Lige nu gløder omkring 86 milliarder nerveceller inde i dit kranium, hvor de i et kompliceret samspil styrer alle dine indtryk, følelser, tanker og bevægelser.
Helt siden hjerneforskningens spæde begyndelse har opfattelsen været, at nervecellerne sender beskeder lynhurtigt til hinanden ved hjælp af særlige signalstoffer, såkaldte neurotransmittere.
Det får de hjælp til af en anden type hjerneceller, de såkaldte støtteceller, som bl.a. beskytter nervecellerne mod skadelige stoffer og isolerer dem, så signalerne kan sendes hurtigt og effektiv.
Men en undersøgelse viser, at de to kendte familier af hjerneceller måske har gemt på en hemmelig, og overset hjernecelle, som vi først de senere år har fået ordentligt kendskab til.
Bag opdagelsen står en gruppe schweiziske forskere, som faktisk allerede for et par årtier tilbage præsenterede teorien om, at en særlig gruppe af hjernens støtteceller, de såkaldte astrocytter, også så ud til at være en del af hjernens signalering.
Astrocytter er en gruppe af stjerneformede støtteceller, der omslutter nervecellerne og sørger for at rydde op i dem og fodre dem med næringsstoffer fra blodårerne.
I mange år troede forskerne, at de stjerneformede støtteceller udelukkende var passive hjælpere. Men de schweiziske forskere mener, at en bestemt gruppe af astrocytterne fungerer som en slags hybrid mellem nerve- og støttecellerne, der både sørger for næring og udløser signalstoffer.
Da konklusionen første gang blev præsenteret for et par årtier siden, blev den mødt med stor skepsis, fordi andre forskere aldrig lykkedes med at genskabe opdagelsen.
Astrocytter (grøn) er en af nervesystemets tre støtteceller, som også tæller oligodendrocytter og mikrogliaceller. Astrocytternes opgave er blandt andet at rydde op omkring nervecellerne, så de kan vedligeholde deres arbejdsmiljø og flytte næringsstoffer fra blodårerne til nervecellerne.
Men nu har samme forskerhold så forsøgt sig igen med nye, og mere moderne teknologier, der bl.a. blev brugt på skiver af voksne musehjerner.
Nye mikroskoper gjorde udslaget
Forskerne kiggede særligt på støttecellerne i et område centralt i storhjernen kaldet hippocampus, som er et vigtigt område for vores indlæring af nye oplevelser og sanseindtryk.
Her ledte de specifikt efter spor fra frigivelsen af det mest almindelige signalstof i hjernen, glutamat, som angiveligt blev fundet i flere klynger af astrocytter hos musene.
Ved hjælp af en ny og mere effektiv form for mikroskopisk billeddannelse, kaldet to-foton-mikroskopi, hvor forskerne bl.a. farver de celler, de vil undersøge, med et fluorescerende farvestof, kunne de følge selve frigivelsen af glutamat i musenes støtteceller på helt nært hold. Og det gav ny indsigt.
"De udskiller neurotransmittere med en mekanisme og hastighed, som normalt kun er forbundet med neuroner. Det er derfor, vi kalder det en slags hybridcelle," forklarer Andrea Volterra, som er en af forskerne bag undersøgelsen til NewScientist.
Forskerne mener at have fundet tegn på, at hjernecellerne også kan eksistere i mennesker. Men de ved ikke hvor mange af dem, der potentielt er, og om de kun eksisterer i hjernens hippocampus.
Forskerne mener også at have fundet tegn på, at den relativt nyopdagede hjernecelle kan spille en rolle i forhold til de hjernekredsløb, der er involveret i vores bevægelseskontrol og hukommelse.
Derfor bliver et af de næste skridt også at undersøge cellens rolle i forhold til hjernesygdomme, som fx parkinson eller alzheimer.