Den hidtil største kortlægning af vikingegenomer har rykket forståelsen for, hvordan Skandinaviens daværende befolkning blev påvirket af gener udefra – og hvordan vikingernes dna satte spor i eftertiden.
Men vikingernes genetiske arv skinnede også igennem på uventede steder.
1. Vikingernes risiko for skizofreni var højere end i dag
Forskergruppen med Eske Willerslev i spidsen opdagede en forekomst af gener forbundet for skizofreni, der var mere udbredt hos vikinger end hos 2000 nulevende danskere.
Om årsagen til forskellen skyldes evolution i den mellemliggende periode eller etnicitetsforskelle i de to undersøgte grupper, er uvist.
Resultatet var desuden forbundet med en vis usikkerhed, og forskerne kan derfor ikke konkludere, at alle vikinger havde højere risiko for at blive skizofrene.
2. Vikingere kunne tåle mosten ... mælken!
Evnen til at drikke mælk ud over barnestadiet var indkodet i skandinavisk dna i vikingetiden i form af det såkaldte laktase-gen. Det sikrer produktionen af de enzymer, som nedbryder laktose i kroppen.
En analyse af genet viste, at vikingerne havde en tolerance overfor laktose, som minder om nutidens skandinavers.
De mælkevenlige mutationer i genet ser ud til at være blevet udbredt allerede i jernalderen, og skandinaverne har muligvis fået dem fra balterne.
3. Vikinger havde formentlig mørkere hår
Vikingernes flagrende, lyse lokker eller røde skæg kan være en myte. I hvert fald peger undersøgelsen på, at der var stor variation mellem vikingerne.
Overordnet ligner gener for øjen-, hud- og hårfarve nutidens skandinavers, men små genetiske forskelle peger på en lidt højere forekomst af mørkt hår hos vikinger sammenlignet med nulevende skandinaver. Gener forbundet med højere højde var også mere udbredte.
Undersøgelsen viser samtidig, at gener forbundet med pigmentering har ændret sig kraftigt i det seneste årtusind. Dermed tyder undersøgelsen på, at europæeres udseende godt har kunnet udvikle sig siden de første mennesker satte fod i Europa for 50.000 år siden, hvilket visse evolutionsteorier har betvivlet.
Skeletfund fra bronze- til middelalderen i hele Europa indgik i kortlægningen af genernes rejse i vikingetiden.
442 skeletter røber vikingetidens genpulje
Genetikere trak dna ud af knogler fra 442 skeletter fra vikingetiden, som efterfølgende blev sammenlignet med hinanden og med knap 4000 nulevende personer.
Menneskets komplette dna-kode – genomet – rummer millioner af punkter, der kan variere. Personer fra samme etniske gruppe har typisk de samme varianter.
Sammenligningerne viste, at de skandinaviske landes vikinger havde hver deres genetiske sammensætning, og at gener syd- og østfra strømmede ind i regionen i samtiden. Samtidig viste undersøgelsen, hvor de forskellige landes vikinger primært rejste hen og spredte deres dna.