Glat, krøllet, fint eller bølget. Formen på de mere end 100.000 hårstrå, der beklæder vores hovedbund varierer voldsomt fra person til person og er resultatet af et velorkestreret sammenspil mellem mange forskellige gener.
Men findes der er evolutionær forklaring på, hvorfor nogle af vores forfædre udviklede krøllede hårstrå, mens andre udviklede glatte?
Det spørgsmål har en gruppe forskere fra Pennsylvania State University nu jagtet svaret på ved hjælp af parykker, mannequin-dukker og forskellige sensorer. Undersøgelsen afslører, at de store, krøllede manker kan have været et vigtigt middel til overlevelse før i tiden.
Mennesket er det eneste pattedyr, hvis kropshår nærmest er usynligt, mens håret på toppen er tykt og dækkende. En af teorierne, forskere tidligere har fremlagt, er, at vores hovedhår netop er forblevet tæt for at beskytte mod varmen fra solens UV-stråler.
I undersøgelsen ville forskerne finde ud af, om selve hårtypen også gør en forskel i kampen mod varmen.
Derfor satte de tre forskellige parykker, lavet af menneskehår, på en række mannequin-dukker udstyret med varmesensorer, der normalt bruges til at måle effekten af tøj i forhold til temperaturer.
Parykker afslørede kæmpe forskel
Den ene af parykkerne i forsøget var lavet af glat menneskehår, den anden af mellemstore krøller og den sidste af helt tætte krøller, som ifølge forskerne bedst kan sammenlignes med krøller hos mennesker med afrikanske aner.
Ved at udsætte dukkerne med håret for simuleret solskin ved 30°C i en særlig vindtunnel opdagede forskerne, at hårtypen gjorde en afgørende forskel for varmen ved dukkens hoved.
Dit hår falder ud efter fem år
1. Stamceller bygger håret fra bunden Initial
Hårets vækst begynder med, at en gruppe stamceller (gule) bevæger sig fra siden til bunden af hårsækken. Her sidder den såkaldte hårpapil, hvor blodkar (røde og blå) leverer ilt og næring til cellerne. Stamcellerne udvikler sig til hårceller og deler sig igen og igen, så håret vokser op og ud af huden.
2. Håret mister forsyning af ilt og næring
Efter tre-fem år svinder hårsækken og hårpapillen ind, så håret ikke længere får ilt og næring til at vokse. Væksten ophører helt, og hårstrået forbliver den samme længde i omkring to-tre uger. Ca. tre procent af hårsækkene på hovedet er på dette stadie.
3. Hårsæk smider håret ud og begynder forfra
Til sidst løsner håret sig og kan falde ud når som helst. Fem-ti procent af hårsækkene befinder sig i denne fase, og derfor mister hovedet ca. 100 hår om dagen. Efter tre-fire måneder vågner hårsækkens stamceller igen og får kontakt til blodet, så et nyt hår kan vokse frem.
Dukkehovedet med glat hår fik fx halvt så meget varme som et kontrolhoved uden paryk. Hovedet med den moderat krøllede paryk fik omkring en fjerdedel så meget varme som kontrolhovedet helt uden paryk, og hovedet med den tætkrøllede paryk fik mindre end en tiendedel så meget.
Forskerne mener, at krøllerne reducerer mængden af varme, der rammer huden, ved at øge mellemrummet mellem hovedbunden og hårets overflade, hvilket det lange, glatte hår ikke gør på samme måde.
Desuden ser det ud til, at de krøllede lokker maksimerer den beskyttende effekt mod Solen og samtidig minimerer en uønsket isolerende effekt.
Forskerne fremhæver selv, at der er brug for flere undersøgelser for præcist at forstå, hvilken rolle hårtyperne spiller i menneskets evolution, da der er naturligvis er lang vej fra en mannequin-dukke til et levende menneske.
Undersøgelsen har endnu ikke gennemgået peer review, som er en del af kvalitetssikringen af videnskabelige udgivelser, men er udgivet i preprint-serveren biorxiv, imens den venter på at blive udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.