5 myter om dna

5 myter: Du arver IKKE lige mange gener fra far og mor

Du har ikke arvet helt lige så meget dna fra din far som fra din mor, og du har måske mindre af det tilfælles med dine søskende, end du tror. Til gengæld er det præcis det samme dna, der har skabt dit hoved, dine fødder og din tarm.

Shutterstock

Myte 1: Hjerne og tarm

Myte: Din hjerne og din tarm har samme dna

Din krop består af over 37 billioner celler, og de er alle bygget efter en nøjagtig kopi af præcis den samme arbejdstegning bestående af milliarder af såkaldte basepar – dit dna.

Alligevel er nogle celler aflange og forgrenede, mens andre er små og firkantede. Nogle sender elektriske impulser rundt i din hjerne, mens andre transporterer næring fra din tarm til dit blod.

Over 200 forskellige celletyper bliver skabt ud fra en enkelt genetisk kode.

5 myter om dna

Cellerne i din hjerne og tarm indeholder det samme dna.

© Shutterstock

Ligesom den kode, der styrer et computerprogram, er den genetiske kode bygget op af bogstaver i en bestemt rækkefølge.

Men i modsætning til en programkode har dna’et kun fire bogstaver – A, T, G og C – og bogstaverne dækker i virkeligheden over fire forskellige slags dna-baser.

Den genetiske kode indeholder forskellige elementer, heriblandt gener – afgrænsede stykker kode, som fortæller cellen, hvordan den skal bygge hvert enkelt af kroppens proteiner.

Den enkelte celle i kroppen aflæser kun nogle af dna’ets gener og bygger dermed kun en lille del af de proteiner, som den egentlig har mulighed for. Præcis hvilke proteiner cellen bygger, afgør, hvilken form og funktion den får – og cellen har mulighed for meget nøje at styre, hvad den bygger.

Allerede fra tidligt i fosterudviklingen begynder kroppens celler, blandt andet ved hjælp af hormoner, at aftale, hvem der skal ende som nerveceller, og hvem der skal være tarmceller.

Dermed kan de udvikle sig forskelligt på trods af deres fælles udgangspunkt.

Myten om hjerne og tarm er: SAND

Myte 2: Søskende

Myte: Din brors gener er magen til dine

Din mor har 23 kromosompar, og hun giver et kromosom fra hvert par videre til dig. Inden du får dem, har kromosomerne inden for hvert af hendes par byttet gener med hinanden, men det ændrer ikke ved resultatet – du får halvdelen af dine kromosomer fra hende.

Den anden halvdel får du fra din far. Det samme gør dine søskende.

Men medmindre du har en enægget tvilling, så får dine søskende ikke præcis den samme halvdel af din mors og fars gener, som du gjorde.

I teorien kunne de godt gøre det, og så ville jeres dna være identisk – de kunne også arve præcis den modsatte halvdel fra hver forælder, og så ville I ikke have mere tilfælles end to tilfældige personer.

Begge dele er meget usandsynligt, og søskendepar har typisk mellem 37 og 62 procent tilfælles.

Du arver ikke de samme gener som dine søskende

Du arver kromosomer fra mor og far

Din mor og far har en række kromosompar. De giver et kromosom fra hvert par videre til dig og dine søskende.

Din bror arver andre kromosomer

Din bror arver en anden kombination af kromosomer. I dette tilfælde har I kun to ud af seks kromosomer tilfælles.

Din søster arver andre kromosomer

Din søster arver en tredje kombination af kromosomer. I dette tilfælde har I tre ud af seks tilfælles.

Myten om søskende er: FALSK

Myte 3: Evolution

Myte: Vores dna udvikler sig stadig

Vores forfædre rejste sig på to ben, mistede pelsen og udviklede store hjerner.

Årsagen var naturlig udvælgelse – mutationer i bestemte gener gav nye egenskaber, og de nye egenskaber gav større chancer for at overleve og give generne videre.

I dag fortsætter den naturlige udvælgelse. En stor britisk undersøgelse afslørede en række gener, som har ændret sig i den britiske befolkning inden for de seneste 2000 år.

De største ændringer sås i gener forbundet med hårfarve, højde, immunsystemet og fordøjelse af mælkesukker.

5 myter om dna

Forskere afslører briternes evolution

  • En særlig variant af LCT-genet har gjort briterne bedre til at nedbryde mælkesukker.

  • Briternes immunforsvar, og særligt HLA-generne, har ændret sig på grund af presset fra forskellige sygdomme.

