I en hule i Mexico har dna-forskere fra Danmark og England gjort en epokegørende opdagelse.
Ved at sekvensere dna fundet i jord fra en bjerghule i Mexico har de kortlagt dna’et fra flere dyr – blandt andet en kæmpestor uddød hulebjørn, der levede for 16.000 år siden.
Opdagelsen bliver af forskerne kaldt en milepæl inden for forskningsfeltet e-dna, der kortlægger dyr og planter ud fra arvemateriale fundet i miljøet, fx jord og vand.
I det her tilfælde stammer e-dna’et fra fx urin, ekstrementer og hår, som dyrene har efterladt i hulen, og som er bevaret i jorden.
Kan ændre vores forståelse af verden
Hulebjørnen, hvis arvemasse nu er blevet kortlagt, er den uddøde kortansigtede bjørn.
Den levede i Nordamerika i den tidlige stenalder og var noget af en kæmpe. Den var to meter, når den gik på alle fire, og vejede op mod 1000 kg.
Nu har forskerne sammenlignet dens dna med tidligere fund i blandt andet Yukon i Canada og med dna’et fra nulevende bjørnearter. Det afslører, at bjørnen i Mexico var markant anderledes end dem i Canada.
Ifølge den ledende forsker på projektet, professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet, kan den nye teknik fuldstændig revolutionere forskningen i alt fra evolution til klimaforandringer, fordi forskerne nu kan finde brugbart dna overalt.
Stumper af dna overalt
Metoden gør det muligt at finde dna efter dyr på steder, hvor der end ikke er fundet knogler.
Forskerne kan fx lede efter dna på stenalderbopladser, hvor man ofte ikke finder velbevarede knogler, og måske finde rester af arvemasse fra mennesker.