Dit sprog kæmper for at overleve

Fagter blev til lyde

Hvornår vi mennesker begyndte at bruge sproget som kommunikationsmiddel, ved ingen. De ældste vidnesbyrd om sprog er på skrift og kun ca. 5200 år gamle – nemlig de sumeriske tekster på kileskrift.

Men talesproget opstod længe før det skrevne sprog – nogle forskere anser Homo ergaster, der levede for 1,9-1,4 millioner år siden, for at være den første menneskeart til at kommunikere med lyde.

Ud fra rekonstruktioner af hjerner og taleorganer, dvs. luftveje, mund og næsehule, har forskerne regnet sig frem til, at sproget i nutidig forstand kan være opstået for ca. 50.000 år siden.

Hvad vores fjerne forfædre sagde, ved vi af gode grunde ikke. Nogle forskere mener, at de allerførste ord var lydefterlignende – dvs. ord i stil med fx “atju”, “bang” og “muh”.

Andre eksperter forestiller sig, at vores forfædre gjorde tegn til hinanden med hænderne og med tiden begyndte at supplere fagterne med lyde. Ifølge den teori gled gestikken gradvist i baggrunden til fordel for lyde, der så blev til ord.

Forskerne har to teorier om, hvor på kloden sprogevnen opstod. Ifølge den ene bragte Homo sapiens sprog med sig på artens udvandringer fra Afrika – alle sprog har ifølge teorien en fælles oprindelse og er beslægtede, hvilket kan forklare de mange fællestræk ved verdens sprog.

Den anden teori går ud på, at menneskene allerede var spredt ud over store dele af kloden, da de første sprog kom til. Ifølge den teori opstod flere sprog nogenlunde samtidig, og det resulterede i forskellige sprogfamilier.

Vokaler klarer sig i troperne

Ligesom dyr og andre levende skabninger udvikler klodens sprog sig konstant. Og ligesom organismerne tilpasser sproget sig sine omgivelser, heriblandt klimaet og landskabet.

I en undersøgelse har lingvister fra bl.a. University of California i USA kombineret data fra 633 sprog med informationer om klimaet og det fysiske miljø i de regioner, hvor sprogene bliver talt.

Her tegner der sig et tydeligt mønster: Sprog i varme og skovrige områder, fx i troperne, har en tendens til at være mere klangfulde og lavfrekvente og indeholde færre konsonanter end sprog i tørre, kolde og mere bjergrige regioner.

Hawaiiansk – som tales i tropiske Hawaii – er fx et rundt og melodisk sprog, hvor alle ord ender blødt på en vokal. Georgisk – som tales i det bjergrige Georgien – er derimod spækket med hårde konsonanter, der typisk står i kø i begyndelsen af ordene.

En mulig forklaring på, at vokalrige sprog forekommer særlig hyppigt i troperne, er ifølge lingvisterne, at sprog med mange vokallyde kan opfattes på lang afstand, mens sprog, der er domineret af hurtige, højfrekvente konsonanter, mister deres gennemslagskraft i fugtige og tætbevoksede omgivelser.

Kosten påvirker vores sprog

Forunderligt nok kan også den mad, vi spiser, have betydning for, hvordan sproget udvikler sig: I en undersøgelse fra 2019 konkluderede forskere fra bl.a. det tyske Max Planck-institut i Jena, at en kostændring i stenalderen forandrede vores sprog markant.

Da vi levede som jægere og samlere, dvs. før landbruget slog igennem, havde vi mennesker et såkaldt kant-til-kantbid, hvor tænderne i overmunden og undermunden ramte hinanden ved sammenbid.

Den tandstilling gjorde det svært at frembringe tydelige f- og v-lyde – prøv selv ved at skyde kæben frem. Men da vi for ca. 5600 år siden begyndte at dyrke jorden og forarbejde føden, ændrede tandstillingen sig til det svage overbid, som de fleste af os har i dag.

Resultatet er, at både v- og f-lydene nu forekommer hyppigt i langt de fleste moderne sprog.

Et sprog bliver til flere

Sprog udvikler sig hurtigt. Det opdager du let, hvis du fx ser film fra 1960’erne eller læser bøger fra en svunden tid.

Ifølge lingvister ændrer sproget sig en smule for hver ny generation – og over et tidsrum på et par hundrede år kan forskerne konstatere betydelige forskellige i udtale, grammatik og ordforråd.

