Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Mennesket - DNA

Kan en dna-test svare forkert?

Hvis politiet finder dna fra en forbryder, som har fået foretaget en blodtrans-fusion, kan dna-testen så pege på den forkerte gerningsmand?

Når en morder efterlader spor af sit eget blod på gerningsstedet, kan politiet foretage en dna-test, og hvis gerningsmanden findes i dna-registeret, kan morderen pågribes. Ideen om, at politiet kan blive ledt på vildspor, hvis morderen forinden har fået en blodtransfusion eller en organtransplantation, er forkert. Sandheden er, at det ikke vil volde store problemer at finde frem til den skyldige. Retsgenetikerne bruger dna’et fra de hvide blodlegemer i blodet, når de udfører en dna-test. Hvis en forbryder skal sætte retsgenetikerne på overarbejde, skal han skynde sig meget, for i løbet af få timer – og højst et døgn – efter en blodtransfusion, vil de fremmede hvide blodlegemer fra donoren være nedbrudt, og den kriminelle har kun sine egne hvide blodlegemer tilbage. Begår gerningsmanden mordet, inden de fremmede hvide blodlegemer er nedbrudt, vil resultatet blive en blanding af to dna-profiler, men da den kriminelle efter en blodtransfusion stadig har mest af sit eget blod i kroppen, vil hans egen dna-profil træde tydeligere frem, og det vil fælde ham. Hvis morderen har fået fx en levertransplantation, vil det slet ikke betyde noget, for levercellerne blander sig ikke med morderens blod. Men retsgenetikerne kunne derimod for alvor blive vildledt, hvis morderen har fået foretaget en knoglemarvstransplantation. I sjældne tilfælde kan den fremmede knoglemarv nemlig fuldstændig overtage produktionen af nye, hvide blodlegemer, så i det tilfælde vil dna-testen pege på en helt anden gerningsmand. Hvis denne mand findes i et dna-register, må man derfor håbe, at han har et godt alibi. Men ideen vil næppe inspirere til efterfølgelse i kriminelle miljøer. En knoglemarvstransplantation er nemlig en risikabel affære, der kan give svære bivirkninger.

Læs også:

Gentest
DNA

FUP ELLER FAKTA: Kan en gentest afsløre fremtidige sygdomme?

11 minutter
5 myter om dna
DNA

5 myter om dit dna

9 minutter
DNA

Ændrer en blodtransfusion dna-profilen?

0 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul