Forskere afslører: Ufødte babyer bruger "grådigt" gen til at få mere mad fra deres mødre
Der udspiller sig en regulær kamp om føde mellem mor og barn under en graviditet.
Et særligt gen, der er nedarvet fra faren, spiller tilsyneladende en vigtig rolle i ufødte babyers bestræbelser på at få mest mulig mad under graviditeten.
Et ernæringsmæssigt tovtrækkeri.
Sådan har du næppe hørt en graviditet beskrevet før.
Men ikke desto mindre er det de ord, forskere fra Cambridge Universitet bruger om den kamp om føde, der udspiller sig mellem mor og barn under en graviditet.
Ifølge forskerne bruger fostre nemlig en kopi af et gen, de har arvet fra deres fædre - kendt som IGF2-genet - til at tvinge deres mødre til at frigive flere næringsstoffer under graviditeten.
IGF2-genet er en del af det, som forskerne kalder babyens "fjernstyringssystem" - og det er med til at bestemme, hvordan næringsstofferne deles mellem baby og mor.
Ifølge Amanda Sferruzzi-Perri, der er én af forskerne bag undersøgelsen, er resultaterne "det første direkte bevis på, at et gen, der er arvet fra faderen, sender signaler til moren om at omdirigere næringsstoffer til fosteret."
For mens morens krop instinktivt er indkodet til at give barnet næring, så det kan overleve, har hendes egen krop også brug for glukose og fedtstoffer for at kunne føde barnet - og senere amme og eventuelt reproducere igen.
Gener, der er arvet fra faderen, vil derimod prioritere fosterets vækst på bekostning af morens, lyder det fra forskerne, der derfor betegner gener fra faren som "grådige."
Testet på mus
For at finde ud af hvordan IGF2-genet specifikt påvirker fordelingen af næringsstoffer mellem mor og foster, tog forskerne udgangspunkt i en gruppe drægtige mus.
Det fremgår af deres undersøgelse, der er bragt i tidsskriftet Cell Metabolism.
Billede, der viser signalcellerne (i grønt, red.) i musens moderkage, som er afgørende for tilføring af næring til fosteret.
Forskerne ændrede på de signalceller i musenes moderkager, som fortæller moren, at hun skal tildele næringsstoffer til sine fostre ved at "slukke" for funktionen af IGF2-genet fra faren.
Genet ligner hormonet insulin, som er ansvarligt for at danne og kontrollere glukoseniveauet i vores kredsløb - og det fremmer fosterets vækst og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fostervæv, herunder moderkagen, leveren og hjernen.
Resultatet af at ændre på signalcellerne var ifølge forskerne, at moren ikke gjorde tilstrækkelige mængder glukose og fedtstoffer tilgængelige.
"Disse næringsstoffer når derfor fosteret i utilstrækkelige mængder, og fosteret vokser ikke ordentligt," lyder det fra den ledende forsker bag undersøgelsen, Jorge Lopez-Tello, i en pressemeddelelse.
Børn med defekter i IGF2-genet kan enten være forvoksede eller væksthæmmede efter fødslen.
Men ifølge forskerne har man hidtil ikke vidst, at en del af genets rolle er at regulere signaler til moren om at tildele næringsstoffer til det ufødte barn.