Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

© Photo by Vanessa Bumbeers on Unsplash
Mennesket - Genetik

Får vi alle brune øjne i fremtiden?

Så vidt jeg ved, er genet for brune øjne dominerende. Betyder det, at alle folk fremover bliver brunøjede?

Genetikken bag øjenfarve er meget kompliceret og involverer mindst tre gener, som koder for forskellige pigmenter.

Spørgsmålet bliver lettere at svare på, hvis man forestiller sig, at den genetiske baggrund for øjenfarve er helt simpel og kun omfatter et gen, der producerer brunt pigment.

Genet siges at være dominerende, fordi barnet kun behøver at nedarve én fungerende udgave af det fra enten sin far eller mor for at danne pigmentet og få brune øjne, mens det skal have to defekte udgaver for slet ikke at producere pigment og blive blåøjet.

Funktionelle og defekte gener

I daglig tale siger man, at der findes et dominerende gen for brune øjne og et vigende gen for blå øjne, men genetisk set er der kun tale om ét gen, der enten kan være funktionelt eller defekt.

Fordelingen af folks øjenfarve er fastlagt

En stor del af de brunøjede bærer altså den defekte udgave, uden at det kan ses, og det vil blive nedarvet til halvdelen af deres børn. Medmindre det “vigende gen” er skadeligt, bliver det ikke sorteret fra i genpuljen. Derfor vil den dominerende og den vigende udgave af genet fortsætte med at eksistere i befolkningen, og deres indbyrdes forhold vil være konstant. Fordelingen af folks øjenfarve er altså lagt fast.

To gener bestemmer vores øjenfarve

De to pigmentgener EYCL3 og EYCL1 danner henholdsvis brunt (B) og grønt (G) pigment, og de findes begge i defekte udgaver, b og g, som giver meget mindre farve til øjnene.

B dominerer over G, der igen dominerer over b og g. Et barn arver én udgave af hvert gen fra hver af sine forældre.

Hvis barnet kun har arvet defekte udgaver af pigmentgenerne, kommer farven næsten ikke til udtryk i øjnene, og så bliver øjenfarven blå.

Pigment i klumper giver grå øjne

Andre øjenfarver end brun, grøn og blå skyldes ikke kun typen af pigment, men også dets placering og mængde. Ifølge en teori skyldes grå øjne de samme pigmenter som blå øjne, men de er samlet i større “klumper”, der spreder og reflekterer lyset anderledes.

Det svarer til, at små partikler i atmosfæren får himlen til at synes blå, mens større vanddråber gør regnvejrshimlen grå. Den genetiske betydning for grå øjne menes primært at ligge i de gener, der bestemmer mængden og placeringen af pigment.

Læs også:

Solsystemet

Nyopdaget gasplanet overrasker astronomerne

4 minutter
Det Periodiske system

HJEMMESKOLEN: Sådan blev grundstofferne skabt

5 minutter
Medicin

Sjælden sygdom: Patient producerede stærk alkohol i tarmen

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul