Det er videnskabeligt påvist, at der findes forskellige naturlige søvnmønstre hos forskellige mennesker. Og de to grundlæggende mønstre er netop dem, der i daglig tale kaldes A- og B-mennesker.
A-mennesker er friske tidligt, men bliver også tidligt trætte, mens B-mennesker er længe om at vågne, men til gengæld kan holde sig selv i gang til langt ud på aftenen.
Eksistensen af A- og B-mennesker blev første gang påvist af den tyske psykiater Emil Kraepelin i begyndelsen af det 20. århundrede.
Han fik idéen til de to typer gennem samtaler med sine patienter, som han opdagede typisk faldt i en af to kategorier, og derfor opfandt han betegnelserne A- og B-menneske.
Søvnvaner kan afhænge af gener
I dag kalder forskerne tendensen til et foretrukkent søvnmønster for en persons kronotype, og den er tilsynelandende genetisk styret.
Det viser en undersøgelse fra 2017 udført af syv amerikanske forskere.