CDC/James Hicks/Wikimedia Commons
Kopper

Forskere afdækker mysterium bag en af historiens største dræbere

Den tog livet af flere hundrede millioner mennesker, og nu har forskere måske opdaget nyt om den usynlige dræbers begyndelse.

Hver eneste dag i 1700-tallet døede op mod 1.000 mennesker af en usynlig dræber, som endte med at koste mindst 300 millioner mennesker på kloden livet - næsten svarende til det samlede indbyggertal i USA.

Sygdommen kopper blev officielt erklæret udryddet af WHO på verdensplan i år 1980, men står stadig tilbage som en af de dødeligste infektionssygdomme i menneskets historie. Alligevel er selve begyndelsen stadig lidt af et mysterium.

Nu er det lykkedes en gruppe italienske forskere at rekonstruere virussens udvikling og dermed også nærme sig selve begyndelsen.

Mumificeret dreng hjalp forskerne

Kopper skyldes den såkaldte variolavirus, som trænger ind i luftvejene ved hjælp af mikroskopiske dråber, og skaber smertefulde, væskende blærer, der dækker store dele af kroppen.

Takket være et tilfældigt fund af virus-dna i en mumificeret dreng i en kirke i Lituaen, lykkedes det i 2016 forskere at datere den første forekomst af virussen til 1600-tallet. I 2020 blev første bevis så skubbet yderligere 1.000 år tilbage i tiden efter opdagelsen af flere stammer af variolavirus i tænder og knogler i skeletter fra vikingetiden.

Kan have hærget længe før vikingernes indtog

Mystiske ardannelser på egyptiske mumier har dog fået flere historikere til at lufte teorier om, at de smertefulde blærer kan have hærget kloden længe før vikingernes tid.

Nu har forskere fra Scientific Institute Eugenio Medea and University of Milan for første gang fundet beviser for, at det rent faktisk kan være tilfældet. Ved at sammenligne arvemassen for 54 forskellige stammer af variola-virusset er det lykkedes dem at rekonstruere den stille dræbers udvikling over tid.

Fælles forfader

De italienske forskere opdagede, at de forskellige stammer af kopper alle stammer fra én fælles forfader, og at den første indtog i mennesker formentlig ligger hele 3800 år tilbage i tiden. Altså 2000 år tidligere end vi hidtil troede i en tid, hvor faraoerne regerede oldtidens Egypten - helt som flere historikere forudsagde.

Nu håber forskerne, at opdagelsen kan give nyt indblik i en af menneskehedens mest dødelige sygdomme og samtidig afgøre en længevarende strid om, hvornår sygdommen begyndte sin hærgen på kloden.