Det kan måske synes meningsløst at genskabe et 2 milliarder år gammelt enzym, når livet på Jorden for længst er kommet videre og ikke længere har brug for det.
Men sådan tænker et forskerhold bestående af blandt andet molekylærbiologer fra Leipzig Universitet heldigvis ikke.
De har nemlig en ambition om at blive klogere på enzymer i alle afskygninger ved at studere deres ældgamle forgængere - blandt andet for at kunne bidrage til gennembrud inden for medicin.
Derfor har forskerne rekonstrueret en variant af enzymet RNA-polymerase ved at kortlægge udviklingen af bakterielle enzymer.
Det fremgår af en artikel bragt i det videnskabelige tidsskrift Molecular Biology and Evolution.
RNA-polymerase er et enzym, der blandt andet bidrager til at danne makromolekylet RNA, som findes i stort set alle levende celler.
Her indgår det som en vigtig del af cellernes samlede maskineri og som en form for transportør af genetisk information i kroppen.
Moderne enzymer holder pauser
Rekonstruktionen af det ældgamle enzym gjorde det muligt for forskerholdet at sammenligne dets egenskaber med egenskaberne fra moderne bakterielle enzymer.
Og her fik forskerne svar på noget, de længe har grublet over. Nemlig hvorfor moderne RNA-polymeraser har en tendens til jævnligt at afbryde deres aktivitet.
For i modsætning til deres forfædre arbejder moderne enzymer nemlig ikke kontinuerligt, men holder derimod jævnligt pauser, når de bygger RNA'et.
Og ved at sammenligne disse pauser med fraværet af pauser ved det rekonstruerede enzym, kunne forskerne se, at de moderne enzymer lavede færre fejl og derfor var væsentligt hurtigere, hvilket betragtes som en klar evolutionær fordel.
“Opdagelsen overraskede os meget. Vi har arbejdet med spørgsmålet i 20 år, og nu kan vi endelig besvare det,” siger professor i biokemi ved Leipzig Universitet, Mario Mörl.