Shutterstock

Du stoler ikke på grimme mennesker

Sand skønhed findes indeni, men det er din hjerne ligeglad med. Ny forskning viser, at evolutionen har drevet dig til at afsky grimme ansigter – og at urealistiske skønhedsidealer ikke kun er samfundets skyld.

Hans ansigt er vansiret. De dybe ar løber på kryds og tværs af hans skinnende, forbrændte hud. Under hans krogede næse breder et smil sig, og skæve, gule tænder bliver blottet.

Hans navn er Freddy Krueger, og han er omdrejningspunktet for gyserfilmen A Nightmare on Elm Street.

Et enkelt blik på ham, og din hjerne er ikke i tvivl: Han er ikke et rart menneske. Den har dømt ham ud fra hans udseende alene.

Skaberne af filmen A Nightmare on Elm Street fra 1984 har gjort det let for din hjerne ved at sørge for, at skurken Freddy Krueger ikke alene er ond, men også grim.

© AF Archive/Alamy/ImageSelect

Forklaringen er, at hjernen tager en genvej. Den slår fysisk og psykisk skønhed sammen og behandler dem i samme hjernecenter. Er det ydre grimt, må det indre også være det.

Og det gælder ikke kun fiktive personer på det hvide lærred. Din hjerne gør det hver eneste dag med de mennesker, du ser omkring dig. Konsekvensen er, at du ser smukke personer som intelligente og talentfulde, mens de grimme bliver stemplet som upålidelige.

Nu vil forskerne vide, om hjernen bare gør det for at spare tid – eller om evolutionen har drevet os til at afsky det grimme.

For at finde svaret har en gruppe amerikanske forskere afdækket opskriften på det perfekte ansigt – og deres kolleger i Australien har opdaget, hvilket signal et grimt ansigt i bund og grund sender til omverdenen.

Skønhed er objektivt

Skønhed er et vidt begreb. Et menneske kan være smukt. Det samme kan en blomst, et stykke musik eller endda en personlighed.

Hvad har de tilfælles? Forskere i neuroæstetik Tomohiro Ishizu og Semir Zeki har fundet i hvert fald ét svar på spørgsmålet: Skønhed aktiverer altid det samme center i hjernen.

Forskerne skannede hjernerne hos 21 forsøgspersoner, der så en række billeder og lyttede til forskellige stykker musik. Resultaterne viste, at både smukke billeder og smuk musik aktiverede et hjerneområde kaldet den mediale orbitofrontale cortex – og jo smukkere indtrykket var, jo kraftigere var aktiviteten.

På samme måde har kinesiske forskere opdaget, at også grimhed har et hjem i hjernen, hvor alt fra grimme ansigter til dårlig moral behandles.

Skønhed og grimhed slås i hjernen

Et smukt ansigt med en grim personlighed. Din hjerne bliver hårdt presset, når skønhed og grimhed ramler ind i hinanden – og hjerneskanninger afslører, hvor det hårde arbejde foregår.

Shutterstock

1. Grimhed går dybt ind i hjernen

Hjernecenteret insula, som ligger dybt inde i hjernen, er kendt for at bearbejde væmmelige lugte eller synet af lemlæstelse, dårlig hygiejne og forurening.

Claus Lunau

Centeret bliver også aktiveret, når du ser en person, som både har grimme ansigtstræk og en grim personlighed.

Shutterstock

2. Skønhed nydes på overfladen

Både fysisk og moralsk skønhed aktiverer den mediale orbitofrontale cortex og midterste occipitale gyrus, som begge sidder på hjernens overflade.

Claus Lunau

Aktiviteten i de to hjernecentre er højest, når du ser en person, som både har et smukt ansigt og en smuk personlighed.

Shutterstock

3. Modsætninger presser hjernebarken

Den mediale præfrontale cortex forrest i hjernebarken er involveret i højere hjernefunktioner såsom problemløsning og beslutningstagning.

