Ensomhed får vores hjerne til at skrumpe
Forskere kan se, at der sker et tab af hjernevæv og kognitive evner hos folk, som lever socialt isoleret.
Hos deltagere, der ved undersøgelsens start var socialt isolerede, og blev gradvist mere ensomme i løbet af opfølgningsperioden på seks år, blev der observeret større svind i deres hippocampus sammenlignet med deltagere, som ikke følte sig socialt isoleret.
Det er en helt naturlig del af ældningsprocessen, at vores hjerner bliver mindre, især de områder af den, som styrer hukommelse og indlæring. Det gælder for eksempel hippocampus.
Der er imidlertid visse ting, som kan sætte ekstra fart i processen. Det har tyske forskere nu demonstreret med en stor undersøgelse, hvor de fulgte 1.335 raske ældre mænd og kvinder i seks år.
I alt 912 af deltagerne fik ved undersøgelsens begyndelse samt efter seks år foretaget såkaldt neuro-billedannelse, som er en MRI-scanning af hjernen, hvor det er muligt at se forandringer i hjernestrukturen.
Ved hjælp af disse målinger kunne forskerne tydeligt måle, at nogle af forsøgsdeltagerne havde øget svind i deres hippocampus samt reduceret kortikal tykkelse. Kortikal relaterer til cortex – eller hjernebarken – som er den del af hjernen, der styrer vores bevægelser, tanker, følelser m.v.
Størst tab hos de mest ensomme
Tilsyneladende var tabet af hjernevæv og forringelsen af de kognitive evner størst hos de personer, som var socialt isolerede. Med andre ord er det at være ensom forbundet med accelereret hjernesvind.
Forskningen, som er offentliggjort i eLife, bakker op om tidligere undersøgelser, der viser, at det at være socialt isoleret uden kontakt til andre, kan være med til at sætte fart i tabet af kognitive evner hos ældre. Mange af disse undersøgelser er dog relativt små og har ikke studeret forandringerne over en længere periode.
Derfor ønskede de tyske forskere bag det aktuelle forsøg at måle, hvordan social isolation påvirker størrelsen af hippocampus over en længere årrække, specielt da et omfattende tab af kognitive evner i værste fald kan føre til alzheimer og andre former for demens.
”Der er lavet forskning på lægemidler mod demens, men indtil videre har det ikke ført til noget af klinisk betydning. I bedste fald er det kun muligt at opnå mindre forbedring af symptomerne”, forklarer Laurenz Lammer, som er tilknyttet University Hospital Leipzig og Max Planck Institute for Human Cognitive and Brain Sciences i Tyskland. Lammer har stået i spidsen for den nye undersøgelse.
Forebyggelse er vigtig
Han siger endvidere, at det er uhyre vigtigt at se på forebyggende strategier, som kan stoppe eller forhale demens-sygdomme. Ligeledes kan en af de vigtigste mål være at identificere faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle disse sygdomme.
Forsøgsdeltagerne medvirkede i forvejen i den store LIFE-Adult-Study, som omfatter over 10.000 voksne tyskere i alderen 40-79 år. Der blev indhentet data om forsøgsdeltagerne i perioden 2011-2014 og igen seks år senere i perioden 2017-2020.
Laurenz Lammer og hans kolleger kunne så analysere disse data og ved hjælp af MRI-scanningerne se, hvor hurtigt eller langsomt der opstod svind i kritiske områder af hjernen.
Dårligere til at planlægge og træffe beslutninger
Forskerne kunne se ud fra de analyserede data, at deltagere, som ikke boede alene, var gift, havde arbejde, og ikke var af fremmed herkomst generelt følte sig mindre ensomme. Hos deltagere, der ved undersøgelsens start var socialt isolerede, og blev gradvist mere ensomme i løbet af opfølgningsperioden på seks år, blev der observeret større svind i deres hippocampus sammenlignet med deltagere, som ikke følte sig socialt isoleret.
De socialt isolerede klarede sig ligeledes dårligere i kognitive tests, især tests af de eksekutive funktioner, som er evnen til at planlægge eller træffe beslutninger.
”Alt andet lige vil forskellen imellem at have tre eller fire nære og støttende venner kunne sammenlignes med et års aldersbetinget svind i hippocampus”, skriver Laurenz Lammer i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen belyser sammenhængen imellem social isolation og forandringer i hjernen hos ældre personer. Dog siger forskerne, at deres resultat kan have været påvirket af, at nogle af deltagerne forlod undersøgelsen i løbet af den seks år lange opfølgningsperiode. Desuden var alle forsøgsdeltagere fra Tyskland. Det kan tænkes, at lignende undersøgelser på personer fra andre kulturer måske ville give et anderledes resultat.