Fem myter om søskende: Enebørn er selvoptagede

“Den ældste er klogest,” lyder en ofte gentaget påstand om søskende, og forskningen tyder faktisk på, at der er noget om snakken – I hvert fald hvis vi kigger nærmere på intelligenskvotient eller IQ.

I 2007 fandt norske forskere ud af, at IQ’en hos ældre søskende i gennemsnit er 2,3 point højere end hos den næste i søskendeflokken.

Samtidig viste deres undersøgelse, at hvis den førstefødte i en søskendeflok går bort, vil den andenfødte få en lige så høj IQ, som førstefødte generelt har. Effekten gælder også for tredjefødte i søskendeflokke, hvor både første- og andenfødte er gået bort.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderede derudover, at forskellen i IQ blandt søskende ikke er medfødt, men snarere kommer af barnets “sociale rang” i familien og de læringsmæssige fordele, der følger med den.

Samme år som den norske undersøgelse udkom den amerikanske intelligensforsker Frank Sulloway med lignende resultater og forklaringer.

En af de vigtigste årsager til IQ-forskellen er ifølge Sulloway, at ældre søskende i gennemsnit får mere en til en-tid med deres forældre og dermed bl.a. adgang til de voksnes avancerede ordforråd, både under leg og eksempelvis lektiehjælp.

Samtidig skal ældre søskende passe og til dels opdrage eller oplære deres yngre søskende. Det cementerer deres sociale rang i familien og udvikler deres hjerner, hvilket kan aflæses i IQ-tallene.

Sulloway mener, at forældre sandsynligvis kan fremme deres yngre børns IQ, hvis de prioriterer at sætte tid af til at tale med børnene en til en.

Tvillinger ligner ofte hinanden til forveksling, og de enæggede af slagsen har da også identisk dna.

Dna-overlappet og det nærmest identiske udseende har gennem tiden fået mange til at spekulere i, om tvillinger også har en særlig mental forbindelse – en form for telepati.

Men mange årtiers eksperimenter, der har afprøvet en stribe forskellige metoder til at måle eller observere disse tankelæsningsevner hos tvillinger, har været forgæves: Tvillingetelepati er aldrig blevet bevist.

Til trods for at tvillinger ikke kan læse hinandens tanker, peger flere undersøgelser i retning af, at deres personligheder ligner hinanden.

En af de største undersøgelser er lavet af Thomas Bouchard fra University of Minnesota. I 1979 begyndte han at indsamle data fra hele verden om tvillinger, der var blevet adskilt lige efter fødslen.

Han ville efterprøve, om enæggede tvillinger ender med en mere ens personlighed end andre. Resultaterne, som blev offentliggjort i 1990, viste, at de enæggede tvillinger udviste slående ligheder i deres personligheder, selvom de aldrig havde levet sammen.

Bouchards undersøgelse tyder altså på, at gener har en afgørende effekt på personlighed uanset omgivelserne.

Forældre spekulerer ofte i, om piger i en søskendeflok påvirker deres medsøskende til at udvikle traditionelt feminine egenskaber, især en øget sans for eget følelsesliv og gode sociale evner.

Forskningen tyder faktisk på, at søstre kan påvirke deres søskende positivt på flere punkter, herunder følsomhed.

I en undersøgelse fra 2014 udfyldte 700 unge mennesker fx spørgeskemaer om deres livssyn og mentale helbred.

Resultaterne viste, at både drenge og piger, der er vokset op med søstre, er mindre angste, føler, at de får bedre støtte af deres søskende, og generelt er mere optimistiske – i hvert fald ifølge dem selv.

En anden undersøgelse blandt omkring 400 familier viste, at teenagere, der er vokset op med søstre, har en mindsket tendens til angst og depression i forhold til den gennemsnitlige teenager.

“Selv efter at du tager forældrenes indflydelse med, påvirker dine søskende dig på enestående måder,” sagde en af forskerne bag undersøgelsen, Laura Padilla-Walker, da resultaterne blev offentliggjort.