Claus Lunau

Området kommer på overarbejde, når du ser en person, som har grimme ansigtstræk, men en smuk personlighed – eller det omvendte.

Shutterstock

Definitionen på skønhed skal dog ikke kun findes i mønstre af hjerneaktivitet, men også uden for vores hoveder i selve universets grundlæggende substans. Det mener den anerkendte kvantefysiker og videnskabsteoretiker David Deutsch fra University of Oxford i England.

Ifølge ham findes skønhed helt uafhængigt af vores subjektive tanker. Den er en lige så objektiv del af universet som fysikkens og matematikkens love.

Deutsch bruger blomster som eksempel. De har udviklet sig til at tiltrække insekter – og insekterne har udviklet sig til at blive tiltrukket af dem. Darwins teori om naturlig udvælgelse kan let forklare blomsternes og insekternes samspil, men den kan ikke forklare, hvorfor mennesker også er tiltrukket af blomsternes udseende.

Forklaringen er ifølge Deutsch, at blomsterne er objektivt smukke. De er smukke, uanset hvem der ser på dem – og det samme gælder mange andre smukke ting.

Teorien er opsigtsvækkende, men flere forsøg tyder på, at der måske er sandhed i den. De viser, at alle mennesker grundlæggende er enige om, hvad der er smukt.

Forskere finder et perfekt ansigt

Generelt har vi alle samme smag i skønhed, og den slående enighed skyldes ikke bare, at vi alle er påvirket af en fælles kultur. Flere undersøgelser tyder nemlig på, at den er til stede allerede fra fødslen.

Et amerikansk forsøg med udviklingspsykologen Judith Langlois i spidsen viste fx, at børn helt ned til tomånedersalderen deler voksnes syn på, hvilke ansigter der er smukke, og hvilke der er grimme. I forsøget så børnene på de smukke ansigter i markant længere tid, end de så på de grimme.

Forsøg viser, at bestemte ansigtstræk bliver opfattet som særlig smukke, og ud fra den viden har israelske forskere skabt et program, som gør ansigter på billeder smukkere.

© Nir Diamant et al.

Forskere verden over er derfor gået på jagt efter de egenskaber ved et ansigt, som alle mennesker tilsyneladende finder smukke.

Og de har fundet, hvad de ledte efter. En af de vigtigste egenskaber er symmetri. Forsøg efter forsøg slår fast, at vi generelt bliver tiltrukket af ansigter, hvis højre og venstre side er ens. Men ikke altid.

Et ansigt, som er perfekt symmetrisk kan være grimt – og omvendt. Og et forsøg, som inkluderede både voksne og 4-15 måneder gamle babyer, har afsløret, at vi kan spotte disse afvigelser fra reglen, uanset hvor gamle vi er.

Forklaringen er formentlig, at også ansigtets proportioner spiller en rolle.

Et forskerhold fra University of California i USA bad deres forsøgspersoner bedømme en række computermanipulerede kvindeansigter med forskellige proportioner. Forsøget afslørede, at det mest tiltrækkende ansigt var et, hvor den lodrette afstand fra midten af øjet til munden er ca. 36 procent af ansigtets højde, og den vandrette afstand fra midten af det ene øje til midten af det andet er ca. 46 procent af ansigtets bredde.

Ifølge forskerne kan resultatet også forklare, hvorfor en ny frisure kan ændre, hvor kønt et ansigt ser ud. Frisuren påvirker vores opfattelse af ansigtets højde eller længde og dermed dets proportioner.

Grimme afviger fra normalen

Vi bliver draget mod symmetriske ansigter med helt særlige proportioner, og forskerne fra University of California har et bud på hvorfor.

De ideelle afstande, som forskerne fandt mellem øjne og mund og mellem øjnene, svarer næsten præcis til de afstande, som forskerne fik, når de tog gennemsnittet af 40 forskellige ansigter.

