Forskere afslører mulig årsag: Derfor falder vores kropstemperatur
Vores gennemsnitlige kropstemperatur er ikke længere 37 grader. Nu har forskere måske endelig fundet en forklaring på hvorfor - takket være 100 patienter med blodforgiftning.
Teorierne om vores faldende gennemsnitlige kropstemperatur over de seneste 150 år har været mange. En af dem er højere temperaturer i vores husstande - men nu mener forskere fra University of Michigan at have fundet en helt ny forklaring.
I midten af det 19. århundrede brugte den tyske læge Carl Reinhold August Wunderlich flere år på at indsamle kropstemperaturer fra flere tusinde mennesker.
Årsagen var, at han ville finde menneskets sunde kernetemperatur, som dengang blev sat til at være 37 grader i gennemsnit.
Men for et par år siden opdagede et forskerhold fra Stanford University, at kernetemperaturen i menneskets indre er faldet næsten konsekvent hvert årti over de seneste 150 år, og at den nu ligger på 36,4 grader i gennemsnit.
Vi bevæger os altså gradvist mod en køligere virkelighed, uden at forskerne kan forklare præcist hvorfor. Men nu har læger fra University of Michigan fundet en ny mulig årsag - i et helt særligt organ.
Livsfarlig infektion viste vejen
For at finde årsagen til de faldende temperatur kiggede forskerne på mere end 100 patienter indlagt med blodforgiftning, som er en alvorlig tilstand, hvor bakterier trænger ind i blodbanerne og potentielt spreder sig til organerne.
Den livstruende infektion kan føre til høj feber. Og tidligere undersøgelser har vist, at kropstemperaturerne hos indlagte patienter med blodforgiftning varierer meget. Derfor overvejede forskerne, om tarmbakterierne hos patienterne, det såkaldte mikrobiom, kunne spille en rolle.
Bakterier dikterer feberen
Endetarms-prøver fra 116 indlagte patienter med blodforgiftning blev derfor gennemgået, og forskerne opdagede, at det mikroskopiske samfund af bakterier, mikroorganismer og svampe, der boede i patienternes tarme var meget forskelligartet. Desuden så der ud til at være en kobling mellem sammensætningen af bakterier i tarmen, og hvordan patienternes feber udviklede sig, mens de var indlagt.
Særligt bakterier inden for bakteriefamilien firmicutes så fx ud til at skabe højere feber hos patienterne. Firmicutes-bakterierne er hyppige beboere i vores tarmsystem og kendt for at producere vigtige stoffer, der vandrer ind i blodbanerne og påvirker vores immunforsvar.
Hypothalamus er kroppens termostat
Kroppens kernetemperatur bliver reguleret i hypothalamus i mellemhjernen.
Gennem censorer i alt fra hud til rygmarv får hypothalamus besked om temperaturændringer.
Beskeden kunne fx lyde på en temperaturstigning på 1 grad, og i det tilfælde sender hypothalamus signal til kroppens mindste blodkar, arterioler, om at udvide sig. Det gør huden let rødlig og øger svedproduktionen. Når sveden når hudens overflade, fordamper den og forårsager et varmetab.
Hvis hypothalamus får besked om vira og bakterier, er der også her at signalerne til feber udspringer. Det sker i praksis ved, at blodkarrene trækker sig sammen, ligesom der i nogle tilfælde sker sammentrækninger i musklerne.
Det er derfor, at det nogle gange kan føles som om, at vi fryser, når vi har feber.
Antibiotika havde effekt
Forskerne testede bagefter deres resultater på mus og opdagede, hvordan genmodificerede mus uden et mikrobiom havde mindre ekstreme udsving i deres kropstemperatur ved blodforgiftning end mus med normale tarmbakterier. Udsvingene hos de almindelige mus så desuden ud til at være koblet til de samme tarmbakterier som hos mennesker.
Selv raske, genmodificerede mus uden et mikrobiom havde generelt en lavere kropstemperatur end de almindelige mus og behandling med bakteriedræbende antibiotika fik kropstemperaturen til at falde yderligere.
Flere faktorer styrer tarmbakterierne
Resultaterne afslører, ifølge forskerne, at vores tarmbakterier kan spille lidt af en hovedrolle i forhold til vores kropstemperatur, og at ændringer i
sammensætningen af små beboere i vores fordøjelsessystem også kan være en mulig forklaring på, hvorfor vores gennemsnitlige kropstemperatur har været dalende over de seneste 150 år.
"Vores genetik har ikke ændret sig markant de seneste 150 år, men ændringer i vores fødevarer i hygiejnen og antibiotika har stor indflydelse på vores tarmbakterier," lyder det fra Kale Bongers, som er en af forskerne bag undersøgelsen i en pressemeddelelse.
Han understreger dog, at der skal flere undersøgelser til for at bekræfte koblingen endegyldigt.