Guide: Sådan overlever du i menneskehavet
Hvert år bliver mennesker mast ihjel ved tætpakkede arrangementer som koncerter eller fodboldkampe. Hvis du selv befinder dig i menneskehavet, har du heldigvis rig mulighed for at undgå en livstruende situtation. Du skal bare følge disse simple råd.
Indholdsoversigt
Omkring 380 mennesker dør hvert år af at blive klemt i tætpakkede menneskemængder – typisk i forbindelse med store arrangementer såsom festivaler eller sportsbegivenheder.
Årsagen til ulykkerne er ikke panik eller irrationel adfærd, men simple fysiske love, som træder i kraft, når mange mennesker er samlet på et lille område.
Heldigvis kan du selv gøre meget for at undgå en farlig situation, hvis du befinder dig til et stort arrangement. Her har vi samlet fem videnskabeligt underbyggede råd, der potentielt kan redde dit liv.
Albuerum
Søg væk ved nærkontakt
Effekt: Du undgår at blive fanget i menneskehavet.
Hvorfor?
Ud fra beregninger af, hvor hurtigt mennesker bevæger sig, og hvor meget plads en gennemsnitlig person optager, anbefaler eksperter som en tommelfingerregel et gennemsnit på 2,5 personer pr. kvadratmeter til fx koncerter.
Med den kapacitet er der plads til, at publikum kan søge væk. Anbefalingerne varierer dog – fx er forskellen stor mellem en familieforestilling og en heavy metal-koncert. Kapaciteten bør dog aldrig overstige tre-fire personer pr. kvadratmeter.
Hvordan?
Forstå tegnene på fare, og reagér derefter. Hvis du som fx koncertgæst ikke er i fysisk kontakt med dem omkring dig, er tætheden blandt publikum formentlig stadig under tre personer pr. kvadratmeter.
Men hvis du konstant støder ind i folk, nærmer tætheden sig måske fire-fem mennesker pr. kvadratmeter – du er ikke i overhængende fare, men bør overveje at søge væk. Hvis du ikke kan bevæge hænderne frit og fx har svært ved at røre ansigtet, er tætheden for stor, og du er i fare.
Fodfæste
Hold balancen
Effekt: Du forhindrer et gruppekollaps.
Hvorfor?
Undersøgelser af trængselsulykker viser entydigt, at tætheden i folkemængder bliver farlig ved omkring seks-syv mennesker pr. kvadratmeter. Her bliver den fysiske kontakt i mængden så intens, at selv den mindste bevægelse forplanter sig som ringe i vandet gennem menneskehavet.
Enkeltindividet mister herredømmet over egen krop og bliver uhjælpeligt flyttet rundt. Hvis blot én falder, kan det udløse en dominoeffekt – et fænomen, som eksperterne kalder gruppekollaps.
Hvordan?
Er du fanget i en tæt mængde, der bølger frem og tilbage, uden mulighed for at slippe væk, skal du fokusere 100 procent på at bevare balancen. Hvis folk omkring dig begynder at falde, kan den ene tage den anden med sig pga. presset udefra.
Er du først faldet, risikerer du at blive tynget til jorden under vægten fra andre kroppe. Læg dig i så fald i fosterstilling, dvs. på siden med krummet ryg og knæene trukket op mod brystet, så brystkassen er bedst muligt beskyttet.
Bevægelse
Følg flowet, og hjælp andre
Effekt: Du redder menneskeliv.
Hvorfor?
Når medierne fortæller om ulykker og katastrofer ved fx koncerter, går ordet “panik” ofte igen, men gennem undersøgelser af ulykker af forskellig størrelse og karakter har forskerne slået fast, at de involverede typisk handler fornuftigt og kontrolleret og endda hjælper hinanden – dvs. uden at gå i panik.
Erfaringerne fra katastrofer viser, at der opstår et fællesskab i mængden, og at alle involverede kan forvente at få en hjælpende hånd, selv fra fremmede.
Hvordan?
Når vi bliver skubbet og mast, er det naturligt at forsøge at modstå presset og skubbe tilbage. Men når du er klemt i en mængde, er det spild af dyrebar energi at kæmpe imod – i stedet skal du følge flowet, mens du forsøger at holde balancen.
Det gælder dog ikke, hvis du er presset op mod fx en mur eller et hegn – her risikerer du at blive klemt ihjel, så i det tilfælde gælder det om at komme væk. Husk desuden altid på, at du ikke er alene, så hjælp så vidt muligt dem omkring dig.
Åndedræt
Spar på ilten
Effekt: Du forhindrer iltmangel i hjernen.
Hvorfor?
Langt hovedparten af dødsfaldene i forbindelse med ulykker i tætpakkede folkemængder skyldes kvælning, dvs. hindring af vejrtrækningen. I en tæt menneskemængde risikerer du nemlig at få presset lungerne sammen, så du ikke længere er i stand til at få luft.
Når ilttilførslen til blodet hæmmes eller ophører, opstår der iltmangel i vævene, og kroppens celler kan ikke længere fungere. Særligt hjernen er følsom over for iltmangel, og situationen kan medføre døden i løbet af få minutter.
Hvordan?
Ilt er din mest værdifulde ressource, så når du befinder dig i et tætpakket menneskehav, gælder det for alt i verden om at spare på den. Forsøg at kontrollere dit åndedræt og holde det i ro, og lad være med at bruge unødig ilt på at råbe og skrige.
Når du mærker, at presset på din krop stiger, skal du holde armene beskyttende op foran brystkassen. I den stilling sikrer du dig et par centimeter frirum omkring ribben og lunger – dermed kan du bedre trække vejret.
Afbrydelse
Stop festen
Effekt: Du forebygger katastrofen.
Hvorfor?
Erfaringer fra talrige store arrangementer viser, at ulykker kan forhindres, hvis personalet udviser rettidig omhu og griber ind ved blot den mindste optakt til farlige situationer. Opstår der fx kaotiske scener blandt publikum, eller presser koncertgæsterne sig frem mod scenekanten, gælder det om straks at skabe en rolig atmosfære.
Det kan ske ved at tænde lyset, stoppe koncerten eller få kunstneren til at spille et roligt nummer, der lægger en dæmper på gemytterne.
Hvordan?
Hvis du vil undgå at blive fanget i menneskemængden, så hold dig i udkanten af publikumsområdet. Men hvis du befinder dig midt i mængden og føler dig utryg, så tag øjeblikkeligt kontakt til sikkerhedsvagterne. Du kan også forsøge at fange kunstnerens opmærksomhed, fx med fagter.
Under en koncert i USA i 2022 stoppede sangeren Billie Eilish fx sin optræden, da hun blev gjort bekendt med, at en tilhører led af åndenød. Da gæsten igen havde det godt, genoptog Eilish koncerten.