Gennemsnitshøjde: Mennesket har haft vokseværk i et århundrede

De ældste data om befolkninggruppernes gennemsnitshøjde i studiet er baseret på historiske dokumentationer af højden på værnepligtige, dømte kriminelle, slaver og tjenestefolk. Af denne grund fokuserer meget af den historiske data af gennemsnitshøjden også på mænd.

De seneste årtier er gennemsnitshøjden blevet udregnet vha. data indsamlet fra forskellige spørgeundersøgelser og patientjournaler, hvor både mænd og kvinder optræder på lige fod.

Det internationale studie viser, at iranske mænd har haft mest vokseværk det seneste århundrede. Deres gennemsnitshøjde er steget med 20,2 cm fra år 1896 og frem til i dag.

For kvinder findes verdensrekorden i vokseværk i Sydkorea. Her er kvinder i gennemsnit vokset med 16,5 cm i samme periode.

Hvad er gennemsnitshøjden for mænd og kvinder i Danmark/Sverige/Norge/Finland/Holland?

Siden 1896 er danskerne i gennemsnit vokset med ca. ti centimeter.

Ved indgangen til det 20. århundrede målte mænd over 18 år i gennemsnit 170 cm. I dag ligger gennemsnitshøjden på 181,4 cm.

Danske kvinder er vokset med 10,1 cm i gennemsnit i samme periode – fra 157,1 cm i gennemsnit til 167,2 cm i gennemsnit.

Verdens højeste befolkningsgruppe er hollandske mænd, som i gennemsnit måler 182,5 cm samt lettiske kvinder på 169,8 cm. De laveste mænd findes derimod i Yemen og måler 159,9 cm, mens de laveste kvinder er fra Guatamala og måler 149,4 cm.

Hvordan har gennemsnitshøjden udviklet sig gennem menneskets historie?

Den tidligste art, som uden tvivl tilhører menneskets udviklingslinje er den kenyanske Australopithecus anamensis, der levede for mellem 3,8 og 4,2 millioner år siden.

Australopithecus målte mellem 120 og 130 cm i fuldvoksen tilstand – det samme som en ung teenager, måler i dag.

I løbet af de efterfølgende millioner år opstod der en lang række menneskearter. Vores direkte forfædre er homo sapiens, som opstod for ca. 200.000 år siden.

Homo Sapiens var jæger-samlere, og den nye levevis og ændrede kost fik gennemsnitshøjden til at skyde i vejret.

Den seneste istid, der varede frem til omkring år 9600 f.vt. fik dog fortidens giganter til at skrumpe.

Ifølge den australske professor Maciej Henneberg, der er leder af instituttet for anatomisk videnskab ved Adelaide University, skyldes nedgangen i menneskets gennemsnitshøjde overgangen fra jæger-samler-kultur til landbrug.

De drastiske ændringer i temperatur og klima tog livet af flere af de store dyr, som homo sapiens traditionelt set havde haft på menuen.

“Istiden betød, at mennesket i stor stil overgik til landbrug, hvor adgangen til mad var mere begrænset end tidligere. Stor kropsstyrke var heller ikke længere en nødvendighed for overlevelse. Landbruget gav fødevarer af lavere kvalitet, og det resulterede i, at menneskets højde skrumpede ind”, har Henneberg udtalt til tidsskriftet The Age.

Fra omkring år 3000 f.vt. og frem til det 17. århundrede lå gennemsnitshøjden for mænd på omkring 165 cm. Tallet for kvinder er ikke kendt, men statistisk set er kvinder i gennemsnit ca. 10-15 cm lavere end mænd.

Variationerne i menneskets højde var imidlertid store. Folk, der levede nær ækvator, havde eksempelvis en lavere gennemsnitshøjde end europæerne.

Industrialiseringen gav dog mennesket vokseværk på ny. Ifølge den britiske forsker Roderick Floud steg gennemsnitshøjden for britiske mænd med 10 cm – fra 165 cm til 175 cm – fra omkring år 1800 og et par hundrede år frem.

“Før industrialiseringen sultede folk, fordi de ikke havde ordentlig adgang til mad. Men fordelene ved industrialiseringen – nedkøling af varer, øget sundhed, jobsikring og mad på regulær basis – betød, at menneskets gennemsnitshøjde steg”, har Roderick Floud udtalt.

Hvorfor er menneskets gennemsnitshøjde steget?

Det korte svar er, at levestandarden globalt set er blevet bedre de seneste 250 år.

Højde kan nemlig ses som en generel indikator på, hvordan folkesundheden har det i et givent land.

Genetik spiller selvfølgelig også en rolle, men som det formuleres i rapporten ‘A century of trends in adult human height’:

“Folk fra forskellige lande bliver forskellig højde. Det kan delvist skyldes genetik, men har mest at gøre med andre årsager.”

Gennemsnitshøjden i en befolkning er typisk højere i nationer med højere velstand og et højt uddannelsesniveau, som har positiv indfyldelse på den generelle folkesundhed.

Har moderen haft det godt under graviditeten og givet barnet god ernæring i de første leveår, og samtidig undgået, at barnet er blevet udsat for sygdom og infektioner, vil barnet også blive højere som voksen.

Disse faktorer betyder også, at folk fra lavere indkomstgrupper generelt er lavere end folk med en sund økonomi og høj levestandard. Når du har penge, er adgangen til næringsrige fødevarer og sundhedspleje højere, end hvis du lever i armod.

Forskellen i gennemsnitshøjde globalt set var ifølge den britiske avis The Guardian størst i 1940’erne og 1950’erne, hvor uligheden verdens lande imellem også var allerstørst.

At gennemsnitshøjden afspejler uligheden i et samfund, kan dog også tydeligt observeres i dag.

Det er ikke tilfældigt, at den laveste gennemsnitshøjde for kvinder og mænd findes i Guatemala (149, 4 cm) og Yemen (159,9 cm) – to nationer, der kæmper med enorm ulighed, fattigdom og et amputeret sundhedsvæsen.

Som William Leonard, professor i antropologi ved Northwestern University i Illinois, USA, opsummerer det over for BBC i 2015:

“De største årsager til den stigende gennemsnitshøjde for fuldvoksne mennesker er forbedringer i ernæring, sundhed og en større livskvalitet generelt set”.

Det store spørgsmål er selvfrølgelig, om vi kommer til at se lige så store forandringer i den globale gennemsnitshøjde de næste 100 år, som de foregående.

Det mener William Leonard ikke. Rent genetisk er der et naturligt loft for, hvor høje vi mennesker kan blive. Som professoren formulerer det til BBC:

“Jeg tror, at befolkningsgrupperne i den industrialiserede verden i det store hele har nået loftet for vores genetiske potentiale, når det kommer til gennemsnitshøjden”.