Shutterstock

Fattige har større risiko for psykiske lidelser senere i livet

De fattigste personer i samfundet er langt mere tilbøjelige til at have ondt i sindet end folk med gode uddannelser og højere lønninger, viser en undersøgelse fra Finland.

Det kan godt være, at penge ikke er alt. Men en finsk undersøgelse viser nu alligevel, at det har nogle klare fordele at uddanne sig og få lidt mere i lønningsposen. Ved at sammenligne over 1,2 millioner finner født i perioden 1966-86 lykkedes det det en gruppe forskere at tegne et tydeligt billede af forskellen mellem rig og fattig, når det gælder mental sundhed.

Forskerne kiggede på uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og personlig indkomst og tog desuden højde for eventuel arvelig disponering for sindslidelser. Deltagerne blev fulgt i årene fra 1996-2017, og i den periode var der 331.657 (26.1%) af deltagerne, som blev diagnosticeret med en psykisk lidelse.

Særlig slemt for dem uden arbejde

Forskernes analyse viste, at en lavere socioøkonomisk status ved 30-årsalderen var forbundet med en højere risiko for at udvikle en psykisk lidelse, selv når der blev taget højde for arvelig disponering og eventuelt tidligere diagnoser.

De fandt også ved sammenligning, at arbejdsløse eller folk udenfor arbejdsstyrken havde dobbelt så høj en risiko for at få en psykisk lidelse senere end dem, der var beskæftiget.

Knyttet til længden af uddannelsen

Ved forsøgsdeltagernes fyldte 52 år kunne forskerne observere, at blandt dem, som ved 30-årsalderen havde lav uddannelsesstatus, var 58% blevet diagnosticeret med en psykisk lidelse. Til sammenligning var det samme tal henholdsvis 45% og 36% for folk med middellange uddannelser og høje uddannelser.

Opfordrer til forebyggende strategier

”Disse observationer peger på, at der er markant flere med psykiske lidelser blandt de dårligst stillede. For at mindske samfundsbyrden ved disse psykiske lidelser er det værd at overveje forskellige strategier, som kan fremme den sociale mobilitet eller være med til at forhindre folk i at ende i den lave ende af den socioøkonomiske skala”, skriver forskerne i Journal of Epidemiology & Community Health.