Hvor mange af vores gener har vi til fælles med aberne?
Hvor mange gener er aber og mennesker fælles om, og hvor stor genetisk forskel skal der være på to dyr, for at man kan tale om, at de er forskellige arter?
Dna-undersøgelser har i de senere år givet vigtig ny viden om, hvilke arter der er beslægtet med hinanden. Nu har der sådan set aldrig været tvivl om, at menneskets nærmeste slægtninge er de store menneskeaber, især de to chimpansearter, men det er først med de genetiske undersøgelser, det er blevet klart, hvor nært slægtskabet egentlig er.
Den forskel, der er på mennesker og dværgchimpanser, afgøres således af kun to pct. af generne – de resterende 98 pct. er vi fælles om. I tilfældet abe og menneske er “familieskabet” til at se med det blotte øje, men det er langtfra altid tilfældet, at det ydre udseende og generne følges så godt ad. Genetiske undersøgelser har da heller ikke kunnet give svar på, hvor stor forskellen skal være, før man kan tale om selvstændige arter.
Aber og mennesker er fx forskellige arter, selv om den genetiske forskel er meget lille, men omvendt har man andre steder i dyreriget fundet genetiske variationer på helt op til ti pct. mellem individer, som uden tvivl tilhører samme art. Det gælder fx hos spidsmus. Det er ikke kun nært beslægtede arter, der har fælles gener.
Faktisk er visse gener fælles for alle de arter, man indtil nu har undersøgt. Det gælder især dem, der koder for de enzymer, som styrer energiproduktionen og andre basale biologiske processer.