Ifølge den samme undersøgelse var søstre med til at beskytte deres søskende mod at føle sig ensomme, usikre og frygtsomme.

Ens sociale følsomhed kan også blive påvirket positivt af søstre, viste eksempelvis et samtaleforsøg blandt universitetsstuderende i 1983.

Samtalerne åbenbarede ifølge forskerne, at mænd, som er vokset op med ældre søstre, er bedre til at føre en samtale end deres jævnaldrende, der enten var førstefødte eller ikke havde ældre søstre.

I en række samtaler snakkede mændene med ældre søstre eksempelvis dobbelt så længe som førstefødte mænd, stillede flere spørgsmål, kiggede mere på dem, de sad overfor, og var mere vellidte blandt deres kvindelige samtalepartnere.

Midterbarnet skal agere mægler mellem sine ældre og yngre søskende, det føler sig klemt og udvikler derfor en forsigtig og diplomatisk personlighed.

Sådan lyder stereotypen om midterbørn, men forskningen peger faktisk i en anden retning: Midterbørn er ofte oprørske og roder sig ud i flere problemer end deres søskende.

En undersøgelse udgivet i 2013 af Patrick Cundiff fra The Pennsylvania State University viste fx, at midterbørn med 33 procents større sandsynlighed end deres ældre søskende vil begå kriminalitet eller indtage store mængder alkohol.

De sidstfødte i en søskendeflok vil ifølge samme undersøgelse ligeledes oftere end de ældste udvise den type opførsel, men midterbørnene er stadig dem, der lever deres liv med de klart største risici.

Forklaringen på midterbørnenes mere risikable adfærd er måske, at forældrene ganske enkelt holder mindre øje med, hvad de laver.

Det mener i hvert fald et fransk forskerhold, som i 2005 udkom med en større undersøgelse, der påviste, at midterbørn oftere end deres ældre søskende kommer i kontakt med retssystemet.

Førstefødte får forældrenes udelte opmærksomhed, indtil midterbarnet bliver født – men når der så kommer yngre søskende til, får de mere opmærksomhed end midterbarnet.

Midterbørn bliver altså efterladt med den, samlet set, mindste grad af forældretilsyn igennem barndommen.

De franske forskere spekulerer også i, om ikke blot forældrenes tilsyn, men også hvor meget de kommunikerer med hvert barn i søskendeflokken, samt hvordan de disciplinerer børnene, har indflydelse på, hvor ofte hvert barn roder sig ud i kriminalitet og andre problemer.

Børn uden søskende får overdreven opmærksomhed fra forældrene og bliver derfor mere selviske, lyder stereotypen.

Forskere har efterprøvet hypotesen adskillige gange. I en stor såkaldt metaanalyse fra 1986 blev 200 undersøgelser om enebørns personlighed sammenlignet. Forskerne kunne konkludere, at enebørn faktisk ikke er markant mere selviske end børn med søskende.

I de seneste fem-ti år er nye resultater dog begyndt at pege i en anden retning, især grundet nye, mere præcise metoder til at analysere hjerneaktivitet.

Flere undersøgelser baseret på hjerneskanninger har fx vist, at enebørn i gennemsnit har færre aktive nerveceller i den forreste del af hjernen, den såkaldte mediale frontallap, som er ansvarlig for vores sociale forståelse.

Mindre aktivitet i netop denne hjernedel er forbundet med en svækket social sans.

Forskere har også fundet ud af, at når to mennesker interagerer, udviser deres mediale frontallapper ens aktivitet. Deres hjerneaktivitet bliver med andre ord synkroniseret, hvilket øger følelsen af tillid til hinanden.

En undersøgelse udført blandt kinesiske enebørn og børn med søskende undersøgte derfor aktiviteten i denne del af hjernen.

Forskerne fandt en lavere grad af synkronisering, og altså lavere tillid, hos enebørn end hos ikke-enebørn.

Resultaterne tyder på, at enebørn har sværere ved at etablere en gensidig forståelse med dem, de interagerer med.

Den svækkede hjerneaktivitet peger også i retning af, at enebørn har sværere ved at udvise empati, mener forskerne.