Gentest

Guidet tur: Din skæbne står skrevet i generne

Et skrab i munden og et par klik på computeren – gentests er nu let tilgængelige for alle, og de frister dig med indsigt i dine forfædres ophav og dit fremtidige helbred. Men kan de holde, hvad de lover?

Et skrab i munden og et par klik på computeren – gentests er nu let tilgængelige for alle, og de frister dig med indsigt i dine forfædres ophav og dit fremtidige helbred. Men kan de holde, hvad de lover?

Shutterstock

1. stop: Maskinrummet

Millioner får testet deres gener

Velkommen til første stop på vores tur – maskinrummet.

Det er her, du sender din lille prøve med dna til, efter at du fx har skrabet dig selv i kinden med en vatpind.

guidet tur
© Shutterstock

Mindst 26 millioner mennesker verden over har allerede gjort det samme, og det tal vil sandsynligvis snart være over 100 millioner.

Ligesom dig søger de svar på, hvor de kommer fra, eller hvilke sygdomme de vil blive ramt af senere i livet.

I maskinrummet bliver dit dna undersøgt, men det bliver ikke aflæst fra ende til anden. I stedet går folkene bag testen målrettet efter bestemte punkter i din enorme genomsekvens, som indeholder tre milliarder basepar og omkring 20.000 gener.

En gentest indeholder en vatpind til at skrabe dna fra munden med og en beholder, så du kan sende prøven afsted.

© Shutterstock

Hele processen tager nogle få dage og munder ud i en stor rapport om din herkomst eller risiko for bestemte sygdomme.

Rapporten er som regel baseret på solid videnskab, men resultaterne er ikke så enkle, som de ser ud ved første øjekast.

© Shutterstock

Forskerne giver dig tre advarsler

En hurtig dna-test kan virke uskyldig, men konsekvenserne kan være store, hvis du ikke tænker dig grundigt om, inden du går i gang.

Lille chip tester tusinder af gener

En chip på størrelse med en chokoladebar kan afkode baser hundredtusinder af steder i dit dna. Chippen aflæser ikke hele sekvenser, men slår ned på enkelte nøje udvalgte dna-baser.

Dit dna tilsættes til en chip, som er dækket af små perler udstyret med dna-sekvenser.

© Ayass BioScience, LLC & Shutterstock

På et givent punkt i dit dna kan du have én af de fire forskellige dna-baser, A, T, C eller G – og præcis hvilken base du har netop der, kan give informationer om fx din risiko for at udvikle brystkræft eller sandsynligheden for, at du har en kinesisk forfader.

Chippen benytter sig af, at dna-baser altid danner de samme par: A parrer med T, og G parrer med C.

Forskerne tilsætter forskellige dna-baser til dit dna og kan så se, hvilken af baserne der parrer sig med din dna-base.

Hvis et A sætter sig på basen, har du et T på den pågældende position i dit dna.

En enkelt base i dit dna kan have stor betydning for dit liv – og en simpel dna-test kan aflæse hundredtusindvis af baser.

Gentest
© Shutterstock

Dit dna binder sig til små perler

Tusinder af små perler, hver udstyret med små, kunstige fragmenter af dine gener, dækker en lille chip. Dit dna tilsættes i små stykker, som hver binder sig til den perle, hvis fragment matcher.

Gentest
© Shutterstock

Enzymer bygger videre på sekvens

Enzymer bruger dit dna som arbejdstegning til at bygge videre på perlens dna-sekvens. Hvis du har basen T på den næste plads, vil enzymerne sætte basen A på perlens sekvens.

© Ayass BioScience, LLC & Shutterstock

Laser får påsat base til at lyse op

Den påsatte base bærer et fluorescerende stof, som lyser op under lyset fra en laser. Basen A lyser fx rødt, mens G i stedet ville have lyst grønt. Rødt lys betyder altså, at A er blevet sat på.

© Ayass BioScience, LLC & Shutterstock

Farver afslører din dna-sekvens

Et billede af chippen afslører, hvilke baser der er sat på de enkelte perler, og giver dermed et indblik i dit dna. Hvis et A er blevet sat på, må dit dna have et T på den pågældende plads.

Det afslører testen om dig: Identiteten af mindst 600.000 af dine i alt 3 mia. dna-basepar.

2. stop: Fortiden

Mutationer afslører dine forfædre

Nu skal vi en tur tilbage i tiden for at møde dine forfædre.

