Det første pattedyr er født uden en biologisk mor

For første gang er det lykkedes forskerne at bringe en museunge til verden, som har to fædre, men ingen biologisk mor.

For første gang er det lykkedes forskerne at bringe en museunge til verden, som har to fædre, men ingen biologisk mor.

Leyun Wang

Verdens første pattedyr uden genetisk arvemateriale fra en mor er blevet født i et kinesisk laboratorie.

Forskere fra Chinese Academy of Sciences skabte moderløse mus vha. stamceller fra en hanmus, som de manipulerede til at blive embryoniske stamceller, dvs. forstadiet til ægceller.

Herefter klippede forskerne bestemte molekyler ud af cellernes arvemateriale og ændrede dermed cellernes såkaldte genomiske prægning.

Ved at manipulere arvematerialet fra en hanmus kan forskerne få hans gener til at opføre sig på samme måde, som de normalt ville gøre hos en hunmus.

© Shutterstock

1. En stamcelle fra en hanmus skal omdannes til forstadiet til en ægcelle.

© Shutterstock

2. Seks steder i cellekernens kromosomer (rød) ændrer forskerne den såkaldte prægning af generne.

© Shutterstock

3. Cellekernen bliver sprøjtet ind i en tom ægcelle (rosa) sammen med en sædcelle fra en anden mus.

© Shutterstock

4. Ægcellen indsættes i livmoderen på en hunmus, hvor den deler sig og udvikler sig til et foster.

© Shutterstock

5. Når ungen fødes, har den ingen gener fra nogen hunmus og dermed ingen biologisk mor.

Genomisk prægning afgør, hvor aktivt et specifikt gen på DNA-strengen er.

Enkelte steder i arvematerialet findes en asymmetri mellem prægningen af det gen, som arves fra moren, og det tilsvarende gen, som arves fra faren.

Asymmetrien er vigtig for, at genet hverken bliver for aktivt eller for inaktivt, og sikrer fx, at fosteret vokser til den rigtige størrelse.

De genmanipulerede mus lever ikke længe

Selvom eksperimentet endte med en unge, er teknikken langtfra perfekt. Succesraten var kun på 2,5 procent, og ungerne overlevede kun få dage.

Bedre gik det, da forskerne skabte unger med to mødre – dette er dog også lykkedes i tidligere forsøg.

Her var succesraten 14 procent, og flere af musene overlevede til voksenalderen, hvor de selv fik unger.

Formålet med de kinesiske forsøg er at blive klogere på, hvad den genomiske prægning betyder, og dermed hvorfor pattedyr har kønnet formering – dvs. har brug for både en han og en hun for at få afkom.

Hos flere andre hvirveldyr, fx arter af fugle, slanger og fisk, kan hunnen få afkom uden hjælp fra en han.

Rent praktisk kan forskernes metode også bruges til at redde dyrearter, hvor kun enkelte eksemplarer er tilbage og kun af det ene køn.