Dit barns øjenfarve er genetisk bestemt
Øjenfarven på dit barn bestemmes først og fremmest af, hvilke gener de arver af dig og din partner.
Alle mennesker har en kombination af to gener i deres arveanlæg, som er med til at bestemme deres øjenfarve.
Hver forælder videregiver ét gen til deres barn, som så får en kombination af de to nedarvede gener.
Her kan du se, hvordan øjenfarve typisk nedarves fra forældre til barn:
- Hvis forældrene har brune og grønne øjne er der 50 procent chance for, at deres barn får brune øjne, 12,5 procent chance for blå øjne og 37,5 procent chance for grønne øjne.
- Hvis begge forældre har grønne øjne, er der 0,5 procent chance for, at deres barn får brune øjne, 24,5 procent chance for blå øjne og 75 procent chance for grønne øjne.
- Hvis forældrene har blå og grønne øjne, er der minimal chance for, at deres barn får brune øjne, 50 procent chance for blå øjne og 50 procent chance for grønne øjne.
- Hvis forældrene har brune og blå øjne, er der 50 procent chance for, at deres barn får brune øjne, 50 procent chance for blå øjne og minimal chance for grønne øjne.
- Hvis begge forældre har blå øjne, er der minimal chance for, at deres barn får brune øjne, 99 procent chance for blå øjne og én procent chance for grønne øjne.
- Hvis begge forældre har brune øjne, er der 75 procent chance for, at deres barn får brune øjne, 6,2 procent chance for blå øjne og 18,8 procent chance for grønne øjne.
Procenterne skal ses som estimater.
Selvom øjenfarver ofte følger denne logik, er der undtagelser, som du kan blive klogere på her i artiklen.
Dominerende og recessive gener
Hvilke gener, der viderebringes af forældrene, er fuldstændig tilfældigt. Det er dog ikke helt tilfældigt, hvilken øjenfarve man får ved de forskellige genkombinationer.
Genet for brune øjne er fx dominerende, mens genet for blå øjne er recessivt.
“Det betyder, at hvis man bare får ét gen for brune øjne, så vil man få brune øjne. Hvis man skal blive blåøjet, så skal man have et blåt gen både fra sin mor og fra sin far. Det er Mendels genetik,” forklarer Jesper Thorvald Troelsen, der er professor i medicinalbiologi ved Roskilde Universitet.
Gregor Johann Mendel var en østrigsk munk, der i 1860’erne opdagede de arvelighedslove, der lagde fundamentet for forståelsen af genetik.
Ud fra Mendels genetik inddeler man typisk øjenfarver i blå og brune øjne, selvom der findes mange flere øjenfarver.
Det skyldes, at de resterende øjenfarver er varianter af henholdsvis blå og brune øjne.
Oversigt over forskellige øjenfarver
Nedenfor kan du se nogle af de øjenfarver, der findes.
Der findes mange forskellige øjenfarver, men de befinder sig alle inden for et spektrum af blå og brun.
Da øjenfarven nedarves fra forældrene, vil et barn i de fleste tilfælde have samme øjenfarve som mindst én af forældrene.
Det kan dog sagtens ske, at barnet får en helt anden øjenfarve end sine forældre. Det kan fx være, at barnet får blå øjne, selvom begge forældre har brune øjne.
Fænomenet opstår, hvis begge forældre både har et brunøjet gen og et blåøjet gen, fortæller Jesper Thorvald Troelsen: “Hvis begge forældre har det, vil de have brune øjne. Men hvis de giver deres blå gen videre til et barn, vil barnet få blå øjne. Cirka en fjerdedel af deres børn vil få blå øjne”.
Hvis bare én af forældrene har to dominante gener, altså gener for brune øjne, vil alle børnene imidlertid få brune øjne, ifølge den klassiske genetik. Det skyldes, at genet for brune øjne er dominerende.
Tidligere troede man, at nedarvning af øjenfarve kun blev bestemt af ét gen. I så fald vil et barn af to blåøjede forældre ikke kunne få brune øjne, som vist på billedet. Det er dog ikke tilfældet.
Forældre med blå øjne kan godt få et barn med brune øjne
Der findes dog eksempler på forældre med blå øjne, der får et barn med brune øjne.
Dette afviger fra de klassiske arvelove, da barnet danner pigment i øjet, selvom begge forældre har blå øjne. Blå øjne nemlig et udtryk for manglende pigment.
Forklaringen på dette skal findes i de genetiske variationer i OCA2 promoter regionen i genet HERC2, der gør, at folk får blå øjne.
Inaktive gener kan give brune øjne
Mor med inaktiv HERC2-gen
Det inaktive gen betyder, at der ikke dannes pigment, og moren har derfor fået blå øjne.
Far med et inaktivt OCA2-gen
Det inaktive gen betyder, at der ikke dannes pigment, og faren har derfor fået blå øjne.
Barn med aktivt OCA2- og HERC2-gen
Barnet arver nogle andre genetiske variationer af OCA2- og HERC2-genet, og begge gener er aktive. De danner derfor pigment, og barnet får brune øjne.
Hvis en af disse er muterede eller inaktive, danner øjet ikke pigment, og personen får blå øjne, som det er tilfældet hos forældreparret i ovenstående illustration.
Hvis barnet imidlertid arver nogle andre genetiske variationer, kan det i sjældne tilfælde få brune øjne, selvom begge forældre har blå øjne.
Præcis hvilke variationer, der er tale om, undersøger forskerne stadig.
Nyfødte har altid blågrå øjne
Uanset hvilken øjenfarve dit barn ender op med, vil han eller hun have blågrå øjne ved fødslen. Det skyldes manglen på lys i moderens mave.
Når barnet kommer til verden, vil omverdens lys begynde at stimulere øjets pigment og langsomt vil barnets blivende øjenfarve træde frem.
Et barn har ofte fået sin blivende øjenfarve efter seks måneder, men der kan godt gå op til 12 måneder.