Egentlig er det forkert at tale om en løbetid i forbindelse med mennesker. Ved løbetid forstår man normalt den periode, hvor et dyr – specielt et husdyr – er parringsvilligt og i stand til at blive befrugtet.
Denne proces er hormonelt styret, og da den er både tids- og energikrævende, er det hos de fleste dyrearter arrangeret sådan, at der kun indtræffer en løbetid eller parringstid i en kort periode med regelmæssige mellemrum.
Hos nogle arter er parringstiden begrænset til nogle få dage eller endda kun nogle få timer hvert år. Uden for løbetiden er dyr normalt ikke interesseret i at parre sig, og for mange arters vedkommende kan de slet ikke gennemføre en parring.
Hos mennesker er såvel kvinder som mænd i stand til at parre sig hele året rundt. Til gengæld kan kvinderne ikke befrugtes hele tiden, og derfor kan man ikke sige, at mennesker er i løbetid konstant. Hos mennesker er den konstante parringsvillighed formentlig et middel til at styrke de sociale bånd mellem parterne eller de enkelte medlemmer i et samfund.
Den eneste anden art, man kender det samme fænomen hos, er dværgchimpansen, menneskets nærmeste nulevende slægtning, hvor sex er en ganske dagligdags foreteelse som et middel til at dæmpe stress og aggressioner i flokken.