Forskere: Stonehenge er alligevel ikke en ældgammel kæmpekalender
I 2022 udkom en artikel, der påstod, at stenkonstruktionen Stonehenge var en ældgammel solkalender. To forskere modbeviser nu den ellers så populære teori.
Arkæologen Timothy Darvill udkom i 2022 med en artikel, der skulle påvise, at Stonehenge er en gigantisk solkalender. Denne teori afvises nu af to forskere.
Året rundt samles tusindvis af mennesker ved det gigantiske megalitmonument Stonehenge i Wiltshire i Sydengland,for at se, hvordan konstruktionen flugter med Solen.
For godt 5.000 år siden, på Salisbury Plains godt 137 kilometer sydvest for London, bragte datidens mennesker disse kæmpesten fra steder, der lå både 26 og 230 kilometer væk fra det, der i dag er Stonehenge.
Forskere og entusiaster har i flere århundreder spekuleret på, hvorfor dette monument blev bygget, og hvad det kan være blevet brugt til.
I 2022 udgav arkæologen Timothy Darvill fra Bournemouth University en artikel i tidsskriftet Antiquity, som fik stor opmærksomhed, da Darvill mente at påvise, at Stonehenge er en gigantisk, avanceret kalender.
Nu har to forskere i arkæoastronomi fra Politecnico di Milano i Italien og Universidad de La Laguna på Tenerife udgivet en artikel i selvsamme tidsskrift, som modbeviser Timothy Darvills teori.
Faktisk går de to forskere, Giulio Magli og Juan Antonio Belmonte, så langt, at de i deres artikel kalder Darvills forskningsresultater for "tvungne fortolkninger, numerologi og uunderbyggede analogier".
Pseudovidenskabelig solårskalender
Timothy Darvills overordnede påstand var, at Stonehenge fungerer som en slags ’evighedskalender’ baseret på et solår, der svarer til 365,25 dage styret af solhverv på en linje med inspiration fra oldtidens Egypten.
På denne illustration har arkæologen Timothy Darvill forsøgt at påvise Stonehenge-konstruktionen som en solkalender, hvor de 30 ydre sten makerer 30 dage i en måned. Ganges dette med 12 kalendercykler, så rammes 360 dage. De fem indre konstruktioner markerer de sidste fem dage, for at ramme 365 dage på et år.
Stonehenges inderkreds kaldes bluestones-cirklen, og både rundt om og inden for denne kreds står en række sandstensplader kaldet sarsens, som derved danner en stor ydre cirkel samt to hestesko-lignende strukturer i midten.
Darvill mener, at da sarsens-stenene kommer fra samme sted, så er det sandsynligt, at de er blevet sat op på samme tid, da de skal fungere som en samlet enhed.
Herfra mente Darvill, at de 30 vandrette sten, der danner toppen af den ydre stencirkel, har svaret til alle dagene i en måned, og ganges 30 med årets 12 måneder, så giver det 360 dage.
De sidste fem dage i året hentede Darvill fra de fem sten i den ene af de to indre hestesko-formationer.
Fire såkaldte ”stationssten” markerede et skudår hvert fjerde år, hvilket gjorde Stonehenge til en avanceret kalender ifølge Darvill.
De to forskere fra Italien og Spanien mener, at Darvill læser for meget ind i antallet af sten, og at hans antagelser bygger på numerologisk pseudovidenskab, hvor alt kan læses ind i tal.
Stonehenge menes bredt set at være et sted, der er symbolsk relateret til forfædrene og til vintersolhverv.
Gammel teori fastholdes
Deres største anke går på Darvills brug af tallet 12, som ikke er afspejlet nogen steder i Stonehenge-konstruktionen. Tallet 12 optræder med andre ord ingen steder, men er fundet frem til lejligheden af Darvill.
Dernæst ignoreres en række andre antal af sten i konstruktionen, som pludselig ingen funktion har, påpeger forskerne.
De peger også på, at intet tyder på, at Stonehenges struktur er præcis nok til at skelne mellem små ændringer i Solens bane.
Et andet kritikpunkt for de to forskere er Darvills påstand om, at Stonehenge har været inspireret af det antikke Egypten.
Egypternes ure var slet ikke være så præcise som Stonehenge ville være, og der var ikke taget højde for et skudår hvert fjerde år.
Timothy Darvill har allerede svaret på kritikken til den britiske nyhedsside MailOnline:
”Det er let at hævde, at nogen tager fejl, men hvad er deres beviser? Og hvordan tolker de så arrangementet af sten ved Stonehenge?”
Til det sidste spørgsmål svarer de to forskere i samme artikel:
”Vi mener, at de nuværende arkæologiske/arkæoastronomiske fortolkninger af Stonehenge som et sted, der er symbolsk relateret til forfædrene og til vintersolhverv, er korrekte, så vi har ingen nye teorier.”