B-menneske

Findes der A- og B-mennesker?

Folk taler ofte om A- og B-mennesker, og om de selv tilhører den ene eller den anden type, men findes de to typer i virkeligheden, eller er det hele en myte?

Folk taler ofte om A- og B-mennesker, og om de selv tilhører den ene eller den anden type, men findes de to typer i virkeligheden, eller er det hele en myte?

Shutterstock

Det er videnskabeligt påvist, at der findes forskellige naturlige søvnmønstre hos forskellige mennesker. Og de to grundlæggende mønstre er netop dem, der i daglig tale kaldes A- og B-mennesker.

A-mennesker er friske tidligt, men bliver også tidligt trætte, mens B-mennesker er længe om at vågne, men til gengæld kan holde sig selv i gang til langt ud på aftenen.

Eksistensen af A- og B-mennesker blev første gang påvist af den tyske psykiater Emil Kraepelin i begyndelsen af det 20. århundrede.

Han fik idéen til de to typer gennem samtaler med sine patienter, som han opdagede typisk faldt i en af to kategorier, og derfor opfandt han betegnelserne A- og B-menneske.

Søvnvaner kan afhænge af gener

I dag kalder forskerne tendensen til et foretrukkent søvnmønster for en persons kronotype, og den er tilsynelandende genetisk styret.

Det viser en undersøgelse fra 2017 udført af syv amerikanske forskere.

Der findes 6 typer mennesker

Den russiske søvnforsker Arcady A. Putilov har fundet A- og B-mennesker – og fire andre såkaldte kronotyper.

Forskerne undersøgte bl.a. tvillinger, der voksede op hver for sig, og fandt ud af, at de havde samme kronotype uafhængigt af miljø.

Hvis kronotypen faktisk er bundet i generne, giver det udviklingsmæssigt mening for menneskearten.

Fortidens jæger-samler-samfund i områder med fx rovdyr eller rivaliserende stammer kunne dermed næsten altid have nogen til at holde vagt.

Men selvom der er mindst to – og måske endda seks, som en russisk forsker mente at have fundet i 2017 – kronotyper hos mennesker, så ser det ud til, at det samlede søvnbehov er nogenlunde ens hos alle.

Behovet ligger mellem otte og 11 timer hos skolebørn og teenagere og mellem syv og ni timer hos voksne.