Nogle ord udtales helt anderledes end i “gamle” dage. Andre har bevæget sig ud i udkanten af vores ordforråd, mens endnu andre har fået sparket og er forsvundet.

Samtidig kommer nye hele tiden til. “SMS”, “selfie” og “flyskam” er eksempler på ord, der først for nylig er flyttet ind i sproget, og som ikke ville have givet mening for bare få årtier siden.

Især den kulturelle påvirkning eller afsmitning fra andre sprog spiller en vigtig rolle for udviklingen – engelsk fylder fx godt i alverdens sprog. Og faktisk kan et sprog udvikle sig så markant, at det bliver til ét eller flere helt nye sprog.

Det berømteste eksempel er latin – moderne europæiske sprog som fransk, spansk og italiensk er allesammen dialekter af latin, som romerne talte for ca. 2000 år siden.

Supersprog presser små sprog

Mens nye sprog kan blomstre op, kan andre forsvinde – præcis som truede dyrearter. Det sker, når de sidste mennesker, der mestrer sproget, dør.

I år 2100 risikerer hele 1500 sprog at være afgået ved døden ifølge en australsk undersøgelse fra 2021. Årsagerne til sprogdøden er mangfoldige. En af de mere spøjse er ifølge forskerne bag undersøgelsen antallet af veje.

“Vi opdagede, at jo flere veje der forbinder land med by og landsbyer med storbyer, jo større er risikoen for, at et sprog bliver truet,” fortæller professor Lindell Bromham.

Vejene gør det tilsyneladende lettere for et dominerende sprog at tromle hen over et mindre sprog og mase det til døde, uddyber Bromham.

Den i særklasse største trussel mod de små sprog er det kulturelle og økonomiske pres fra andre sprog, som folk oplever som mere prestigefyldte og praktiske. De store sprog giver nemlig bedre adgang til at få en uddannelse eller et job.

Supersprog som engelsk, spansk og russisk truer og udrydder stammesprogene og mindretalssprogene – men det er ikke kun de helt store sprog, der er skyld i sprogdøden. I Afrika er det sprog som masai, somali og især swahili, der udkonkurrerer endnu mindre sprog.

Krig eller kolonisering kan også være med til at udradere et sprog, hvilket en tragedie fra Mellemamerika vidner om: Ved en massakre i 1932 i El Salvador dræbte regeringshæren omkring 25.000 indianske oprørere. Blodbadet resulterede i en total udslettelse af indianersprogene cacaopera og salvadoransk lenca.

Sprog genopstår fra de døde

Forskerne skelner mellem døde og uddøde sprog: Et sprog regnes for dødt, hvis vi forstår det, men ikke taler det – fx er latin et dødt sprog. Et uddødt sprog er til gengæld et sprog, som ingen længere hverken skriver eller taler.

Ethvert sprog, der dør, er et tab for menneskeheden – med sprogets død forsvinder også en bid af vores kulturarv og en helt særlig måde at anskue verden på. Den gode nyhed er, at selvom et sprog er dødt, så kan det stadig være i stand til at rejse sig fra graven.

Et eksempel er hebraisk, der er et semitisk sprog med næsten 3000 år på bagen. Som dagligsprog, dvs. talt sprog, forsvandt hebraisk omkring Kristi fødsel – dog hang det ved i religiøse tekster. Men Israel gjorde i 1948 hebraisk til landets officielle sprog, og nu er det modersmål for omkring seks millioner mennesker.

Historien om hebraisk er dog en undtagelse, og langt de fleste døde eller døende sprog vil forsvinde for altid. Det gælder bl.a. de over 600 sprog i Europa, som lige nu er sårbare over for udryddelse eller er kritisk truede.

Hvis du er bekymret for det danske sprog, kan du dog godt slappe af. De truede sprog er alle små sprog såsom det keltiske manx, der tales på Isle of Man i Det Irske Hav.

Officielle sprog, der bruges af regeringen, uddannelsessystemet og hæren, og som dominerer informationsformidlingen i landet, står altid stærkt. Og selvom Danmark er et lille land, er vores sprog faktisk ikke så lille endda.

De fleste sprog tales af færre end 6000 mennesker – og dansk er faktisk større end 90 procent af verdens øvrige sprog.