Når løbeskoene først er snøret, kostplanen er lagt og motivationen er på sit højeste, kan det være svært at vente på resultaterne fra en livsstilsomlægning.
Men hvad er egentlig bedst, hvis du gerne vil have størst gavn af de tabte kilo på langt sigt - den hurtige vej eller den langsomme?
Nicholas Fuller, som er forskningsleder inden for overvægt og stofskiftesygdomme ved University of Sydney, har ledt efter svaret i nogle af de seneste undersøgelser inden for området i en analyse for The Conversation.
Han fremhæver blandt andet en undersøgelse fra 2014, hvor forskere inddelte 200 deltagere tilfældigt i to grupper: Den ene gruppe skulle forsøge at opnå et vægttab på 15 pct. i løbet af bare 12 uger, og den anden skulle opnå samme vægttab på 36 uger - altså ni måneder.
Den langsomme gruppe fulgte en kostplan, hvor de spiste 500 kalorier mindre end de brugte i energi. Desuden spiste de en til to måltidserstatninger i løbet af dagen, hvor kalorieindtaget er lidt mere kontrolleret - fx shakes, supper eller energibarer.
Den hurtige gruppe fik en kostplan med et meget lavt kalorieindtag, hvor de spiste tre måltidserstatninger om dagen.
Ved slutdatoen havde hele 81 pct. fra den hurtige gruppe opnået et vægttab på 12,5 pct. eller mere. Det samme gjaldt for omkring halvdelen fra den langsomme gruppe.
Efter tre år havde hele 76 pct. fra den langsommelige gruppe taget vægten på igen - mens det samme gjaldt for den hurtige gruppe. Det så altså ud til at være ligegyldigt, hvor hurtigt eller langsomt deltagerne havde smidt de ekstra kilo.
Sulthormon overtager hjernen
For at tabe dig, skal du indtage færre kalorier, end du forbrænder. Det lyder nemt, men din hjerne gør det til en næsten umulig opgave.
Hormonmangel advarer hjernen
Hjerneområdet nucleus tractus solitarius (NTS) registrerer lave niveauer af mæthedshormoner i blodet.
Hjernen påvirker sanserne
NTS signalerer til amygdala og det orbitofrontale cortex, som får dig til at reagere kraftigt på synet af fed mad.
Sulthormon tager magten
Sulthormonet, grehlin, når frem til hjernens sultcenter i hypotalamus, som giver besked til resten af hjernen.
Hypotalamus får dig til at søge mad
Hjerneområdet det ventrale tegmentum aktiveres og sørger for, at du opnår tilfredshed ved at opsøge mad.
Signaler påvirker din fornuft
Hjernecenteret amygdala, som er involveret i risikovurdering, får dig til at blæse på faren ved at overspise.
Sådan lyder konklusionen dog langt fra alle steder. I en nyere undersøgelse udført af forskere fra netop University of Sydney i 2020 blev mere end 100 kvinder efter overgangsalderen fulgt over tre år.
Her viste resultaterne, at den hurtige vej, med større indgreb i kostplanen, var mere effektiv på den lange bane end mindre indgreb i kostplanen.
Til gengæld afslørede samme undersøgelse, at den strenge kostplan kan have en negativ betydning for, hvor meget kalk, kvinderne har i deres knogler, den såkaldte knoglemineraltæthed.
Det handler om langt mere end selve vægten
Knoglerne og resten af kroppens sundhed er, ifølge Nick Fuller, afgørende aspekter, hvis vi skal vurdere, om det er bedst at tabe sig hurtigt eller langsomt.
Derfor findes svaret, ifølge ham, i en stor gennemgang af flere tidligere undersøgelser på området - en såkaldt metaanalyse udgivet i British Journal of Nutrition i 2020.
Her konkluderede forskerne, at omfanget af et vægttab er nogenlunde det samme, uanset om du vælger den hurtige eller den langsomme metode.
Til gengæld ser det langsomme vægttab ud til at være bedre i forhold til kroppens stofskifte og antallet af kalorier, vi forbrænder i hvile.
Langsommeligheden ser også ud til at være bedre for knoglernes sundhed, da et hurtigt vægttab kan medføre et langt større tab af knoglemasse, som kan øge risikoen for fx knogleskørhed.
Samtidig skærer den langsomme model også mere i fedtmassen, hvilket i sidste ende kan givet et bedre forhold mellem fedt og muskler.