Glukose: Simpelt sukkerstof og vigtig energikilde
Glukose, druesukker, blodsukker - kært barn har mange navne. Her kan du blive klogere på sukkerstoffet, der leverer energi til hele kroppen, og indikerer om dit blodsukker er for højt eller for lavt.
Glukose er både en vigtig energikilde og en indikator for, om dit blodsukker er for højt eller for lavt. Her kan du blive klogere på det simple sukkerstof.
Hvad er glukose?
Glukose er et sukkerstof, der leverer energi til kroppens celler. Glukose kaldes også for druesukker eller dextrose og går under den kemiske formel C6H12O6.
Glukose er et monosakkarid, hvilket betyder, at det er et kulhydrat, som optages hurtigt i kroppen. Derfor bruges druesukker ofte som en hurtig kilde til energi, når blodsukkeret bliver for lavt.
Dit blodsukkerniveau afhænger nemlig af, hvor meget glukose du har i blodet. Hvis lægen konstaterer, at dit blodsukker er for lavt, betyder det, at mængden af glukose i blodet er nedsat.
Når druesukker optages i cellerne via blodbanen, stiger blodsukkeret hurtigt igen, hvorefter glukosen indgår i forskellige processer i kroppen.
Glukose leverer energi til kroppens celler
Glukose er et essentielt næringsstof, der sørger for, at kroppens processer kan fungere.
Udover at glukose optages hurtigt i kroppen, så kan alle kroppens celler også optage glukose, hvilket gør sukkerstoffet til en vigtig del af kosten. Særligt hjernen er afhængig af en konstant tilførsel af glukose.
Når glukose optages i kroppen, transporteres det over i blodbanen, hvor det får blodsukkeret til at stige. Herefter bliver glukosen nedbrudt gennem en såkaldt respirationsproces og omdannet til energi (ATP).
ATP er molekyler med energiholdige fosfatbindinger. Når kroppen danner ATP bliver molekylerne enten lagret eller brændt af med det samme.
Her ses respirationsprocessen, hvor glukose og ilt omdannes til kuldioxid, vand og energi.
Nedbrydning af glukose sker i første omgang ved en proces, man kalder glykolysen. Her omdannes glukose enten til mælkesyre eller pyruvat.
Pyruvaten indgår herefter i næste proces, citronsyrecyklussen, som foregår i mitokondrierne. Her oxideres pyruvat til vand og kuldioxid.
Under citronsyrecyklussen dannes en masse cofaktorer, såkaldte ‘hjælpe-molekyler’, som indgår i en såkaldt elektrontransportkæde. Denne sidste proces producerer ATP og dermed energi til kroppens celler.
Glukose findes i frugt og honning
Uden glukose ville mange af de kemiske processer, der foregår i kroppen ikke fungere. Derfor er det vigtigt at indtage en vis mængde glukose fra kosten.
Men hvor får vi glukosen fra, hvis vi ser bort fra druesukkertabletter?
Fødevarer inddeles typisk i tre kategorier: Protein, fedt og kulhydrater. Kulhydrater inddeles i stivelse, fibre og sukkerarter, hvoraf glukose tilhører sidstnævnte gruppe.
Glukose dannes først og fremmest i planter ved fotosyntese. Og mens planter får energi fra solen, får vi mennesker energi fra planter.
Vi får altså glukose fra energiholdige fødevarer som frugter, grøntsager, korn og honning.
I frugt og honning findes der fri glukose, altså monosakkarider, som kan optages direkte i kroppen. Den hyppigste kilde til glukose er dog polysakkaridet stivelse.
Glukose er monosakkarider, hvilket betyder, at de består af én sukkerenhed.
Polysakkarider er større molekyler, som kroppen ikke kan optage, før de er nedbrudt.
Når vi spiser fødevarer som kartofler, korn og majs, der indeholder store mængder stivelse, spalter kroppens fordøjelsesenzymer derfor stivelsen til glukose.
Udover den glukose, vi får fra kosten, får vi også glukose “indefra”. Der dannes nemlig glukose i vores lever og nyrer ved den proces, der kaldes glukoneogenese.
Blodsukker er udtryk for mængden af glukose
Selvom glukose kan optages i alle kroppens celler, kan cellerne ikke optage glukosen alene. Før cellerne kan optage glukose, skal hormonet insulin nemlig først binde sig til celleoverfladen.
Insulin produceres i bugspytkirtlen og transporteres rundt i kroppen via blodet. Insulin er med til at regulere niveauet af glukose i blodet og er altså med til at opretholde glukosebalancen.
Insulin er et hormon, der regulerer kroppens sukkerbalance.
Hvis man har diabetes (sukkersyge) er effekten af insulin enten nedsat eller helt ophørt, hvilket betyder, at cellerne ikke kan optage glukose, hvilket får blodsukkeret til at stige.
Ved diabetes kan kroppen ikke regulere glukosebalancen, og det er derfor, at blodsukkeret bliver for højt. Men faktisk kan det både være farligt at have for højt og for lavt blodsukker.
Ved for lavt blodsukker kan man opleve svimmelhed, humørsvingninger og hovedpine. I værste tilfælde kan for lavt blodsukker føre til hypoglykæmi, hvor hjernens funktion påvirkes.
Omvendt kan for højt blodsukker føre til hyperglykæmi. Symptomerne på hyperglykæmi er tørst, træthed, kvalme og hyppig vandladning.
Ved hyperglykæmi er mængden af glukose i blodet for høj, mens mængden ved hypoglykæmi er for lav.
Sådan holder du en god sukkerbalance
Har man diabetes, kan man regulere sin glukosebalance ved at tage insulin. Insulinen går nemlig ind og hjælper cellerne med at optage glukose fra blodet.
Derudover kan man motionere og sørge for at spise sundt og varieret og desuden skære ned på mængden af sukker, hvidt brød og pasta.
Et normalt blodsukkerniveau (P-Glukose) ligger omkring 4 til 7 mmol/l, men tallene varierer fra person til person. Blodsukker måles i millimol glukose per liter blod.
Blodsukkerniveauet påvirkes desuden betydeligt af, om man lige har spist, og derfor måles P-Glukose altid i fastende tilstand.
Når lægen måler dit blodsukker, kigger han eller hun i stedet på langtidsblodsukkeret (HbA1c), eftersom det viser det gennemsnitlige blodsukker de seneste to til tre måneder.