I en verden af kognitive særheder og popkulturelle referencer finder fænomenet kendt som 'jamais vu' en usandsynlig, men mindeværdig legemliggørelse i Bart Simpsons evige kamp for at skrive den samme sætning gentagne gange på Springfield Elementary School's kridttavle i den legendariske tv-serie "The Simpsons".
Vi har alle prøvet at sige et ord igen og igen, indtil det på mærkværdig vis mister sin betydning.
Og det er netop jamais vu.
Det er følelsen af, at noget, som du udmærket kender, pludselig er helt fremmed for dig. Omvendt beskriver deja-vu en genkendelig følelse af noget, der egentligt er nyt eller fremmed.
Gennem 15 år har forskere fra University of St. Andrews og Université Grenoble Alpes undersøgt, hvad der ligger bag jamais vu, som ifølge dem ikke opstår lige så hyppigt som deja-vu.
Forskernes undren over jamais vu startede oprindeligt i 2003, da den ene af hovedforfatterne bemærkede, at de linjer, han var blevet bedt om at skrive gentagne gange som straf i gymnasiet, fremprovokerede en underlig følelse af, at han slet ikke stod i lokalet og skrev ordene på tavlen.
Almindelige ord ''virkede ikke ægte''
I dagligdagen kan jamais-vu tilsyndeladende fremprovokeres af gentagelser eller stirren.
Derfor satte forskerne flere studerende til at skrive det samme ord - som for eksempel 'græs' - igen og igen så hurtigt som mulig. De fortalte de studerende, at de havde lov til at stoppe, hvis de fik ondt i hånden, begyndte at kede sig - eller fik en mærkelig følelse indeni.
70 pct. stoppede mindst én gang i løbet af 12 forsøg, fordi de havde en sær følelse, der stemte overens med definitionen af jamais vu. Det skete typisk efter et minut og efter at have skrevet ordet 33 gange.
De studerende beskrev, hvordan ''ord mister deres betydning, jo mere man kigger på dem'' og ''ordene virkede ikke ægte, fordi det ser ud, som om det ikke rigtigt er et ord længere.''
Hjernen afsporer dig fra unødige gentagelser
Hvis man beder nogen om at gentage noget igen og igen, oplever de altså ofte, at det bliver meningsløst og forvirrende.
Det kan ifølge forskerne skyldes, at hjernen hjælper os med at undgå unødvendige gentagelser ved at få noget, vi fokuserer overdrevent meget på, til at virke uvirkeligt.
''Jamais vu er et signal til dig om, at noget er blevet for automatisk, for flydende, for gentagent. Det hjælper os med at hoppe ud af vores aktuelle proces, og følelsen af uvirkelighed er faktisk et realitetstjek, som hjernen giver os'', skriver undersøgelsens hovedforfattere Akira O'Connor, lektor i psykologi ved University of St. Andrews, og Christopher Moulin, professor i kognitiv neuropsykologi ved Université Grenoble Alpes, i en pressemeddelelse.
Selvom jamais vu kan føles ubehageligt og i de mildeste tilfælde blot mærkeligt, så kan fænomenet altså sørge for, at vi retter vores opmærksomhed hen, hvor der er brug for den, frem for at at fortabe os i gentagne opgaver i for lang tid.