Frossen væske i tøris

Donér dine tårer til videnskaben

En bank med frosne mennesketårer. Det er, hvad en israelsk hjerneforsker vil opbygge. Her skal verdens forskere bestille tårer efter donors alder og køn, så de kan svare på det stadig uopklarede spørgsmål: Hvorfor græder vi?

En bank med frosne mennesketårer. Det er, hvad en israelsk hjerneforsker vil opbygge. Her skal verdens forskere bestille tårer efter donors alder og køn, så de kan svare på det stadig uopklarede spørgsmål: Hvorfor græder vi?

Shutterstock
Tårekirtel, mus, laboratorieskabt

Den laboratorieskabte tårekirtel kan producere tårer, som her er markeret med rødt.

© Yorick Post/Hubrecht Institute

Nyhed: Forskere skaber tårekanaler i laboratoriet – og får dem til at græde

I marts 2021 kunne hollandske forskere fortælle om deres nye gennembrud: De havde dyrket tårekirtler og lært dem at græde.

Tårekirtlerne blev lavet af stamceller fra mennesker og mus. Forskernes store udfordring var dog at få tårekirtlerne til at græde. Men den rette kombination af signalstoffer satte skub i tåreproduktionen, og kirtlerne svulmede op som vandballoner. Forsøget var en succes.

Siden har de hollandske forskere transplanteret tårekanalerne ind i mus i håbet om at blive klogere på forskellige øjensygdomme. Forskerne håber især at hjælpe mennesker med såkaldt dry-eye-disease, der rammer ca. fem procent af voksne på verdensplan.

Lider man af syndromet, kan det være svært eller helt umuligt at producere tårer. Derfor kan man hverken græde eller rense øjnene naturligt, og det kan give svien og smerter i øjnene. I værste fald kan man få sår på hornhinden, der i slemme tilfælde kan medføre blindhed.

Bliv klogere på, hvorfor vi græder, hvordan gråd påvirker sexlysten, og hvad en israelsk forsker vil gøre med vores frosne tårer i artiklen her👇

Artiklen er udgivet første gang i år 2017

Jordemoderen ånder lettet op, da hun hører et skrig fra det nyfødte barn i hendes arme. Barnets gråd fortæller hende, at den lille piges kredsløb fungerer, som det skal.

Hun mærker en lettelsens tåre presse sig på. I hjørnet af fødestuen står den nybagte far. Hans øjne er blanke, da han ser sin datter for første gang.

Moren ligger stadig på briksen. Hendes ansigt er vådt af de mange tårer, hun har grædt af smerte under fødslen. Nu er det glædestårer, der løber ned ad hendes kinder.

Gråd er en af de få evner, vi mestrer allerede fra fødslen. Og selv efter at vi lærer at tale og udtrykke os på andre måder, græder de fleste også som voksne.

Alligevel ved vi forsvindende lidt om, hvorfor tårerne triller. Det vil den israelske forsker Noam Sobel nu lave om på.

tårer, explainer, grafik

© Bernd Vogel/Getty Images & Claus Lunau

Dine øjne er altid dækket af tårer

Øjet er omringet af kirtler, kanaler og muskler, der sikrer, at tårer altid skaber en perfekt linse, du kan se igennem.

Tårer sikrer dig et skarpt syn. Foran dine øjne ligger der altid en tynd hinde af tårer, der renser øjet for støv og skaber den perfekte optiske overflade på hornhinden.

Hinden bliver holdt ved lige af især to store tårekirtler over øjnene. Kirtlerne producerer hele tiden såkaldte basistårer, der med olie, fedt og enzymer renser og smører øjnene.

Når dine øjne er åbne, fordamper basistårerne løbende, så der opstår små huller i den tynde tårehinde. Derfor igangsættes en blinkebevægelse cirka hvert 15-20 sekund, hvor øjet bliver dækket af en ny og frisk tårefilm fra tårekirtlerne. Bevægelsen skubber samtidig brugte tårer mod øjenkrogen.

Noam Sobel vil finde svaret på, hvorfor vi græder, ved at nærstudere vores tårer. Han har i mange år forsøgt at kortlægge de salte dråber, der hver indeholder milliarder af molekyler.

Med den nye tårebank kan forskere ikke alene finde den præcise kemiske sammensætning i vores følelses- og basistårer – men også finde inspiration til nye lægemidler og afsløre alvorlige sygdomme, før de bryder ud.

Bank skal adskille kvinders gråd fra mænds

Hver gang Sobel opsætter et nyt tåreforsøg, støder han på samme problem. Han mangler tårer. Derfor vil han opbygge et enormt lager, der skal tjene videnskaben.

