grunde ikke udsætter folk for panik i laboratoriet.
Dyr går i panik
Det er svært at se, hvordan det nogensinde kan have været en fordel at være så oprørt, at personen ikke kan reagere på trusler, men dyreverdenen afslører, hvornår panik kunne bruges.
Når vi bliver truet, er der kun to muligheder: at kæmpe eller spille død. Og det er, præcis hvad mus gør, når de bliver fanget i et hjørne. De kan “fryse” til dødlignende tilstande, så selv den klogeste kat overser dem. Problemet med mennesker i panik er, at vi i fredstid sjældent står i situationer, hvor det hjælper at kæmpe eller spille død.
Panik har intet med sund fornuft at gøre, men alt at gøre med at overleve – uanset hvor irrationelle vores handlinger virker.
Når først panikken raser, viser erfaringen, at der er relativt lidt at gøre for at tøjle den. Det bedste er at lære sine egne reaktioner at kende for at vænne kroppen til nogle bedre måder at reagere på, inden næste anfald af panik sætter ind.