En gentest giver dig et bud på, hvor dine forfædre kommer fra, ved at sammenligne dit dna med nulevende befolkninger rundtomkring i verden.

guidet tur
© Shutterstock

Firmaerne bag testene deler typisk verden op i 20-45 geografiske regioner, og i hver region deler befolkningen en række lighedspunkter i dna’et, som kun sjældent ses uden for regionen.

De fleste europæere har fx en bestemt mutation, som bredte sig i Europa for cirka 19.000 år siden, men er sjælden blandt afrikanere og asiater.

En mutation i genet SLC24A5 I KROMOSOM 15 afslører europæisk oprindelse.

© Shutterstock

Hvis du har mutationen, har du sandsynligvis en europæisk forfader.

Mange firmaer tilbyder desuden at sammenligne dit dna med andre kunders.

Hvis bestemte sekvenser i dit dna matcher en anden kundes, er I sandsynligvis tæt beslægtede. Dermed kan du potentielt finde en hidtil ukendt grandonkel, fætter eller søster.

Afstamning gemmer sig i én promille

Alle mennesker har grundlæggende det samme dna, men alligevel er vi alle karakteriseret ved små ændringer rundtomkring i gensekvensen, hvor én dna-base er udskiftet med en anden.

Hvert enkelt menneske har omkring fem millioner afvigelser fra det gennemsnitlige genom, og selvom det lyder af meget, svarer det kun til cirka én promille af dit dna.

Jordens befolkning deler 99,9 procent af deres dna, men den sidste promille kan afsløre, hvor dine forfædre kommer fra.

© Shutterstock

Gen for hudfarve afslører europæisk oprindelse

Omkring 99 procent af europæere har dna-basen A på position 48.134.287 i kromosom 15, mens 97 procent af afrikanere og sydøstasiater har basen G på samme plads. Forskellen ligger i et gen for hudfarve, og har du et A, er din hud lys – og du har europæiske forfædre.

© Shutterstock

Mutation giver tibetanere ekstra ilt

På position 46.570.866 i kromosom 2, i genet EPAS1, har langt de fleste et C. Men 87 procent af tibetanere – og flere andre bjerglevende folk – har et G, og det gør dem bedre til at klare den iltfattige bjergluft. Har du et G, levede en af dine forfædre formentlig i bjergene.

© Shutterstock

Test samler ledetråde i et lagkagediagram

Gentesten ser på hundredtusindvis af baser, som alle gemmer på informationer om dine forfædres ophav, og giver dig så et samlet billede af din etnicitet. Hvis 40 procent af baserne peger på fx skandinavisk oprindelse, vil du være omkring 40 procent skandinavisk.

Nogle af afvigelserne sidder i egentlige gener og kan ændre genernes funktion, så de fx medvirker til, at nogle mennesker får lys hud, mens andre får mørk hud, men langt de fleste sidder uden for generne og har ofte ingen betydning for vores sundhed, udseende eller lignende.

Du har arvet de fleste af dine afvigelser fra dine forældre, som har arvet dem fra deres forældre, osv.

Ved at undersøge de afvigende baser kan en gentest dermed vise din afstamning flere generationer tilbage i tiden.

Det afslører testen om dig: Dine forfædres oprindelse cirka tilbage til dine tiptiptipoldeforældre.

Tvillinger får forskellige resultater

En gentest kan sige meget om din afstamning, men den er ikke helt præcis.

De enæggede tvillinger Charlsie og Carly Agro fik fx forskellige resultater – tilsyneladende fordi testens algoritme blev snydt af små genetiske afvigelser.

Tvillingerne Charlsie og Carly Agro fik forskellige resultater.

© CBC Licensing

Søskende, som ikke er tvillinger, kan få meget afvigende resultater, fordi de har fået forskellige sammensætninger af dna fra deres forældre.

Forskellige firmaer kan desuden give modstridende resul­tater, fordi de bruger hver deres algoritme.

Det skal du være opmærksom på: Testen giver kun et estimat af din afstamning.

3. Stop: Fremtiden

Dine gener kan gøre dig syg

Vi er fremme ved sidste stop på ruten – din fremtid.

Forskerne bliver konstant klogere på, hvordan vores gener påvirker risikoen for forskellige sygdomme.

