Flade, lange, brede, krumme, store og små.
Næser kommer i mange størrelser og former, og der er stor variation i deres udseende på tværs af geografiske skel rundt om i verden.
Tidligere forskning har vist, at diversiteten blandt andet skyldes genetik og tilpasning til temperatur og luftfugtighed.
Nu løfter et hold internationale forskere sløret for endnu en sandsynlig flig af forklaringen bag vores næsers udseende, i hvert fald for de af os, der render rundt med en stor én af slagsen.
Det fremgår af deres resultater, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Communications Biology.
Både størrelsen og formen på vores næser kan nemlig være bestemt af gener, der stammer helt tilbage fra neandertalerne.
Særligt gen vakte nysgerrighed
Forskernes undersøgelse bygger på data fra flere end 6000 mennesker fra Latinamerika af europæisk, indiansk og afrikansk afstamning.
I undersøgelsen sammenlignede forskerne deltagernes genetiske information med fotografier af deres ansigter.
På den måde kunne forskerne bestemme sammenhængen mellem deltagernes ansigtstræk og forskellige genetiske markører.
En sammenligning af næseformen hos en neandertaler og et moderne menneske.
Datagrundlaget gjorde især forskerne nysgerrige på et særligt gen.
Det pågældende gen giver os en højere næseryg og stammer ifølge forskerne fra neandertalerne, der uddøde som art for omkring 40.000 år siden.
Forskerne mener, at genet er blevet givet videre, efter vores egne forfædre formentlig havde sex med neandertalerne, der dermed efterlod små bidder af DNA, der stadig er at finde i vores genpulje.
Forskerne mener, at genet kan have givet os en fordel, i takt med at mennesket vandrede ud af Afrika og tilpassede sig et koldere klima.
"Da vores næser kan hjælpe os til at regulere temperaturen og fugtigheden af den luft, vi indånder, kan forskelligt formede næser være bedre egnet til forskellige klimaer, som vores forfædre levede i," siger førsteforfatter bag undersøgelsen Qing Li fra Fudan University i Kina til Technology Networks.
Undersøgelsen lægger sig i slipstrømmen på tidligere resultater fra samme forskergruppe, der i 2021 viste, hvordan DNA fra Denisova-mennesket har påvirket formen på vores læbe.