  • En mutation i KITLG-genet har bredt sig blandt briterne og giver dem lysere hår.

Også gener koblet til højere vægt ved fødslen var blevet mere almindelige – måske fordi det øger barnets overlevelseschancer.

Og gener forbundet med lavere BMI var blevet mere udbredt blandt mændene. Det kan være et resultat af, at slankere mænd har haft mere held med at vinde kvindernes gunst.

Myten om evolution er: SAND

Myte 4: Kromosomer

Myte: Dine kromosomer ligner små x’er

Når forskerne kigger på dine kromosomer i et mikroskop, ser de ikke andet end en stor, utydelig klump.

De 46 kromosomer – som hver indeholder en del af din genetiske kode – ligger normalt som lange, tynde tråde i cellens kerne, og de kan ikke skelnes fra hinanden.

På et tidspunkt bliver hvert af kromosomerne kopieret, og den nye og den gamle kopi hænger sammen i et punkt på midten.

Lidt senere, lige før cellen deler sig, sørger proteiner for at vikle kromosomerne op, så de ikke længere er lange, tynde tråde, men i stedet ligner små, tykke pølser.

Hvert kromosom hænger stadig sammen på midten med sin kopi, og dermed får de deres karakteristiske x-form, som tydeligt kan ses i mikroskopet.

X’er udgør kun et enkelt trin

1 / 4

undefined

1234
5 myter om dna

Kromosomerne er kun formet som små, tykke x’er, når cellen gør klar til at dele sig op i to nye ens celler.

© Shutterstock

Når cellen deler sig, bliver alle kromosomerne skilt ad fra deres kopier. Originalerne og kopierne havner i hver deres dattercelle, som dermed har nøjagtig samme genetiske kode.

Efter celledelingen bliver kromosomerne viklet ud, og de ligner igen en stor, utydelig klump spaghetti.

Myten om kromosomer er: DELVIST SAND

Myte 5: Mor og far

Myte: Du arver lige mange gener fra far og mor

23 kromosomer fra mor og 23 fra far. Undtagelser fra denne regel er sjældne og resulterer i, at barnet får et syndrom som fx Downs eller Turner.

Men selvom de fleste får lige mange kromosomer fra far og mor, så er der ingen, der får lige mange gener fra hver forælder.

Piger arver et X-kromosom fra hver forælder, men drenge arver i stedet et X-kromosom fra deres mor og et Y-kromosom fra deres far.

X-kromosomer er langt større end Y-kromosomer og indeholder omkring 730 gener mere. Alene af denne årsag arver drenge 730 gener mere fra deres mor end fra deres far.

Men der findes også 13 gener, som ikke sidder på vores kromosomer. De sidder i stedet på cirkelformede stykker dna i de såkaldte mitokondrier.

5 myter om dna

3 hurtige om mitokondrier

  • Funktion

    Mitokondrier er cellens kraftværker. De bruger ilt og glukose til at skabe det energirige molekyle ATP, som driver mange af cellens livsvigtige processer.

  • Oprindelse

    Mitokondrier var engang selvstændige bakterier – med masser af gener – som blev opslugt af større celler. De har levet i symbiose med os lige siden.

  • Sygdom

    Kvinder med skadelige genfejl i mitokondrierne kan få raske børn. Lægerne tager kvindernes æg ud og erstatter mitokondrierne med raske inden befrugtningen.

Både din mor og din far har mitokondrier, men du arver kun din mors.

Forskerne har undret sig over, hvordan det går til, for din fars sædcelle medbragte faktisk mitokondrier, da den befrugtede din mors ægcelle.

Ny forskning viser, hvordan ægcellen effektivt nedbryder farens mitokondrier efter befrugtningen.

Mor nedbryder fars mitokondrier

null

5 myter om dna

Under befrugtningen giver sædcellen sit indhold til ægcellen, inklusive samtlige kromosomer og mitokondrier.

Ægcellen afmærker farens mitokondrier og giver signal til, at enzymer skal nedbryde den inderste membran i mitokondrierne.

5 myter om dna

Enzymet CPS-6, som normalt befinder sig uden for den inderste membran, bevæger sig nu ind og nedbryder mitokondriets dna.

Såkaldte lysosomer omslutter farens mitokondrier og nedbryder dem, indtil de til sidst er helt forsvundet.

Myten om mor og far er: FALSK

Læs også:

DNA

Baby er født med DNA fra tre forældre

0 minutter
DNA

Ændrer en blodtransfusion dna-profilen?

0 minutter
DNA

Kan en dna-test svare forkert?

0 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!