Shutterstock
Haartab

Forskeres opdagelse kan gendanne hårvæksten hos mus

Allerede efter 10 dage lykkedes det forskere at vække liv i inaktive hårsække hos gamle laboratoriemus. Nu skal metoden testes på mennesker.

Ufleksible og stive led er en af de skavanker, der kan komme snigende med alderen. Men noget tyder på, at det ikke kun er kroppen, der bliver stivere.

Med årene bliver stamcellerne i vores hårsække også mere ufleksible, hvilket kan gøre det sværere for dem at danne nyt hår.

Nu har forskere fra blandt andet Northwestern University i USA fundet ud af, hvordan de kan bløde stamcellerne op igen og sætte fut under hårproduktionen hos mus i laboratoriet.

Undersøgelsen bag forsøget er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Nøglen til den øgede hårvækst skal blandt andet findes i en lille gruppe molekyler kaldet MikroRna, som blandt andet styrer aktiviteten af generne i vores krop - altså om et specifikt gen laver for meget, for lidt eller den helt rigtige mængde af proteiner.

Sætter fut under de gamle stamceller

I undersøgelsen, som blev udført på mus, opdagede forskerne, at de kunne blødgøre stamcellerne i musenes hårsække ved at øge produktionen af et lille molekyle kaldet MiR-205.

Det særlige er, ifølge forskerne, at molekylet stimulerer stamceller, der allerede eksisterer i hårsækkene, og får håret til at gro. Molekylet tænder altså bare aktiviteten i de gamle, stive stamceller, som med tiden er slumret hen.

I laboratoriet var succesen til at føle på:

"Håret begyndte at vokse i løbet af 10 dage," lyder det Rui Yi, som er professor i dermatologi på Northwestern University Feinberg School of Medicine i en pressemeddelelse.

Dit hår falder ud efter fem år

Hårene på dit hoved har en udløbsdato. I omkring fem år vokser det for fuld udblæsning takket være stamceller dybt nede i din hud. Men så stopper fremgangen pludselig.

Hårvækst
© Shutterstock & Malene Vinther

1. Stamceller bygger håret fra bunden

Hårets vækst begynder med, at en gruppe stamceller (gule) bevæger sig fra siden til bunden af hårsækken. Her sidder den såkaldte hårpapil, hvor blodkar (røde og blå) leverer ilt og næring til cellerne. Stamcellerne udvikler sig til hårceller og deler sig igen og igen, så håret vokser op og ud af huden.

Hårvækst ophører
© Shutterstock & Malene Vinther

2. Håret mister forsyning af ilt og næring

Efter tre-fem år svinder hårsækken og hårpapillen ind, så håret ikke længere får ilt og næring til at vokse. Væksten ophører helt, og hårstrået forbliver den samme længde i omkring to-tre uger. Ca. tre procent af hårsækkene på hovedet er på dette stadie.

Hårsækken begynder forfra
© Shutterstock & Malene Vinther

3. Hårsæk smider håret ud og begynder forfra

Til sidst løsner håret sig og kan falde ud når som helst. Fem-ti procent af hårsækkene befinder sig i denne fase, og derfor mister hovedet ca. 100 hår om dagen. Efter tre-fire måneder vågner hårsækkens stamceller igen og får kontakt til blodet, så et nyt hår kan vokse frem.

Han og resten af holdet bag undersøgelsen brugte gensplejsede mus og avancerede mikroskopi-værktøjer til at måle stivheden af stamcellerne.

Derfor er målet også at teste, om metoden på en let måde kan overføres til hovedbunden hos mennesker.

"Som det næste vil vi teste, om vi kan stimulere hårvæksten hos mus ved at levere miR-205 ved hjælp af nanopartikler direkte på huden," lyder det fra Rui Yi.

"Hvis det bliver en succes, kommer vi til at lave eksperimenter for at teste om det her MikroRnA også kan fremme hårvæksten hos mennesker," forklarer han.