Forskning peger på flere fordele ved et fritidsjob: Her er de overraskende gevinster
Et fritidsjob giver mere end bare ekstra lommepenge på kontoen.

Et fritidsjob er en god måde at lære at indgå i sociale relationer, møde til tiden og tage ansvar, mener forsker.
Det er nok fristende for mange unge at dandere den i sommermånederne og nyde en velfortjent pause fra skolebøgerne.
Men forskning peger på flere gode grunde til at supplere strandturene med en avisrute eller vagter i det lokale supermarked.
Unge, der har et arbejde ved siden af skolen, ser nemlig ud til at opnå flere gevinster på sigt.
Det forklarer Rune Vammen Lesner, der er seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Danmark.
“Dels kan det at have et fritidsjob være forbundet med meningsfuldhed - og dels kan der være noget konkret, brugbar læring i det,” siger han til Illustreret Videnskab og uddyber:
“Typisk lærer man at indgå i sociale relationer, møde til tiden og tage ansvar. Hvis man kan tage noget af den læring med sig, kan det være rigtig gavnligt.”
Han understreger, at der kan være forskel på gevinsten afhængig af konteksten. Nogle amerikanske undersøgelser har eksempelvis peget på, at det kan være forbundet med en række negative effekter at arbejde ved siden af skolen.
“Det handler også om motivationen,” siger han.
“Hvis man primært arbejder, fordi man er afhængig af pengene - og tilmed arbejder så meget, at det overskygger skolearbejdet - er det formentlig ikke gavnligt på samme måde,” siger han.
Ikke desto mindre peger flere skandinaviske undersøgelser på en række overordnede gevinster ved fritidsarbejde for unge i Norden:
BEDRE KARAKTERER

Som teenager er det rart at have et fritidsjob, så man kan tjene en ekstra skilling til fede sneakers og caféture med vennerne.
Men ikke nok med det. Dansk forskning peger på, at det også kan aflæses på karakterbladet, om man har haft et fritidsjob i løbet af 9. klasse.
Undersøgelsen viser helt konkret, at hvis en ung i snit arbejder 100 timer mere på et skoleår end gennemsnittet, der er 127 timer, vil vedkommende få et 2,3 procent højere karaktergennemsnit ved afgangseksamen. Samtidig falder også risikoen for, at den unge begår kriminalitet.
HURTIGERE START PÅ UNGDOMSUDDANNELSE

Det er tilsyneladende ikke bare godt for karaktergennemsnittet at have et fritidsjob, men også for motivationen til at ville læse videre.
Sandsynligheden for, at den unge begynder på en ungdomsuddannelse samme år, som de afslutter folkeskolen, stiger således med 3,1 procentpoint, hvis de har et fritidsarbejde, viser samme undersøgelse.
HØJERE VOKSENLØN

Timerne bag et kasseapparat eller på en avisrute kaster ikke kun en økonomisk belønning af sig i form af ekstra lommepenge i ungdommen.
Det ser ifølge svenske statistiske data ud til, at 17-årige, der har et sommerjob eller et deltidsjob, ofte også får en højere løn som voksne.
Unge, der har et sommer- eller deltidsjob som 17-årige, tjener således næsten 100.000 norske kroner mere om året som voksne, fremgår det af tal fra Norges Statistikbank, Statistisk Sentralbyrå, ifølge Science Norway.
Ifølge Rune Vammen Lesner tyder den forskning, han har været involveret i, på, at det er optimalt at arbejde omkring ti timer om ugen for en gennemsnitlig ung i 9. klasse, mens det som udgangspunkt er for meget at arbejde mere end 12 timer om ugen.