Den samlede husstandsindkomst kan have betydning for rigtig mange ting. For eksempel er det langt mere sandsynligt, at børn fra husstande med høje indkomster kommer ud at rejse i ferier og generelt ikke mangler noget materielt.
Som noget temmelig overraskende har man dog nu fundet frem til en helt anden sammenhæng, som den samlede husstandsindkomst ser ud til at kunne have indflydelse på.
En gruppe amerikanske forskere har nemlig vist, at der er forskel i hjerneaktiviteten hos småbørn - en afspejling af hvor meget deres forældre får i lønningsposen. Ved højere husstandsindkomst iagttages en øget hjerneaktivitet hos barnet i de første måneder af livet. Omvendt sætter lav husstandsindkomst ekstra skub i barnets hjerneudvikling i perioden mellem to og ni måneder - men det er relateret til stress og er ikke nødvendigvis godt.
Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Developmental Cognitive Neuroscience.
Elektroder i hovedbunden
Forskerne analyserede hjerneaktiviteten hos i alt 161 børn ved hjælp af EEG (elektroencefalografi), som er en ikke-invasiv målemetode, hvor man ved at placere elektroder i hovedbunden kan måle den elektriske aktivitet forskellige steder i hjernen.
Der blev målt ved forskellige frekvenser for at danne et billede af, hvordan forskellige kognitive og adfærdsrelaterede tilstande er forbundet med hjerneudviklingen. Ved to-årsalderen analyserede forskerne børnenes kognitive evner og sprogfærdigheder ved hjælp af standardiserede målemetoder til dette formål.
”Det at kunne få indsigt i, hvordan de tidlige input fra barnets omgivelser påvirker hjerneudviklingen, er et vigtigt skridt i retning af bedre at kunne målrette de rigtige ressourcer, som kan sikre, at barnet når sit fulde potentiale”, fortæller forskningsleder læge Carol L. Wilkinson, som er tilknyttet Boston Children’s Hospital og samtidig er adjunkt i pædiatri ved Harvard Medical School.
Wilkinson og hendes kolleger observerede, at hjerneaktiviteten steg støt hos alle børnene i de første to år af deres liv. Der var en kraftig stigning i perioden fra to til ni måneder og dernæst en langsommere men kontinuerlig stigning i perioden fra ni til 24 måneder.
Stress en vigtig del af billedet
Ved at analysere EEG-målingerne kunne forskerne tydeligt se, hvordan husstandsindkomst havde en kobling med barnets hjerneaktivitet. Børn fra familier med højere husstandsindkomst havde højere hjerneaktivitet i alderen 2-3 måneder sammenlignet med børn fra lavindkomstfamilier.
Til gengæld havde børn fra lavindkomstfamilier en hurtigere stigning i hjerneaktivitet i alderen fra to til ni måneder sammenlignet med børn, der kom fra familier med højere indkomster.
”Vi så tydeligt, at i alderen 2-3 måneder havde børn fra lavindkomstfamilier lavere EEG-kraft, hvilket tyder på, at en dårligere økonomi indvirker på barnets hjerneudvikling tidligt i livet. Det tyder også på, at påvirkninger fra omgivelserne både under graviditeten og efter barnet er født kan spille ind. Der kan ligeledes følge mange andre ting i kølvandet på lavere husstandsindkomst som for eksempel usund kost, ringe boligforhold, stress hos forældrene, forurening og en række andre ting”, siger Carol L. Wilkinson.
Forskerne understreger, at der udelukkende er tale om en observeret sammenhæng imellem socioøkonomiske faktorer såsom indkomst, uddannelsesniveau med videre og udviklingen af barnets hjerne i de første to leveår. Der er med andre ord ikke etableret en egentlig årssagssammenhæng, og her kan mange forskellige faktorer i øvrigt tænkes at spille ind, for eksempel forældrestress, depression, infektioner, dårlig ernæring og andre variable, der sammen med socioøkonomiske forhold kan have en indvirkning på, hvordan barnets hjerne udvikler sig.