Forskerne finder en ny skjult sans
De fem klassiske sanser er langtfra nok til at bearbejde alle de indtryk, din krop opfanger. Andre holder balancen for dig eller overvåger, om der kravler parasitter på din hud. Og nu tilføjer forskere en helt ny sans til listen.

Professor Joe Kirschvink var selv den første forsøgsperson, der fik målt sine hjernebølger i et roterende magnetfelt.
1. Magnetisk sans
Metaller i Jorden giver os retning
Forskere har længe vidst, at fugle og insekter navigerer efter Jordens magnetfelt. Nu tyder nye undersøgelser på, at menneskets hjerne også er bygget til at opfange elektriske felter.
3000 km nede flyder Jordens kerne med jern og nikkel. Metallernes bevægelse skaber et magnetfelt, der beskytter os mod livsfarlig partikelstråling fra rummet. Og nu ser det også ud til, at magnetfeltet forsyner os med et indre kompas.
Den amerikanske professor i geobiologi Joe Kirschvink mener, at mennesker opfanger ændringer i magnetfeltet – akkurat som visse dyr.
Flere fuglearter navigerer for eksempel efter Jordens magnetfelt, og forskere mener, at deres magnetiske sans sidder i jernholdige mineraler i fuglenes næb og visse proteiner i øjnene.
Joe Kirschvink satte forsøgspersoner i såkaldte faradaybure – metalkasser, der skærmer mod elektriske påvirkninger udefra.
Da forskeren roterede et magnetfelt i buret, svingede forsøgspersonernes såkaldte alfa- bølger i hjernen markant – et tegn på, at hjernen bearbejder indtryk.