Det betyder, at en simpel gentest kan give dig en idé om, hvor sandsynligt det er, at du udvikler fx parkinson i en bestemt alder.

guidet tur
© Shutterstock

I nogle tilfælde kan en enkelt afvigende dna-base øge din risiko for en sygdom med flere tusind procent. Andre gange er effekten mere begrænset.

Testen ser også på sygdomme, der opstår som følge af et mønster af baser i flere forskellige gener.

En enkelt afvigende dna-base kan betyde, at du har 51 procents risiko for at udvikle parkinson, inden du fylder 70 år.

© Shutterstock

Efter din test får du en stor rapport om din sygdomsrisiko. Du får typisk også at vide, om du bærer på sygdomme, som du ikke selv vil lide af, men dine børn alligevel kan arve.

Rapporten bygger på solid videnskab – men resultaterne kan meget let misforstås.

Skævt protein ødelægger din hjerne

Dine gener er arbejdstegninger, som cellerne bruger til at bygge proteiner – og proteinerne fungerer som både byggematerialer og arbejdsfolk, der sørger for, at din krop hænger sammen og fungerer, som den skal.

En ændring i en enkelt dna-base betyder måske, at det resulterende protein får lidt andre egenskaber eller endda bliver helt ødelagt.

Konsekvensen kan være, at du med næsten 100 procents sikkerhed udvikler en sygdom. Det er bl.a. tilfældet med en bestemt mutation i CFTR-genet, der altid fører til cystisk fibrose.

Men mange mutationer påvirker kun din risiko for sygdom i begrænset omfang.

En særlig mutation i genet LRRK2 fører fx til et ændret protein i hjernen, som i nogle tilfælde fører til parkinson senere i livet.

© University of Dundee & Shutterstock

1. Protein sætter gang i enzymer

Genet LRRK2 er arbejdstegning for et protein af samme navn. Proteinet (grønt) bliver blandt andet dannet i immunceller i hjernen og er i stand til at aktivere forskellige enzymer (rød).

© University of Dundee & Shutterstock

2. Mutation gør protein hyperaktivt

En enkelt mutation i LRRK2-genet gør proteinet hyperaktivt, så det er mere tilbøjeligt til at aktivere enzymer. Resultatet er, at immuncellerne opfører sig uhensigtsmæssigt.

© University of Dundee & Shutterstock

3. Immunceller overreagerer

Det hyperaktive protein gør hjernens immunceller (hvide) aggressivere. Det betyder, at de i højere grad optager og nedbryder fremmedlegemer (blå) og frigiver betændelsesstoffer (gule).

© University of Dundee & Shutterstock

4. Mild betændelse nedbryder hjernen

Det muterede LRRK2-protein fører til en form for mild betændelsestilstand i hjernen. Hen over årtier kan betændelsen føre til, at mange nerveceller (rød) dør – og personen får parkinson.

Ofte skal der en kombination af forskellige mutationer til, før risikoen for sygdommen reelt ændrer sig.

Og sygdommen opstår som regel først, når udefrakommende faktorer såsom infektioner eller kemiske stoffer bidrager til udviklingen.

Det afslører testen om dig: Din risiko for at udvikle bestemte sygdomme.

Tests giver unødig frygt eller falsk tryghed

Gentests har en lav fejlrate, når det gælder relativt udbredte mutationer, men en stor undersøgelse har vist, at testene ofte tager fejl ved mere sjældne mutationer.

96 ud af 100 kvinder, som i en gentest var blevet testet positive for en kræftfremkaldende mutation i genet BRCA1 eller BRCA2, viste sig slet ikke at have en sådan mutation, da resultaterne blev dobbelttjekket med en mere præcis metode.

Gentests kan vurdere din risiko for fx brystkræft, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, Crohns sygdom, alzheimer og parkinson.

© Shutterstock

Flere firmaer dobbelttjekker selv resultaterne, men det er alligevel vigtigt at få foretaget yderligere tests hos en læge, hvis du får et foruroligende resultat.

Samtidig skal du også være forsigtig med resultater, som virker betryggende. Du får måske at vide, at du ikke har en mutation i genet LRRK2, som ellers ville øge risikoen for parkinson.

Men 98 procent af parkinsonpatienter har heller ikke mutationen, så du er altså ikke sikret mod sygdommen.

Det skal du være opmærksom på: Testen er ufuldstændig og kan indeholde fejl.