Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Det første pattedyr er født uden en biologisk mor

For første gang er det lykkedes forskerne at bringe en museunge til verden, som har to fædre, men ingen biologisk mor.

Leyun Wang

Verdens første pattedyr uden genetisk arvemateriale fra en mor er blevet født i et kinesisk laboratorie.

Forskere fra Chinese Academy of Sciences skabte moderløse mus vha. stamceller fra en hanmus, som de manipulerede til at blive embryoniske stamceller, dvs. forstadiet til ægceller.

Herefter klippede forskerne bestemte molekyler ud af cellernes arvemateriale og ændrede dermed cellernes såkaldte genomiske prægning.

Ændring af kromosomerne gør hannens gener moderlige

Ved at manipulere arvematerialet fra en hanmus kan forskerne få hans gener til at opføre sig på samme måde, som de normalt ville gøre hos en hunmus.

Genomisk prægning afgør, hvor aktivt et specifikt gen på DNA-strengen er.

Enkelte steder i arvematerialet findes en asymmetri mellem prægningen af det gen, som arves fra moren, og det tilsvarende gen, som arves fra faren.

Asymmetrien er vigtig for, at genet hverken bliver for aktivt eller for inaktivt, og sikrer fx, at fosteret vokser til den rigtige størrelse.

De genmanipulerede mus lever ikke længe

Selvom eksperimentet endte med en unge, er teknikken langtfra perfekt. Succesraten var kun på 2,5 procent, og ungerne overlevede kun få dage.

Bedre gik det, da forskerne skabte unger med to mødre – dette er dog også lykkedes i tidligere forsøg.

Her var succesraten 14 procent, og flere af musene overlevede til voksenalderen, hvor de selv fik unger.

Formålet med de kinesiske forsøg er at blive klogere på, hvad den genomiske prægning betyder, og dermed hvorfor pattedyr har kønnet formering – dvs. har brug for både en han og en hun for at få afkom.

Hos flere andre hvirveldyr, fx arter af fugle, slanger og fisk, kan hunnen få afkom uden hjælp fra en han.

Rent praktisk kan forskernes metode også bruges til at redde dyrearter, hvor kun enkelte eksemplarer er tilbage og kun af det ene køn.

Læs også:

Genetik

Vikinge-dna sladrer om skizofreni, laktosetolerance og hårfarve

4 minutter
Gentest
DNA

FUP ELLER FAKTA: Kan en gentest afsløre fremtidige sygdomme?

11 minutter
Genetik

Derfor hader nogle mennesker koriander

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul