For to millioner år siden vandrede elefantlignende mastodonter rundt i frodige skove i Nordgrønland, og temperaturerne på den isdækkede ø var 10-17 grader varmere end i dag.
Det har en gruppe internationale forskere afsløret med en opsigtsvækkende opdagelse, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Nature.
Ved hjælp af det ældste DNA, som nogensinde er blevet fundet og analyseret, tegner resultaterne konturerne af et rigt økosystem i Kap København i Nordgrønland.
“DNA’et er dobbelt så gammelt som det ældste DNA, der tidligere er blevet fundet,” forklarer professor i geogenetik og DNA-forsker ved Københavns Universitet Eske Willerslev, der har stået i spidsen for projektet.
Man har tidligere udvundet DNA fra en mammuttand fundet i Sibirien, men det er én million år yngre end forskernes seneste fund, forklarer han.
Bemærkelsesværdige dyrefund
Med resultaterne har forskerne genskabt et to millioner år gammelt økosystem, der husede frodige planter og træer - og var hjem for en række dyrearter, der aldrig før er blevet fundet i Arktis.
Det gælder blandt andet mastodonter, der er beslægtet med de nulevende elefanter, og dolkhaler, der kan beskrives som en krydsning mellem en krabbe og en skorpion.
Mastodonterne kendes ellers kun fra Nordamerika, og ifølge Willerslev må de altså have krydset havet, da Grønland også dengang var separeret fra Nordamerika.
Blandt de resterende pattedyr har forskerteamet fundet harer, lemminger og rensdyrets forfædre.
I alt har forskergruppen fundet DNA fra 8 dyr og 102 plantearter.
En illustration af det nutidige landskab omkring Kap København-formationen. Her er både koldt og tørt, og det afspejler sig i den lave biodiversitet i området.
16 års prøvelser førte til historisk fund
I 2006 begav professorerne Eske Willerslev og Kurt Kjær fra Københavns Universitet sig for første gang afsted mod Kap København i det nordlige Grønland for at undersøge sedimentprøver fra området.
Forskerne bragte prøverne tilbage til København for at lede efter DNA. Men det lykkedes dem ikke at finde noget.
I de følgende år finjusterede de deres metoder og opgraderede deres sekventeringsmaskiner i håbet om at kunne udvinde DNA fra de gamle prøver. Men i årevis mislykkedes det dem igen og igen. Forskerne kunne ikke udelukke, at bidder af ungt DNA havde forurenet prøverne.
Endelig, efter en større opgradering af deres teknologi, fandt forskerne DNA i prøverne i 2017. Det viste sig, at sedimentprøverne var fyldt med genetisk materiale. Inden længe havde de indsamlet millioner af DNA-fragmenter.
Forskerne fandt 102 forskellige plantearter - herunder 78, der tidligere var blevet identificeret fra fossiler - og 24 nye. Plante-DNA'et tegnede et billede af skove domineret af poppel- og birketræer. Andre sekvenser stammer fra dyr som rensdyr, harer, mastodonter, gæs, lemminger og myrer.
Forskerne, der netop har fået publiceret deres fund, vil nu fortsætte med at studere DNA'et. Næste skridt er at finde ud af, hvordan de mange arter har kunnet trives så langt nord for polarcirklen - for eksempel har træerne overlevet halvdelen af året i mørke.
16 år senere…
Det har været et langt, sejt træk, siden forskerne begyndte at se på de første sedimentaflejringer i 2006.
For datidens teknikker var ikke gearet til at knække koden på det ældgamle DNA, der er udvundet af i alt 41 sedimentprøver.
I årenes løb talte forskerne om “Kap København-formation-forbandelsen,” og måtte skrinlægge adskillige mislykkede forsøg på at blive klogere på, hvad der gemte sig i sedimentprøverne.
Men i dag - 16 år senere - har nybrud i DNA-teknologien betydet, at forskerne med tilstrækkelig præcision kan afsløre, hvordan det nordgrønlandske økosystem fra en svunden tid så ud.
Læs også:
Og den viden kan bruges til mange ting, måske blandt andet til at blive klogere på, hvordan de nuværende klimaforandringer vil påvirke økosystemerne i Arktis, lyder det fra Eske Willerslev.
“Det var faktisk et klima, der minder meget om det, vi forventer at stå over for på grund af den globale opvarmning. Derfor giver det her os naturligvis en idé om, hvordan naturen kan reagere på stigende temperaturer,” siger han.