"Enormt fremskridt" giver håb om tidlig parkinsondiagnose
Forskere peger på en metode, der angiveligt kan identificere sygdommen, allerede før symptomerne viser sig.
Helt tilbage i 1991 oplevede skuespilleren Michael J. Fox de første symptomer på parkinson, bare 29 år gammel. I dag støtter han forskning i den kroniske nervesygdom.
Den kroniske nervesygdom parkinson er notorisk svær at diagnosticere.
Sygdommen kommer snigende over mange år og har varierende symptomer, der ofte minder om forstadier til andre sygdomme.
Men nu har en gruppe forskere angiveligt fundet nøglen til en tidlig, sikker diagnose.
Forskerne arbejde er finansieret af Michael J. Fox Foundation, der i sin tid blev stiftet af den amerikanske skuespiller af samme navn, der som bare 29-årig oplevede de første tegn på parkinson på egen krop.
Baner vejen for "enormt fremskridt"
Med de seneste resultater mener forskerne at have banet vejen for “et enormt fremskridt i forståelsen af Parkinsons sygdom.”
De har nemlig identificeret en biomarkør, der med stor sandsynlighed kan stille parkinsondiagnosen længe før, de fysiske symptomer på sygdommen begynder at vise sig.
Det fremgår af deres resultater, der er udgivet i tidsskriftet Lancet Neurology.
Udviklingen af parkinson er koblet sammen med en ophobning af et særligt protein, det såkaldte alfa-synuklein, der folder sig forkert.
Det fejlfoldede protein sætter gang i en kædereaktion, der også får andre proteiner til at folde sig sammen og med tiden sprede sig i kroppen og hjernen.
Når proteinerne hober sig op i hjernecenteret substantia nigra, kan det ikke længere producere nok af signalstoffet dopamin, og det resulterer i de rystelser, som er karakteristiske for parkinson.
Forskernes seneste resultater har bekræftet, hvordan en særlig test kan identificere personer i risiko for at udvikle sygdommen, ved at påvise en forekomst af det atypiske protein i rygmarvsvæsken og den væske, der omgiver hjernen.
Parkinson angriber hjernecenteret substantia nigra (1). Cellerne i centeret (2) fyldes op med et fejlfoldet protein (3), så centeret ikke længere kan producere den mængde dopamin, hjernen har brug for.
Tidligere har det kun været muligt at påvise i obduktioner af døde, lyder det fra forskerne.
Den seneste undersøgelse omfattede 1123 personer, hvoraf nogle allerede havde fået stillet diagnosen parkinson. Andre deltagere var endnu ikke blevet diagnosticeret, men udviste enten tidlige symptomer eller havde genvarianter, der knytter sig til sygdommen.
På baggrund af forskernes resultater kunne de både påvise symptomer med stor nøjagtighed hos personer, der havde fået stillet parkinsondiagnosen - og hos personer, der endnu ikke havde udvist kliniske symptomer på sygdommen.
Dermed kan opdagelsen potentielt bane veje for at starte behandlingen af sygdommen langt tidligere end i dag.