For 200.000 år siden levede den fælles stammoder til alle mennesker i en oase i det nuværende Botswana.
Det mener genetikere fra The University of Sydney i Australien.
Forskerne har kortlagt dna fra såkaldte mitokondrier hos over 1200 mennesker af oprindelige afrikanske folkeslag.
Cellernes kraftværker afslører vores historie
Mitokondrier er de små kraftværker i vores celler, som sørger for at skabe den energi, cellen har brug for, og de indeholder deres eget dna, som kun nedarves fra mor til barn.