I en hule i Mexico har dna-forskere fra Danmark og England gjort en epokegørende opdagelse.
Ved at sekvensere dna fundet i jord fra en bjerghule i Mexico har de kortlagt dna’et fra flere dyr – blandt andet en kæmpestor uddød hulebjørn, der levede for 16.000 år siden.
Opdagelsen bliver af forskerne kaldt en milepæl inden for forskningsfeltet e-dna, der kortlægger dyr og planter ud fra arvemateriale fundet i miljøet, fx jord og vand.
I det her tilfælde stammer e-dna’et fra fx urin, ekstrementer og hår, som dyrene har efterladt i hulen, og som er bevaret i jorden.
Computere afslører skjult dna
Chiquihuite-hulen, hvor prøverne blev indsamlet, ligger 2750 meter over havets overflade. Forskerne fandt også over 2000 stenredskaber og fragmenter i hulen.
© Devlin A. GandyTiden er fanget i lag
Ved at undersøge jordlag for efterladenskaber kan forskere se, hvornår dyr levede. Men den nye teknologi gør det muligt at se de enkelte individer.
Ved at indsamle jordprøver i forskellige lag kunne forskerne etablere en tidslinje over livet i hulen.
© Devlin A. GandyJorden er fyldt med dna
Dyrs efterladenskaber indeholder celler, der ender i jorden som dna. Under de rigtige omstændigheder kan forskere finde stumper af det dna i jorden – selv efter 10.000 år.
I jordprøverne ligger der stumper af dna, som sekvenseringsmaskinen kan sætte sammen – og finde spor efter fx en hulebjørn.
© Mikkel Winther Pedersen et al., Current BiologyComputere genkender stumper
I dag kan såkaldte sekvenseringsmaskiner hente enormt meget data ud af selv små dna-stumper. Computere kan herefter genkende fragmenterne og se, hvilken dyre- eller menneskeart de tilhører.
Kan ændre vores forståelse af verden
Hulebjørnen, hvis arvemasse nu er blevet kortlagt, er den uddøde kortansigtede bjørn.
Den levede i Nordamerika i den tidlige stenalder og var noget af en kæmpe. Den var to meter, når den gik på alle fire, og vejede op mod 1000 kg.
Nu har forskerne sammenlignet dens dna med tidligere fund i blandt andet Yukon i Canada og med dna’et fra nulevende bjørnearter. Det afslører, at bjørnen i Mexico var markant anderledes end dem i Canada.
Ifølge den ledende forsker på projektet, professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet, kan den nye teknik fuldstændig revolutionere forskningen i alt fra evolution til klimaforandringer, fordi forskerne nu kan finde brugbart dna overalt.
Stumper af dna overalt
Metoden gør det muligt at finde dna efter dyr på steder, hvor der end ikke er fundet knogler.
Forskerne kan fx lede efter dna på stenalderbopladser, hvor man ofte ikke finder velbevarede knogler, og måske finde rester af arvemasse fra mennesker.