“Der findes allerede biologiske banker med blod, urin og fostervand. Vi vil opbygge en med tårer. På den måde vil forskernes undersøgelser tage to uger i stedet for seks måneder,” siger Sobel til magasinet Scientific American.

Sobel vil bygge sin tårebank ved Weizmann Institute of Science i byen Rehovot syd for Tel Aviv, hvor han til daglig leder den neurobiologiske afdeling.

Dine tårer består af langt mere end saltvand. Ud over salt og sukker indeholder dråberne blandt andet naturlige antibiotika, smertestillende stoffer og proteiner, der sladrer om farlige sygdomme.

mucin, 3D
© Getty Images

Afslører sygdomme

Ud fra dine tårers indhold af såkaldte muciner kan læger forudse din risiko for at udvikle forskellige kræftformer.

lysozym, enzym, 3D
© SPL

Dræber bakterier

Tårer indeholder enzymet lysozym, der dræber bakterier ved at nedbryde deres cellevægge. På den måde holder lysozym øjet fri for infektioner.

frit jern, 3D
© SPL

Rydder op

Frit jern er en vigtig næringskilde for bakterier, der kan ødelægge dine øjne. Derfor støvsuger proteinet lactoferrin øjet for frit jern.

enkefaliner 3D
© Florian Wieberneit/Biomolecular NMR

Dulmer smerte

I de tårer, du græder, når du er trist, findes en særlig type smertestillende peptider. Enkefaliner blokerer signaler fra nerver, der føler smerte.

I den nye biologiske bank skal tårer adskilles og opdeles i typer. For eksempel skal én afdeling huse tårer fra mænd, mens kvinders skal stå et andet sted, fordi forskning har vist, at kønnenes tårer er kemisk forskellige.

Tårer fra mennesker, der sørger, skal adskilles fra dem, der løber ned ad kinderne, når vi skærer løg eller får en flue i øjet.

Forskere inddeler generelt menneskers tårer i tre overordnede kategorier: basistårer, reflekstårer og følelsestårer. De såkaldte basistårer fugter, renser og beskytter vores øjne.

De bliver dannet i små tårekirtler over begge øjne igennem hele døgnet. Hver dag udskiller et gennemsnitligt menneske omkring en milliliter basistårer, der primært består af salte og næringsstoffer, til cellerne på øjets overflade.

Derudover indeholder de vigtige antistoffer og proteiner, der bekæmper bakterier, virus og svampe og altså forhindrer, at øjet bliver betændt og mister synet.

Produktionen af basistårer falder langsomt med alderen, og mange oplever derfor, at deres øjne svier og slører oftere, når de bliver ældre.

Den anden type, reflekstårer, pibler frem, når du for eksempel skærer løg. Når kniven skærer, frigives enzymer, der irriterer øjet og stimulerer tårekirtlerne til at udskille ekstra væske i form af reflekstårer, der vasker de generende enzymer væk.

"Der findes allerede biologiske banker med blod, urin og fostervand. Vi vil opbygge en med tårer." Noam Sobel - Hjerneforsker, Tel Aviv

Støv, kemiske dampe eller sår på hornhinden udløser også reflekstårer, der indeholder ekstra mange af de proteiner og enzymer, der slår bakterier ihjel.

Reflekstårer rummer også vækststoffer, der øger celledannelsen, så sår på øjet heler.

Tårer lindrer smerte

Den sidste tåretype, følelsestårer, er omgærdet af mest mystik. Mennesket er den eneste kendte art, der mærker tårerne presse sig på i forbindelse med sorg, glæde eller andre overvældende følelser.

I årevis har forskere derfor forsøgt at udrede hvorfor. De ved, at følelsestårer indeholder visse smertestillende hormoner, der ikke findes i de to andre tåretyper, men de har stadig til gode at få kortlagt indholdet i en følelseståre helt.

Et andet ubesvaret spørgsmål er, om glædestårer indeholder andre stoffer end dem, folk græder, når de sørger.

Med tårebanken vil Noam Sobel give forskere verden over muligheden for at dissekere tårer udløst af alle følelser – prøverne skal kunne bestilles til laboratorier overalt via nettet og leveres kort efter.

Tårer skal frysetørres

Undersøgelser har før vist, at tårer er et overset forskningsfelt. I 2011 dokumenterede Sobel og hans forskerkolleger for eksempel, at duften fra kvinders tårer dæmper mænds sexlyst.

Resultaterne fik stor international omtale, men holdet havde svært ved at bygge videre på sine teorier, fordi det løb tør for tårer.

Tårer er svære at undersøge af flere årsager. For det første er de vanskelige at skaffe, fordi de fleste donorer ikke kan græde på kommando og derfor ikke kan levere regelmæssigt.

Derudover skorter det på mandlige donorer, fordi mænd gennemsnitligt græder mindre end kvinder.

mand tjekker sine nedre dele

Mænd bliver mindre seksuelt opstemte, når de dufter til kvinders tårer.

© Shutterstock

En hollandsk undersøgelse viste i 2009, at den gennemsnitlige kvinde græder 30-64 gange om året, mens mænd kun bryder ud i gråd 6-17 gange årligt. Men den største forhindring er, at tårer er meget skrøbelige.

Molekylerne i tårer begynder at nedbryde hinanden uhyre hurtigt, når først væsken har forladt tårekirtlerne.

Derfor har Noam Sobel brugt de sidste år på at udvikle teknikker, der gør det muligt at opbevare litervis af tårer forsvarligt og længe i den biologiske bank.

Sobel nedkøler tårer voldsomt og meget hurtigt, efter de har forladt øjet. Hjerneforskeren benytter flydende nitrogen til at frysetørre tårer til minus 80 °C, straks efter at de er indsamlet.

På den måde mener han, at det er muligt at opbevare tårer i alle kategorier, uden at deres proteiner, enzymer og peptider nedbryder hinanden. Forskerholdet fra Tel Aviv planlægger at udgive en videnskabelig artikel om den banebrydende fryse-metode.

Lysende skærme ændrer kemien

Planen om tårebanken har vakt international opmærksomhed, fordi mange forskere først nu ser perspektiverne.

For eksempel kan tåreforskning opklare, hvordan den stigende brug af lysende skærme på smartphones, computere og tablets påvirker vores øjne og den tynde hinde af basistårer, der altid dækker dem.

Hinden sikrer blandt andet en perfekt optisk overflade til synet og bliver holdt ved lige, hver gang vi blinker. Generelt blinker vi mindre, når vi ser på en skærm, så den beskyttende tårehinde fordamper hurtigere.

Derfor får flere mennesker tørre øjne og sygdomme, hvor tårekirtlen danner for få tårer eller for lidt olie. Sygdommene giver højere risiko for øjeninfektioner, sløret syn og ømme, trætte øjne.

Undersøgelser har før indikeret, at vores basistårer også ændrer sig, så de indeholder mindre af det såkaldte MUC5AC-protein, når vi tilbringer meget tid foran en skærm.

3 teorier forklarer menneskets gråd

Mennesket er alene om at græde – ingen andre dyr fælder tårer, når de er triste. Derfor har forskere flere teorier om, hvorfor vi græder.

grædende barn i tremmeseng
© Shutterstock

Den sociale:

Gråd advarer vores omgivelser
De tårer, vi græder, når vi er triste, indeholder mere protein end de tårer, der renser vores øjne. Nogle forskere mener, at proteinindholdet ændrer tårernes konsistens, så de løber langsomt ned ad kinderne og bliver set af flere som et socialt signal om, at vi har brug for opmærksomhed.

grædende barn
© Shutterstock

Den skøre:

Gråd er et levn fra vores tid i vandet
I 1960 fremførte en engelsk marinebiolog teorien om, at mennesket stammer fra en vandlevende abe. Derfor troede folk, at tårer var et levn fra vores forfædre.

grædende baby
© Shutterstock

Den nye:

Gråd er kroppens metode til at dæmpe stress
De såkaldte følelsestårer indeholder et naturligt smertestillende og beroligende stof - enkefalin. Derfor er en af de mest anerkendte teorier, at det evolutionære formål med gråd er at skille kroppen af med stress.

Proteinet er en vigtig del af den tynde, beskyttende tårehinde.

Hvis Noam Sobels tårebank kan levere tårer fra for eksempel programmører, der bruger det meste af dagen foran en skærm, og atleter, der kun sjældent ser på en, kan forskere sammenligne deres tårevæsker og identificere, hvordan MUC5AC-proteinet ændrer sig – og om de kan lindre alvorlige øjensygdomme ved at behandle det.

På det seneste har forskere også fået øjnene op for, at tårer indeholder såkaldte biomarkører – stoffer, der kan afsløre alvorlige sygdomme, før de bryder ud.

For eksempel stiger mængden af proteinet lacryglobin i tårerne hos mennesker med bryst- og prostatakræft meget tidligt i sygdomsforløbet.

Derfor håber forskere, at de på sigt kan afsløre alvorlige kræftsygdomme, før de bliver livstruende, ved at analysere patienters tårer, der er langt mindre komplekse at analysere end blodprøver.

Forhåbentlig vil tårebanken til den tid bugne af donortårer.