De ansigtstræk, vi opfatter som smukkest, er altså samtidig dem, som ligger tættest på gennemsnittet.

Gennemsnitlighed er nøglen til at forstå vores smag i ansigter.

Den konklusion bliver desuden underbygget af et forsøg udført af udviklingspsykologen Judith Langlois. Hun smeltede ved hjælp af en computer en lang række ansigter sammen til et gennemsnitligt ansigt. Sådan et ansigt bliver betragtet som meget tiltrækkende af forsøgspersonerne.

Nogle forskere mener, at netop gennemsnitlighed er nøglen til at forstå vores smag i ansigter. Ifølge dem kan store afvigelser fra gennemsnittet være tegn på skadelige mutationer eller dårligt helbred, og evolutionen har derfor drevet os til at foretrække gennemsnittet.

Deres argument understøttes bl.a. af undersøgelser, som tyder på, at fejlernæring eller sygdom tidligt i livet kan påvirke ansigtets udvikling, sådan at det fx ikke bliver symmetrisk.

Et grimt ansigt kan altså være et signal om dårlige gener. Og den sammenhæng ligger kodet dybt i vores hjerner – selvom vi ikke er bevidste om det.

Afsky forsvarer mod sygdom

Hjerneskanninger har afsløret, at hjernens mediale orbitofrontale cortex bliver aktiveret, når vi ser noget smukt, og området har tidligere vist sig at være en vigtig del af hjernens nydelses- og belønningssystem.

Et smukt ansigt udløser altså en følelse af nydelse i hjernen.

Grimhed giver os til gengæld en helt anden følelse.

I et forsøg fra 2020 lod australske forskere forsøgspersoner se en række billeder af mennesker, dyr og bygninger. Nogle af billederne blev vurderet som grimme, og netop disse billeder udløste en følelse af afsky hos deltagerne.

Forskerne tog også neutrale billeder og tilføjede elementer til dem, der signalerede sygdom. Disse billeder blev vurderet til at være grimme og vækkede afsky.

Ifølge de australske forskere viser resultaterne, at vores afsky over for grimhed er et forsvar mod sygdom. Vi forbinder grimhed og sygdom og undgår grimme mennesker og dyr for at beskytte os selv.

Hjernens forskelsbehandling på kønne og grimme ansigter kan have store konsekvenser for os. Forsøg viser fx, at grimme mennesker har sværere ved at vinde børns tillid end smukke.

Undersøgelser har også afsløret, at smukke mennesker får mere i løn end grimme og samtidig opfattes som mere intelligente, talentfulde og troværdige.

Du giver medierne magt

Film, TV og reklamer får ofte skylden for at skabe urealistiske skønhedsidealer, der bidrager til, at mange føler sig utilstrækkelige, når det kommer til udseendet.

Men hvis mange af vores skønhedsidealer er kodet ind i hjernen og ligger dybt i os allerede fra fødslen, bliver mediernes rolle pludselig mere uklar.

Uanset hvad, tyder flere undersøgelser på, at medierne kan påvirke vores selvværd – men ikke alle bliver påvirket lige meget.

I en amerikansk undersøgelse viste forskerne, at piger i alderen 8-11 år i langt højere grad end drenge i samme alder påvirkes af medierne, og at det ofte medførte utilfredshed med deres egne kroppe.

Hvis du tror, at medierne har stor indflydelse på, hvordan du ser på din egen krop, vil de også få det.

Et andet amerikansk forsøg sammenlignede en gruppe heteroseksuelle mænd med en gruppe homoseksuelle mænd. Begge grupper tillagde fysisk udseende lige stor vigtighed, men de homoseksuelle mænd var generelt mere utilfredse med deres kroppe.

Forklaringen ser ud til at være, at de homoseksuelle samtidig opfattede medierne som mere indflydelsesrige, end de heteroseksuelle gjorde – på trods af at begge grupper så lige meget film og TV.

