Claude Valette / Wikimedia Commons

Forskere: 45.000 år gammel baby kan vidne om ukendt menneskeslægt

Spædbarnsknogle fra forhistorisk grotte kan kaste nyt lys over menneskets tidlige historie.

I første omgang troede det internationale forskerhold, at de havde gravet sig frem til en hofteknogle fra en baby, der i direkte linje kunne spores frem til det moderne menneske.

Men efter grundige undersøgelser af den lille spædbarnsknogle har forskerne nu fremlagt en mere opsigtsvækkende teori.

Knoglefragmentet ser nemlig i stedet ud til at stamme fra en hidtil ukendt, tidlig moderne menneskeslægt, der på især et punkt adskiller sig fra nutidens mennesker.

Det fremgår af en undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

Fundet i arkæologisk skatkammer

Forskerne har fundet den lille hofteknogle i hulen Grotte du Renne i Frankrig - et område, der er kendt for at bugne af forhistoriske artefakter og fossiler, der spænder over forskellige historiske perioder.

Bl.a. mener forskere, at grotten har huset både neandertalere og tidlige moderne mennesker med de samme anatomiske træk, som kendetegner nutidens mennesker.

I forskernes undersøgelser har de sammenlignet spædbarnsknoglen med hofteknogler fra både neandertalere og anatomisk moderne mennesker, hvis kropsbygning og skelet i hovedtrækkene ligner nulevende menneskers.

Resultaterne viste, at det gamle knoglefund på mange måder mindede om hoften hos anatomisk moderne mennesker. Dog adskilte knoglen sig på særligt ét punkt.

Den havde nemlig et anderledes mere udadrettet knoglefremspring sammenlinget med moderne spædbørns hofteknogler.

Sådan lyder det fra forskerne, der derfor mener, at knoglen sandsynligvis stammer fra en tidlig moderne menneskeslægt, som vi først har fået øjnene op for nu.

Ifølge forskerne er spædbarnet, som knoglen stammer fra, efter alt at dømme blevet født for mellem 41.000 og 45.000 år siden.

I Europa faldt den periode sammen med neandertalernes uddøen og indtoget af de anatomisk moderne mennesker.