Forestil dig en verden, hvor forældre kan bruge højtudviklet DNA-teknologi til at fremavle babyer med den lavest mulige risiko for alt fra autisme, bipolar lidelse, diabetes, kræft og hjertesygdomme.
Det lyder måske utænkeligt.
Men det er faktisk allerede i dag muligt - og et stigende antal private virksomheder tilbyder nu kunstig befrugtning med en dertilhørende omfattende genanalyse, der lader forældre udvælge deres børn på baggrund af en detaljeret viden om deres arvemasse.
Blandt dem, som har gjort brug af muligheden, er det amerikanske par Simone og Malcolm Collins, der er selverklærede pronatalister.
De er med andre ord en del af en bevægelse, som også tæller Tesla-grundlæggeren og far til 10, Elon Musk, der tilskynder højere fødselstal og større familier for at imødegå de drastisk dalende globale fødselsrater.
Bevægelsen er kontroversiel og vækker hos mange mindelser om strømninger, der eksempelvis vandt frem i nazi-Tyskland.
Her promoverede det nazistiske styre som bekendt racehygiejniske politikker for at fremme fødsler af ariske børn og begrænse fødslen af bl.a. jøder og handicappede.
Kritikere peger på, at pronatalister med deres vision om at hæve kvaliteten af menneskemassen repræsenterer en genkomst af den racistiske ideologi, der bygger på en forestilling om, at nogle mennesker og genetiske egenskaber er mere værd end andre.
Den kobling afviser Collins-parret fuldstændig. De går hverken ind for racerenhed eller fejlfri mennesker, lyder det:
"Vi tror ikke, at menneskeheden kan perfektioneres, vi ønsker bare at give vores børn den bedst mulige chance for succes i livet," har Simone Collins udtalt til The Telegraph.
Parrets mål er at få mellem 7 og 13 børn. Foreløbig har de tre, der alle er kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning.
Hør, Simone Collins fortælle om parrets ideologi og udvælgelsen af deres børn:
Men befrugtningsprocessen, parret har været igennem, adskiller sig væsentligt fra den gængse behandling.
For efter Simone Collins' æg var blevet befrugtet af Malcolm Collins' sæd og dyrket i et laboratorie, blev de embryoner, der kom ud af det, grundigt analyseret af laboranter i en såkaldt polygen embryontestning.
I den proces identificerer laboranterne genetiske variationer og risikofaktorer i hvert enkelt embryo - og parret kan på den baggrund vælge hvilket befrugtede æg, de vil sætte op i kvindens livmoder.
Mens kritikere er alarmerede over udviklingen og påpeger, at man endnu ikke kender til de potentielle konsekvenser ved at udvælge børn baseret på test af embryoner, er Simone og Malcom mere rolige.
De har sågar taget skridtet videre i udvælgelsen af deres børn. For selvom den private virksomhed, der udførte parrets embryontests, ikke tilbyder data, der eksempelvis forudsiger børnenes intelligens, downloadede Collins-parret de rå data fra deres tests og eksporterede dem til en hjemmeside, der analyserer DNA fra voksne.
På den måde fik de - udover deres embryoners sundhedsprofiler - adgang til forudsigelser om en række blødere kvaliteter som f.eks. embryonernes formodede evne til stresshåndtering.
"Det vigtigste for os var mental sundhed og præstationsevne," siger Simone Collins til Bloomberg.
"Vi har meget større tillid til f.eks. tidlig kræftopsporing og -behandling, end vi har for mulighederne for at kunne håndtere ting som hjernetåge (en uklar mental tilstand, red.) og depression."