Et gradvist sløret syn - og udsigten til at blive fuldstændig blind. Sådan så livet ud for en japansk, inden hun fik et 0,05 millimeter tyndt lag af re-programmerede stamceller sat ind over sin ene pupil.
Kvinden, der er i begyndelsen af 40'erne, led af en sjælden øjensygdom, hvor hendes naturligt forekommende stamceller i hornhinden langsomt forsvandt og ikke længere var i stand til at reparere øjet ved skader - som hornhindeceller normalt gør.
Men en huddonors iPS-celler, inducerede pluripotente stamceller, som kan give ophav til mange celletyper i sin færdigt udviklede form, reddede hendes syn.
Den japanske kvinde er dermed det første menneske i verden, som har fået en stamcelle-groet hornhinde. Med succes i øvrigt.
Sådan fungerer et rask øje
Pupillens skjold
Hornhinden - den yderste, gennemsigtige del af øjet - og tårefilmen bryder lyset, så det rettes ind mod linsen.
Hvis hornhinden beskadiges, bliver synet sløret. Hvert år foretages der 100.000 hornhindetransplantationer.
Men den japanske kvinde er den første i verden, som har fået en stamcelle-groet hornhinde.
Lyskontrollen
Regnbuehinden er cirklen, som giver os vores karakteristiske øjenfarver.
Den er en pigmenteret membran også kaldet iris, som kontrollerer mængden af lys, som lukkes ind i det sorte hul (pulillen), som den omkranser.
Den brune øjenfarve er den mest dominerende i verden, mens den blå er særligt udbredt i Norden.
Fedt på linsen
Linsen er elastisk, og muskler klemmer den sammen for at fokusere lysstrålerne i et skarpt punkt på nethinden.
Når naturlige proteiner i øjets linse nedbrydes og danner klumper, bliver linsen uklar. Som når der er fedt på en kameralinse. Det sker ofte for ældre mennesker.
Grå stær, som sygdommen kaldes, kan ændre farvesynet og gøre synet sløret – især i svagt lys.
Sidder det på nethinden?
Nethinden eller retina rummer de lysfølsomme nerveceller - de såkaldte tappe og stave.
De to typer nerveceller, som ligner tappe og stave, gør, at vi kan skelne sort fra hvid og se nuancer i farver.
Nethinden er et finmasket lag af nerveceller, som dækker det indvendige af øjeæblet, og registrerer lysindtryk, inden de sendes videre.
Indtrykkenes motorvej
Synsnerven er et tykt bundt af omkring en million nerveceller, som sender information om synsindtrykket til synscenteret bagest i hjernen.
Det er synsnerven, der fører alle vores visuelle oplevelser videre til occipitallappen i hjernen, hvor synscentret findes.
Re-programmerede stamceller
I begyndelsen af marts 2019 godkendte det japanske sundhedsministerium, at der kan foretages stamcelleforsøg på patienter med hornhindesygdomme.
Det er et forskerhold fra Osaka University, som klinisk har fået tilladelse til at anvende iPS-celler til at gro nye hornhinder til i alt fire personer - hvor den 40-årige kvinde var den første i rækken.
For at omprogrammere - i dette tilfælde - en huddonors hudceller til stamceller, skal hudcellernes udvikling vendes. Hudcellerne skal sendes tilbage til fosterstadiet.
Hudcellerne udsættes for en særlig næring og en vækstfaktor i en petriskål, som gør, at de omdanner sig til de såkaldte iPS-celler.
Andre stoffer i skålen omprogrammerer stamcellerne, så de danner et sammenhængende lag af hornhindeceller, og herefter sættes hornhinden ind i øjet, hvor det erstatter den ødelagte hornhinde.
I Japan forskes der vidt og bredt i iPS-celler, som også har kureret patienter med rygmarvsskader og Parkinsons syge.