De fleste ved efterhånden godt, at søvn er altafgørende for vores sundhed og velbefindende. Særligt for de små børn, som styrker deres immunsystem og danner væksthormoner i hjernen, mens de sover.
Men selve måden, vi sender vores børn ind i drømmeland på, kan tilsyneladende også have en sammenhæng med deres adfærdsmæssige udvikling og temperament.
Det er i hvert fald konklusionen i en undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Psychologi, hvor et internationalt hold af forskere har analyseret puttemønstre på tværs af 14 forskellige lande.
Kan have indflydelse på mentalt velbefindende
Forskerne bad 841 forskellige omsorgspersoner fra bl.a. Belgien, Chile, Kina, Finland, Holland og USA om at udfylde forskellige spørgeskemaer omkring deres børns adfærd, temperament, puttemønstre osv. Børnene i undersøgelsen var alle mellem 17 og 40 måneder gamle.
Temperamentet skal i undersøgelsen forstås som børnenes evne til at regulere deres adfærd og følelser, hvilket ifølge eksperter også kan have stor indflydelse på deres mentale velbefindende og risikoen for at udvikle psykiske problemer fremadrettet.
Børns temperament kan ifølge eksperter også måles på deres tilbøjelighed til at blive stresset i bestemte i situationer, der fx fremkalder frygt, vrede, tristhed eller ubehag. I den anden ende af skalaen kan det også måles på deres evne til at udvise engagement, smil og grin.
Passive og aktive putteteknikker
Konklusionen i undersøgelsen var, at passive soveteknikker, som fx at putte med barnet, tale med en dæmpet stemme, læse historier og synge, havde en positiv effekt på børnenes temperament og adfærdsmæssige udvikling.
Til gengæld havde de mere aktive soveteknikker, hvor omsorgspersonen fx går med barnet, leger eller kører i bil for at få det til at sove, ikke samme positive indvirkning.
Professor emeritus: Sådan putter du bedst dit barn
Per Schultz Jørgensen har siden 1970'erne forsket i børne- og familierelaterede emner. Her er hans råd til, hvordan du bedst hjælper dit barn til at falde ind i søvnen.
- Hold fast i sengetiderne. Det er punkt 1.
- Forbered barnet på, at nu nærmer putningen sig. Støt fx barnet ved at sige, at vi snart skal i seng, og at der kommer en dag i morgen. Brug fx sætninger som "Vi kan godt lade dit LEGO-byggeri stå til i morgen." "Nu hjælper jeg dig af tøjet, for du skal snart i seng". Giv barnet det, vi kalder en ego-støtte, hvor du rækker ud til barnet og viser, at det godt kan klare det. Men hvis ikke, de tror, de kan, skal vi/jeg nok hjælpe dig.
- Vis barnet, at du er der - fx ved at lægge en hånd over kinden, så de kan mærke dig. Det er en stor, broget verden med masser af børn henne i vuggestuen. Når der er meget, man skal tilpasse sig, er det godt stadigvæk at kunne mærke hånden på kinden.
En konklusion, der vækker genklang hos Per Schultz Jørgensen. Han er professor emeritus i socialpsykologi ved Aarhus Universitet i Danmark, familielivsforsker, psykolog, tidligere formand for Børnerådet i Danmark og i øvrigt også uddannet folkeskolelærer.
Professor: Vigtigt for et godt liv
Med et langt liv bag sig, hvor han har arbejdet med børns vilkår, udvikling og trivsel, er Per Schultz Jørgensen ikke overrasket.
"Ved at drosle ned, nedskalere og tale afdæmpet lærer vi også barnet, at det skal begynde at lukke vinduerne til verden. Barnet lærer at styre sine egne energier, koncentrere sig og fokusere på, at nu skal vi sove. Stille og roligt opbygger barnet den indre tro på, at det godt kan klare det her," siger han.
Og netop den indre tro kan, ifølge Per Schultz Jørgensen, være en vigtig mekanisme i barnets videre liv.
"Det betyder, at barnet gradvist opbygger troen på, at jeg kan selv. I stedet for at mor eller far giver op og begynder at rende rundt med barnet. Derfor er putning bare en af nøglerne til at opbygge den indre tro på, at det her kan jeg godt. Det er det vigtigste for et godt liv," siger han.