Shutterstock

Forskere: Dine oplevelser i livet kan påvirke barnets gener

En amerikansk undersøgelse tyder på, at dine oplevelser gennem livet kan ændre dit barns genudtryk og risiko for psykisk sygdom.

Når vi bliver født, får vi logisk nok halvdelen af vores gener fra vores far og halvdelen fra vores mor.

Til gengæld bidrager forældrenes gener forskelligt til barnets genetik, tyder amerikansk forskning på.

Forskning fra Tufts University tyder på, at farens oplevelser og erfaringer gennem livet sætter sig i sæden, som videreføres til barnets såkaldte epigenetik.

Ifølge de amerikanske forskere tyder meget på, at både positive og negative oplevelser ændrer sædkvaliteten og deraf barnet genetiske udtryk.

Epigenetik er arvelige forandringer i vores celler, der kan omvendes.

Epigener regulerer og kontrollerer, hvordan vores gener udtrykkes. Begrebet dækker altså over de bagvedliggende mekanismer, der regulerer geners aktivitet.

Epigenetiske mekanismer bliver påvirket af faktorer såsom alder, stress, diæt, forurening og lægemidler.

Hændelser i farens liv ændrer sædcellerne

I undersøgelsen udsatte forskerne en række hanmus for social stress.

Her opdagede de, at niveauet af microRNA-molekyler i musenes sædceller forandrede sig med stressen.

I sæden fra de stressede mus og de fostre, der stammer fra dem, fandt forskerne, at to specifikke mikroRNA-molekyler forekommer i meget lavere niveauer end dem fra ikke-stressede mus.

Når sæden siden havde befrugtet et æg, så forskerne tegn på, at disse microRNA-molekyler påvirkede genudtrykket i fostret.

Resultaterne viste, at det kvindelige afkom af de stressede mus udviste mere ængstelig adfærd end normalt. Det gjorde det mandlige afkom ikke, men havde alligevel de samme ændringer i deres sæd.

Forskerne har efterfølgende fulgt op med et pilotstudie på mennesker.

Her fandt man, at mænd med negative barndomsoplevelser - som for eksempel fysisk eller følelsesmæssigt misbrug og omsorgssvigt - også havde forandrede niveauer af mikroRNA-molekyler i deres sæd.

"Vi så ændringer i mænds sæd, som svarede til ændringerne i musesæd. Det var et slående resultat,'', siger Larry Feig, der er professor i udviklings-, molekylær- og kemisk biologi ved Tufts University School of Medicine og hovedforfatter på undersøgelsen.

Baseret på resultaterne med sæd vil professor Feig og hans kollegaer påbegynde en undersøgelse af, om spyt også kan afsløre, hvordan både mænd og kvinders oplevelser påvirker børns genetiske udtryk.

Hvis det er tilfældet, kan en simpel spyttest muligvis i fremtiden identificere mennesker, hvis mikroRNA-niveauer indikerer, at forældres stressfulde oplevelser sætter deres børn i risikozonen for psykisk sygdom.

"Hvis visse mikroRNA-ændringer gør den næste generation modtagelig for psykiatriske lidelser, så kan man måske vende disse ændringer ved hjælp af terapi, meditation eller antidepressiver, før folk får børn," siger professor Feig om vigtigheden af undersøgelsens fund.

''Det er meget lettere at ændre epigenetik end genetik, fordi epigenetisk regulering af gener, herunder dem, der kontrollerer sædcellernes mikroRNA-niveauer, reagerer på miljøet,'' afslutter han.