Hvis du tror, at medierne har stor indflydelse på, hvordan du ser på din egen krop, vil de altså også få det.

Utilfredshed med egen krop kan i nogle tilfælde nå ekstreme niveauer. Det sker hos folk, som lider af dysmorfofobi, også kendt som body dysmorphic disorder – en psykisk lidelse, der får personen til at fokusere på detaljer ved sit udseende i en sådan grad, at selvværdet tager alvorlig skade.

Flere psykologer mener, at sangeren Michael Jackson led af dysmorfofobi, og at det var denne lidelse, der drev ham til at få foretaget en lang række plastikoperationer.

© Jim McCrary/Redferns & Carlo Allegri/Getty Images

Plastikkirurgi kan virke som den ideelle løsning for folk med dysmorfofobi, men er det ikke. Personen vender hurtigt tilbage til at være utilfreds med sit udseende efter operationen.

I stedet er den bedste behandling adfærdsterapi – evt. kombineret med medicin, der øger mængden af signalstoffet serotonin mellem hjernens celler.

Hunde gør dig smuk

Vores hjerner diskriminerer grimme mennesker, uanset om det er den vansirede Freddy Krueger fra A Nightmare on Elm Street eller dem, vi møder til hverdag.

Men heldigvis er udseendet ikke den eneste faktor, der påvirker vores opfattelse af andre mennesker. Deres personlighed og handlinger kan ikke alene gøre os mere positivt stemt over for dem, men også manipulere vores hjerner til at tro, at deres ansigter er perfekte.

Kærlighed gør hjernen blind

Måske opfylder du ikke alle kravene til et smukt ansigt, men fortvivl ikke. Lidt kærlighed kan snyde andres hjerner til at tro, at du er skønheden selv.

Shutterstock & Claus Lunau

1. Hjernen frigiver kærlighedshormon

Forelskelse opstår, når et samspil af faktorer som fx udseende, humor og venlighed aktiverer hypofysen på hjernens underside.

Shutterstock & Claus Lunau

Hypofysens nerveceller frigiver derefter hormonet oxytocin (gult) til blodbanen.

Claus Lunau

2. Hormon går gennem væggen

Oxytocin når via blodet ud i hele kroppen, men det har også en effekt på hjernen.

Shutterstock & Claus Lunau

Hormonet er for stort et molekyle til uden videre at sive fra blodkar ud i hjernen, men særlige proteiner (røde) hjælper det på vej.

Claus Lunau

3. Signaler ændrer din dømmekraft

Flere dele af hjernens belønningssystem bliver påvirket af oxytocin.

Shutterstock & Claus Lunau

Hormonet (gult) hjælper nervecellerne med at sende signaler videre og får bl.a. folk til at se deres partner som smukkere, end de ellers ville.

Claus Lunau

Et schweizisk forsøg har bl.a. vist, at forsøgspersoner finder smilende ansigter mere tiltrækkende end dem, der ikke smiler – og at et smil kan opveje for ellers grimme ansigtstræk.

Venlige handlinger hjælper også på udseendet. Canadiske forskere kunne fx ændre deres forsøgspersoners syn på en række billeder af ansigter ved at fortælle dem, at personen på billedet enten havde gjort noget godt eller noget dårligt. Ansigter, som var forbundet med en god gerning, blev vurderet til at have mindre næser, fyldigere læber og mindre bleg hud.

Også venlighed over for dyr har en effekt. Et israelsk forsøg viste, at kvinder opfattede mænd som markant mere tiltrækkende, når sætningen “Han ejer en hund” blev tilføjet til en beskrivelse af manden. At eje en kat er ifølge en amerikansk undersøgelse ikke helt så effektivt.

Selv den fiktive Freddy Krueger kunne altså blive helt smuk at se på, hvis han bare lagde sit liv lidt om, udviste noget mere venlighed og købte en hund.