Europæisk herskerfamilie blev måske ofre for en dræber, der stadig findes i dag
Et lillebitte, 500 år gammelt stykke væv kan måske afsløre, hvad der tog livet af en eller flere medlemmer fra den magtfulde Medici-familie.
Italien havde mange banker i 1400-tallet, men ingen opnåede samme succes og magt som Medici-familien, der gennem tiden både leverede dronninger til de europæiske kongehuse og paver til den katolske kirke.
De trak et spor af intriger, mord og magtkampe efter sig og hørte til blandt de rigeste og mest magtfulde familiedynastier i Europa.
Den ultra-velhavende bankfamilie Medici begyndte som uldhandlere og endte med at sidde på toppen af det politiske hierarki i Firenze og Toscana i årene fra 1434-1737.
Nu har italienske forskere analyseret et lille stykke mumificeret væv fra familiegravstedet i en af Italiens største renæssancekirker og måske fundet svaret på, hvad der tog livet af en og måske endda flere medlemmer fra den berygtede familie.
Undersøgelsen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Emerging Infectious Diseases.
Medici-familiens enorme status under renæssancen betød, at de blev begravet som monarker i San Lorenzo-basilikaen i Firenze.
Som en del af et særligt begravelsesritual blev indvoldene fra de døde fjernet under balsamering og lagt i store såkaldte terracotta-krukker, der blev placeret sammen med kisterne.
I 2010 fik forskere lov til at tage prøver fra ni af de krukker, som var dekoreret med Medici-familiens våbenskjold, hvoraf kun to af krukkerne bar navnene på specifikke familiemedlemmer.
Forsker: "Der er gået 500 år"
Nede i krukkerne gjorde forskningsleder Albert Zink og resten af holdet en opdagelse som, ved første øjekast, så ud til at være "ret ubetydelig", da det mest af alt lignede små stykker gammelt tøj.
Ved nærmere undersøgelse viste fundet sig at være mumificeret væv fra en ukendt kilde. De mikroskopiske analyser kunne dog ikke afsløre hvilken kilde, da oversvømmelser og temperaturudsving gennem tiden havde ødelagt næsten alle DNA-spor og proteiner.
Til gengæld afslørede tynde udsnit af vævet og en særlig farveteknik, kaldet Giemsa-farvning, et potentielt blodkar, der stadig indeholdt samlinger af røde blodceller, som gemte på en parasitlignende struktur. Og det kom bag på forskerne.
"Vi vidste, at røde blodceller kunne bevares," lød det fra forskningsleder Albert Zink til LiveScience.
"Men vi havde ikke forventet at se parasitter," forklarede han og fortsætter: "Der er gået 500 år."
Flere analyser viste, at flere af blodcellerne gemte på den mest ondartede og dødelige malariaparasit af dem alle, den såkaldte Plasmodium falciparum, som er den mest udbredte i Afrika i dag.
Det er første gang, forskere har fundet bevis for selve malariaparasitten og ikke bare proteiner fra parasitten i blodceller fra Medici-familien.
Forskerne kan ikke fastslå med sikkerhed, at det var malariaparasitten, der tog livet af Medici-medlemmet. Men en analyse af sukkermolekyler på overfladen af de ældgamle blodceller viste, at personen formentlig har haft blodtype B, som kan give mindre modstandsdygtighed over for malaria.
I selve undersøgelsen skriver forskerne, at Medici-familien var kendt for at jage i de lavtliggende vådområder omkring Firenze og Toscana, som var ynglepladser for myg, der kan have været bærere af malariaparasitterne.